Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Fondsløsning til 23.000 virksomheder forslår som en skrædder i helvede

Danmark står over for enorme generationsskifteudfordringer, når 23.000 familieejede virksomheder skal skifte ejer i de kommende 10 år. Et flertal i Folketinget vil nu indføre skattefri overdragelse til en erhvervsdrivende fond. Det kan være en løsning for få, store virksomheder, men en reel løsning kræver, at Danmark gør som Norge og Sverige og afskaffer generationsskifteskatten helt.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

I de næste 10 år skal 23.000 danske familieejede virksomheder generationsskiftes, fordi den nuværende ejer går på pension. Det vil påvirke ca. 300.000 arbejdspladser.

Det er en alvorlig udfordring for dansk erhvervsliv, for et generationsskifte er en alvorlig ting for både den lille håndværksvirksomhed såvel som for Danmarks store erhvervssucceser. Svære personlige, professionelle og desværre også skattemæssige spørgsmål skal håndteres. Mange virksomheder overlever ikke generationsskiftet. 4 ud af 10 ejerledere vurderer, at deres virksomhed lukker, når de skal på pension. Næsten 3 ud af 10 regner med at generationsskifte til næste generation, imens andre må sælge til f.eks. en udenlandsk kapitalfond.

300.000 danske arbejdspladser påvirkes af, at generationsskifterne bliver vellykkede. Heldigvis har regeringen og Dansk Folkeparti allerede taget et vigtigt skridt ved at sænke generationsskifteskatten til 5 pct. og derved dæmpe de ødelæggende kapitaldræn, når næste generation overtager.

SR-regeringens kraftige stramninger af reglerne i 2015 betyder dog, at generationsskiftet for mange stadig er ekstremt kompliceret, medfører voldsomme kapitaldræn og foregår med stor retsusikkerhed. Nu vil et flertal i Folketinget sikre skattefri overdragelse af en erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde. Det er ikke nogen dårlig idé, men for langt, langt de fleste af de 23.000 virksomheder vil det være irrelevant. Det løser på ingen måde dansk erhvervslivs generationsskifteudfordringer.

Derfor er det positivt, at regeringen også fastholder sin ambition om helt at fjerne skatten for generationsskifter i familieejede virksomheder. Omvendt truer Socialdemokratiet desværre med at tredoble skattesmækket til familievirksomhederne, hvis og når næste generation viderefører livsværket.

En tredobling af skattesmækket til familievirksomheder og en hel fritagelse for fondsvirksomheder er svært at tolke som andet end et signal om, at Socialdemokratiet ikke vil understøtte familieejerskabet i Danmark. Stik imod både Norge og Sverige, der begge har afskaffet generationsskifteskatten helt.

Mange virksomheder overlever ikke generationsskiftet. 4 ud af 10 ejerledere vurderer, at deres virksomhed lukker, når de skal på pension.

Det er en rigtig dårlig idé, når politikerne på den måde forsøger at diktere, at tusindvis af små og store familievirksomheder bør omdannes til erhvervsdrivende fonde. Man har ganske enkelt ikke forstået omfanget eller naturen af dansk erhvervslivs generationsskifteudfordringer, hvis man tror, at de kan løses med den mulighed alene. Virksomhederne skal selv afgøre deres fremtid – ikke skatten.

Danfoss er f.eks. i dag både ejet af stifterfamilien og af den erhvervsdrivende fond Bitten og Mads Clausens Fond. Det kombinerede ejerskab fungerer rigtig godt for Danfoss. I andre store virksomheder vil andre kombinationer og løsninger være den rette. Politikerne skal forstå, at fondsejerskabet stiller helt særlige krav til at være aktionær. Succesrige fondsvirksomheder som Mærsk og Carlsberg har gennem mange, mange år opbygget en økonomisk stødpude og en professionalisme, der tillader dem at agere sikkert. Tusindvis af nye små og store erhvervsdrivende fonde bliver ikke lige så sikre. For alle virksomheder får fra tid til anden behov for at skaffe kapital til at betale afdrag på banklån eller foretage nødvendige investeringer, selv når indtjeningen svigter for en stund. Det kan fondsejede virksomheder have svært ved. Fonde må ikke optage banklån med sikkerhed i virksomhedens aktier, og derfor vil større banklån ikke være mulige. Fonde har kun likviditet fra dividender.

