Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
  • For abonnenter

Kvindekampen har udviklet sig gennem generationer: fra min mors møde med mandehørmen til nutidens stærke kvindestemmer

Min mor fik adgang til den uformelle sniksnak. Os fra de store årgange hjalp hinanden med at blive hørt. Vi var mange, og vi havde noget på hjerte. Nu rækker næste generation​ af unge kvinder hinanden en solidarisk hånd i kravet om ret til egen krop. Det dokumenteres og debatteres på museerne.

Artiklens øverste billede
Traditionelt har museernes opgaver været at indsamle, registre, bevare, forske og formidle. Det er bare ikke nok for en ny generation af museumsfolk. De sætter dagsordenen i samfundsdebatten, de forholder sig til fortid som fortid og nutid som nutid med spørgsmål til fremtiden, skriver Jytte Hilden. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Der sker noget ude i landskabet, mellem generationer, og vi flytter os hastigt. Danmark er ved at blive et andet sted end før, og unge kvinder og museerne er blevet spydspidser i samfundsdebatten.

Min mor var den første kvinde, der i 1954 blev valgt til byrådet i Birkerød. Det var vi pavestolte af i familien, og som barn af flinkeskolen forberedte hun sig grundigt før hvert møde, tog en tækkelig spadseredragt på og drog afsted på sin politiske dont med mappen og alle pap

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen