Fortsæt til indhold
Kronik

Ofrene fra Krudttønden og synagogen: Gentænk Danmarks krig mod terror

I Danmark tog ingen ansvarlige myndigheder ansvar for at give os og de øvrige ofre den nødvendige hjælp – end ikke de rettigheder, vi som ofre for en almindelig forbrydelse havde, blev sikret.

Mette Bentowholdt den 14. februar 2015 bat mitzvah for sin datter, da synagogen i København blev angrebet af Omar El-Hussein
Andrea Uzansøster til Dan Uzan, den frivillige vagt, der blev dræbt under angrebet på synagogen i København den 15. februar 2015
Helle Nørgaardsøster til Finn Nørgaard, der blev dræbt i forsøg på at overmande Omar El-Hussein, da han skød mod deltagerne i et debatarrangement om ytringsfrihed på Krudttønden den 14. februar 2015
Pia Toftdalnær ven til Finn Nørgaard, i dag sekretariatsleder i Finn Nørgaard Foreningen, der blev oprettet efter terrorangrebet af pårørende og familiemedlemmer til Finn Nørgaard for at fremme medmenneskelig forståelse og dialog

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Markeringen af 20-året for terrorangrebet USA den 11. september 2001 er en god anledning til selvransagelse – også her i Danmark.

Er vi gode nok til at forebygge og bekæmpe radikalisering og terror i Danmark? Er vi rustet til at tage os af ofrene?

Vi har været henvist til at klare os selv og trække på vores personlige bagland og/eller selv betale for psykologhjælp. Vi lider personligt stadig af de traumer, som et terrorangreb påfører ofrene, og vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at det danske samfunds beredskab står klart til at gribe eventuelle ofre.

Som ofre for angrebet den 14.-15. februar 2015 i København må vi sige, at set fra vores synspunkt er svaret…