Almindelige virksomheder kan frasælge hele eller dele af virksomheden, hvis krisen pludselig rammer. I fondsejede virksomheder er selv delvise frasalg en svær og langsom proces – for er det ikke fondens formål at eje og drive virksomheden?

Selv hvis man kan få fondsmyndighedens godkendelse af et delvist salg af virksomheden, vil den købende minoritetsaktionær typisk gerne kunne sælge andelen videre senere med størst mulig gevinst. Kan fondens fundats tillade suverænitetstabet i at give køberen den frihed? Alle virksomheder skal kunne træffe hurtige, effektive beslutninger. For fondsvirksomheder forsinkes beslutningerne af krav om godkendelse og svar fra fondsmyndigheden, der sjældent kommer med den ønskede hurtighed. Fondsmyndigheden skal afgøre, om den ønskede beslutning var stifterens hensigt.

En erhvervsdrivende fond kan pludselig stå handlingslammet uden likviditetsreserver og blive nemme ofre i en konkurrencesituation, hvor nogen vil stikke en kæp i hjulet.

I de store erhvervsdrivende fonde er den underliggende virksomhed professionelt ledet, velkonsolideret og uden større gæld, så de kan klare markedets udsving og effektivt opsøge nye muligheder. Moderfonden kan nemlig næppe hjælpe dem. Det samme gælder for Danfoss.

Fondsløsningen kræver derfor grundige overvejelser. For de mindre virksomheder er det direkte urealistisk. I mine øjne vil det kun for virksomheder med en årlig omsætning på over 1 mia. kr. og uden gæld. For alle med en omsætning på under 100 mio. kr. virker det simpelthen ikke bæredygtigt. En lokal håndværksmester eller maskinfabrik vil være bundet på hænder og fødder.

De seneste mange år kan antallet af nye erhvervsdrivende fonde tælles på en hånd – og samlet er det nok under 1 pct. af danske virksomheder, der drives af erhvervsdrivende fonde. Så selv hvis 10, 20 eller sågar 100 virksomheder nu omdannes til fonde, står 22.900 virksomheder stadig tilbage med et generationsskifteproblem. Heriblandt de mange tusinde mindre familieejede virksomheder. Det er ellers i underskoven af familieejede SMV’er, at udfordringen er størst. Tror vi virkelig, at vi løser deres generationsskifte ved at bede dem om at ”gøre ligesom Carlsberg”? Nej. Mange virksomheder går en usikker fremtid i møde, hvis de overdrager livsværket til fondseje.

Generationsskiftet inden for familien er ganske enkelt ofte den eneste reelle overlevelsesmulighed, når ejeren går på pension. Det er i øvrigt også ofte den bedste – for både virksomheden og Danmark. I mange virksomheder er det netop ejerfamiliens arbejdsindsats, engagement og vedholdenhed, der sikrer virksomhedens eksistensgrundlag og udvikling. Det går tabt, hvis familieejerskabet må opgives. For ejerfamilien er fondsoverdragelsen en skat på 100 pct., fordi ejerskabet til virksomheden og fremtidige udbytter går tabt for tid og evighed.

Familievirksomheder er stabile gennem økonomiske krisetider, netop fordi de fokuserer på livsværkets langsigtede vækst i stedet for det hurtige afkast. Gennem generationer vil familievirksomheder – i modsætning til erhvervsdrivende fonde – bidrage til fællesskabet gennem udbyttebeskatningen. Tilknytningen til Danmark og skæbnefællesskabet med lokalsamfund som f.eks. Sønderborg og Billund er helt afgørende for begge parter.

Familieejerskabet er vigtigste led i fødekæden af danske erhvervssucceser. I C25-indekset er bl.a. A.P. Møller-Mærsk, Chr. Hansen, Coloplast og William Demant startet som familievirksomheder – og familieejerskabet dominerer stadig både blandt Danmarks store og små virksomheder. Det forsvinder, hvis familieejerskabet ikke kan videreføres. Så vi skal fastholde og understøtte familieejerskabet i stedet for at tredoble skatten på noget, der påvirker hundredtusindvis af arbejdspladser.

Hver enkelt af de 23.000 virksomheder skal i de kommende 10 år selv kunne afgøre den bedste vej frem. Fondsløsningen er fin for de få, men den forslår som en skrædder i helvede for de mange. Udfordringerne kræver, at vi afskaffer generationsskifteskatten helt.

Jørgen Mads Clausen er en del af netværket Vækst i Generationer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.