Far og spædbarn efterlades i ingenmandsland
Fædres fødselsdepression har for længe lidt under stereotype maskuline idealer. Mænds bristede drømme om at være far er ikke noget, mange taler højt om.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Foran mig sidder en gruppe nybagte fædre. De sidder i rundkreds, selv om de nok ikke selv har opdaget det.
»Jeg kan ikke elske mit barn. Jeg har slet ikke lyst til at være hjemme hos det, og når jeg er, kan jeg ofte ikke kontrollere min vrede og kaster nogle gange med tallerkener. Heldigt, at de kun er fra Ikea.«
Som en af fædrene siger, så er det ikke særligt maskulint ikke at kunne være klippen i familien, og han har mødt en høj mur af tabuer, som han var nødt til at kæmpe sig over for at erkende, at han har fået en “fødselsdepression”.
De andre fædre i gruppen griner hult og…