Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det er toget, som er flygtet fra kunderne

Det er faktisk med beklagelse, at vi hjemme hos os hver dag starter privatbilen. Hvis bare vi kunne være sikre på, at toget kørte – til tiden – så ville vi faktisk bruge det. Vi har også en verden og nogle efterkommere at tænke på.

Artiklens øverste billede
Tegning: Martin Frøsig

For ikke så mange år siden flyttede min familie og jeg fra Nordjylland til Vestfyn. Med fuldt overlæg prioriterede vi at bosætte os i en stationsby og solgte familiens ene bil. Fra vores nye bolig, helt tæt på dejlige naturområder, kan vi gå til stationen på lige godt 10 minutter, og den ene gang i timen, toget kører, passer os fint – selv om mange andre landsdele og byer for længst har fået halvtimesdrift som minimum. Tilmed har vi job, der ligger acceptabelt i forhold til omstigning til en lokal bus i den anden ende af rejsen. Men toget vil os ikke.

For nylig i JP hedder det indledningsvis: »Politikerne mener, at de har gjort, hvad de kunne.« I så fald udnytter de ikke det, der med et aktuelt begreb hedder ”deres fulde potentiale”, eller også er de ikke bekendt med konsekvenserne af deres beslutninger – eller mangel på samme.

Vi bor langs den vestfynske hovedbane. I snart tyve år har der været kapacitetsproblemer på denne strækning. Som et resultat heraf aflyser DSB og Banedanmark som en rygmarvsreaktion vores lokaltog, straks der er det mindste problem med spor, signaler, tog eller personale for at prioritere landsdelstrafik og godstog. Resultat: Togene kører, som vinden blæser. For nylig rejste jeg hjem fra Sjælland. IC-toget blev en time og fire minutter forsinket undervejs, fordi et sporskifte i Korsør ikke fungerede. Fair nok. Men Banedanmark valgte, at lokaltoget, der skulle køre fra Odense en time senere, ikke kunne vente i fire minutter på IC-togets ankomst. Med udsigt til nu to timers senere hjemkomst ventede jeg så på det næste tog – men cirka 25 minutter før afgang skiftede afgangstavlen til at vise ”Aflyst”. Selv på en station af Odenses størrelse er betjening og service for længst sparet væk, så der var ingen til stede til at informere, besvare spørgsmål eller udskive en taxabon. Af en eller anden grund var DSB’s landsdækkende fællestelefon stadig betjent, og her oplyste en medarbejder med samme fleksible indstilling og indfølingsevne som et it-system baseret på kunstig intelligens, at jeg da bare skulle være glad for rejsegarantien ...

Det var ét af talrige eksempler. Eksempler, der også omfatter næsten systematiske forsinkelser, der gør, at busforbindelsen fra Middelfart station glipper i morgentrafikken, eller at en fejl på en skinne ved Lillebæltsbroen gør, at lokaltoget aflyses over hele strækningen – altså også mellem Middelfart og Odense. ”Manglende reserver” og ”lokomotivførernes vagtplan” er hyppige forklaringer, men så er systemet jo bare ikke robust nok – i hvert tilfælde ikke, når forsinkelserne opstår så ofte, som de gør.

Politikerne kan undre sig over, at de rejsende ”forbavsende” nok er forsvundet. Jamen, kære alle sammen: Vi har da købt bil nummer to igen, så vi kan passe vores job og livsinteresser i øvrigt.

Politikerne – for dem har vi ikke glemt – var allerede for mere end 15 år siden klare over problemerne med kapaciteten på Vestfyn. De vidste også, at vanskelighederne kunne afhjælpes med et ekstra overhalingsspor ved Tommerup. Et spor, der tilmed kunne etableres til en pris langt lavere end, hvad Banedanmarks prestigestation i Langeskov har kostet, og som kunne sikre en langt bedre togbetjening og dermed udviklingsmuligheder for alle de ni oplandsbyer, strækningen betjener. Sporet er aldrig blevet anlagt. I stedet forsøgte trafikministeriet med fordrejede oplysninger at lukke lokaltog og stationer. Lokaltogene havde da 700.000 rejsende om året. Det blev hævdet, at de lige så bekvemt kunne transporteres i en ”højklassebus” (et begreb, hvis definition fortsat savnes).

En ny løsning på kapacitetsproblemet blev etablering af den parallelle højhastighedsjernbane over Vestfyn. Også her en sag, hvor politikerne bestemt heller ikke har gjort det, de kunne. Her er stadig ingen beslutning og ingen aktivitet. Og stadig heller ikke noget overhalingsspor til en midlertidig afhjælpning, indtil nogen evner at afskaffe vægelsindet og beslutte sig.

