Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Som reglerne er i dag, er det umuligt at skabe et nyt Danfoss i Danmark

Familievirksomhederne drænes for kapital af generationsskifteskatten, hver gang virksomheden overdrages til næste generation.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Min far startede Danfoss som en enmandsvirksomhed på mine bedsteforældres gård i Nordborg på Als tilbage i 1933. Siden da har familien og vores medarbejdere arbejdet hårdt for at få virksomheden til at vokse og skabe værdi for alle ansatte, Als og Danmark. I dag har vi over 25.900 medarbejdere verden over heraf flere end 6.000 i Danmark.

Danfoss er én af Danmarks 60.000 familieejede virksomheder. De fleste er små og mellemstore virksomheder med passionerede ejere bag, der hver dag arbejder hårdt for at skabe innovation, vækst og arbejdspladser rundt omkring i hele landet. De udgør rygraden af dansk erhvervsliv og et enestående grundlag for, at Danmark også i fremtiden har et sundt erhvervsliv, hvis de får de rette muligheder.

Mange familievirksomheder drives på jysk manér: fokus på det lange sigte med nogle sunde kerneværdier som ledestjerne. En central værdi for mange er en snusfornuftig holdning om, at man oftest kun bruger penge, man har. Den tilgang og familiernes passion for at drive virksomheden har været med til at skabe store erhvervssuccesser som Lego, Jysk, Danfoss og mange andre. Hvis den næste succes skal vokse ud af de 60.000 danske familievirksomheder, kræver det dog mere end passion og fornuft fra ejerlederne.

Det kræver kapital, så visionerne kan realiseres gennem investeringer i nye maskiner, markeder og medarbejdere. Det gælder for hele dansk erhvervsliv, men fordi familievirksomhederne – modsat f.eks. fondsejede og børsnoterede virksomheder – drænes for kapital af generationsskifteskatten, hver gang virksomheden overdrages til næste generation, har de en urimelig ekstra udfordring.

Efter at SR-regeringen lavede en voldsom stramning af reglerne i 2015, drænede generationsskifteskatten på 15 pct. typisk en virksomhed for ca. 40 pct. af egenkapitalen ved et generationsskifte. For mange virksomheder er det tal meget højere.

Det skyldes især, at virksomhederne ved generationsskiftet også beskattes af potentielle indtjeninger langt ud i fremtiden – og at den kapital, der trækkes ud af virksomheden til at betale generationsskifteskatten, først beskattes igen med udbytteskat, inden ejeren kan få lov til at sende pengene til skat. Regeringen og DF har i foråret lappet på det, som SR-regeringen skabte, ved at forenkle reglerne og sænke generationsskifteskatten fra 15 til 5 pct. frem mod 2020. Men selv med en skat på 5 pct. af virksomhedens værdi, står familievirksomhederne med en alvorlig udfordring.

For at visualisere størrelsen på generationsskifteskatten kan vi se på handelsværdien og egenkapitalen for de 18 danske virksomheder i C20-indekset. Når sænkelsen af skatten er fuldt implementeret i 2020, vil disse virksomheder stadig i gennemsnit skulle afhænde ca. 47 pct. af egenkapitalen, hvis de var familieejede og skulle generationsskiftes.

Videns-, tech- og produktionsvirksomheder, der udvikler fremtidens løsninger som f.eks. Novo Nordisk, Genmab og Coloplast, rammes ekstra hårdt og får i visse tilfælde en skatteregning, der er større end hele virksomhedens egenkapital.

Ud over en passion for det at drive virksomhed har mange af os ejerledere det tilfælles, at vi snart skal give stafetten videre. Konkret står 23.000 virksomheder over for at skulle have en ny ejer inden for de næste ti år.

Generationsskiftet er både et personligt og et økonomisk spørgsmål. For hvem skal drive virksomheden videre, så ånden bevares? Så arbejdspladserne bliver i lokalområdet? Det er ikke altid, at den næste generation står klar med samme engagement og passion.

Og har virksomheden overhovedet økonomi til at betale den store skatteregning, der følger med et generationsskifte? Hvis ikke, må virksomheden sælges eller lukkes.

For Danmark er spørgsmålet derfor ganske enkelt, om vi vil give ejerne bag de 60.000 familievirksomheder reelle muligheder for at skabe og udvikle landets næste store familieejede erhvervssucces? Iværksætteri og innovation handler ikke kun om at starte nye virksomheder.

Det handler også om at udvikle de 60.000 familievirksomheder, der allerede er i gang, så fremtidens produkter, løsninger og teknologier kan eksporteres fra – og ikke skal importeres til – Danmark.

Hvis familievirksomhederne skal have lov til at vokse, skal vi sikre langt bedre vilkår for at drive virksomhed og skaffe investeringskapital i Danmark. Vi kan starte med afskaffe generationsskifteskatten og derved frigøre de 23.000 små og store virksomheder, der står over for et generationsskifte i de kommende år, for et ødelæggende kapitaldræn.

Som reglerne er i dag, kommer vi til at kigge langt efter den næste Danfoss-historie i Danmark. Iværksætterne og fremtidens virksomhedsledere skal dog ikke kigge længere end hen over Øresund, hvor både Norge og Sverige helt har fritaget familievirksomhederne fra generationsskifteskatten.

Der kan familievirksomhederne planlægge det optimale generationsskifte, uden at virksomheden drænes for kapital. Derfor er det også i Norge og Sverige, at familieejede virksomheder bedst kan investere i de nye idéer, produkter og løsninger, som skaber fremtidens store erhvervssucceser.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.