På anden vis kan man også skræmme passagerer væk. For et par år siden blev spor og perroner bygget om. Det betød, at alle regionaltog blev aflyst i knapt fire måneder og erstattet med busser. Tænk så lige på, at en bus (og dem af ”høj klasse”) er ca. tre timer om turen, mens toget klarer den på 45 minutter, og hvilke konsekvenser det har for eksempelvis pendlere, der har et job at passe. De, der valgte at købe en ekstra bil, er nu tabt for jernbanen i årevis. Som et apropos har Banedanmark aldrig færdiggjort anlægget – én sølle bænk til tre personer er opsat i perronens fjerneste ende, mens det gamle læskur blev revet ned.

Vi kunne blive ved: umulige skiftetider til busserne, skæve zonegrænser over Lillebælt og nylige takstforhøjelser fra 23,50 kr. for turen Snoghøj-Ejby til nu 38 kr. Et smut i biografen i nabobyen Nr. Aaby vil koste min viv og mig selv 96 kr. til to returbilletter. Rejsens længde er 5 km. For samme pris kan man også rejse fra Brøndbyøster til Hellerup. Det koster de samme 24 kr. pr. rejse, men her får man en tur på hele 19 km. En sådan forskelsbehandling af landets borgere må da også have et politisk fundament et eller andet sted?

Inden længe overtager et andet selskab end DSB toggangen på Svendborgbanen. Her har politikerne valgt at udbyde en enkelt strækning i licitation – en strækning, der ligger som en isoleret ”ø” rent driftsmæssigt, og hvor samkørselsfordele med strækninger i Jylland besværliggøres. Hvorfor har I, politikere, ikke udbudt de vestfynske regionaltog ved samme lejlighed og dermed gjort det mere attraktivt for en byder at køre tog?

Avisernes nyheder beretter om køreledninger på Esbjerg-banen, der falder ned, nye signaler, der ikke virker efter hensigten, forsinkede sporarbejder, og at DSB (der ikke tror på politikernes timemodel) køber tog med en maksimalhastighed på 200 km/t til den knapt 10 mia. kr. dyre, nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted, som er bygget til 250 km/t. En strækning, der de første mange år kun vil have en kapacitet på et til to tog i timen. Og så har sproget fået et nyt ord: ”togbus”.

Togbusser er bl.a. løsenet, når Banedanmark skal forny jernbanespor. Siden jernbanens barndom er spor blevet repareret eller fornyet, men i stedet for at løse dette med begrænsede gener for persontogene, så lukkes rask væk hele banestrækninger i måneder – ja, hvis det er omkring Aarhus, så taler vi om flere år. Bagefter kan politikerne undre sig over, at de rejsende ”forbavsende” nok er forsvundet. Jamen, kære alle sammen: Vi har da købt bil nummer to igen, så vi kan passe vores job og livsinteresser i øvrigt.

Seneste nyt fra DSB er, at selskabet ikke længere vil lave køreplaner et halvt år frem. Det er simpelthen for forpligtende. I stedet må den rejsende elektronisk lave sig et uddrag af køreplanen mellem to stationer for den allernærmeste fremtid. Så er der taget højde for løbende sporarbejder og andre kortsigtede indfald. Men når busselskaberne låser køreplanerne for et halvt år ad gangen, så kan pendleren jo ikke regne med, at overgangstiden mellem tog og bus bliver ved med at passe. En sådan usikkerhed gavner slet ikke den kollektive trafik.

Så det er faktisk med beklagelse, at vi hjemme hos os hver dag starter privatbilen. Den bringer os begge på job på ca. 25 minutter, mens den kollektive trafik – selv med bedste forbindelse – ville kræve en god time. Og ja, hvis bare vi kunne være sikre på, at toget så også kørte – til tiden – så ville vi faktisk bruge det. Vi har også en verden og nogle efterkommere at tænke på.

Til Rasmus Prehn og andre politikere: Det er ikke markedsføring fra DSB’s side, der mangler. Det er tydeligt, at kerneproduktet slet ikke fungerer, og det kan hverken Harry eller Bahnsen rette op på. Og nej, jeg mener virkelig ikke, at I har gjort det, I kunne gøre.

PS: Jeg ville i skrivende stund med toget hjem fra Odense her til aften. Men der er overenskomststridig strejke blandt lokoførerne – så ingen tog i Jylland og på Fyn overhovedet for første gang siden forsyningsvanskelighederne under krigens sidste måneder i 1945. Jeg skulle have taget bilen …

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.