Sæt fokus på dine egne skærmvaner, kære forælder

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Devices er en nødvendighed og er indgangsbilletten til mange fællesskaber, vidensplatforme og andre vigtige platforme i dagens samfund. Det er også nødvendigt, at vi som forældre forholder os til disse devices og sætter fokus på, hvordan vi kan balancere mellem onlinelivet og offlinelivet i hjemmet. Denne balance er vores ansvar som forældre.

I Folkekirkens Familiestøtte er vi optaget af at være med til at støtte forældre i at skabe tryghed og trivsel i hjemmet. Alt for mange undersøgelser viser, hvordan mange børn og unge mistrives, er ensomme og deprimerede. I Europa har danske børn ”rekorden” i at bruge mest tid foran skærmen. Flere og flere børn og unge har søvnforstyrrelser, fordi devices holder dem vågne eller ligefrem vækker dem om natten. For lidt og for dårlig søvn har stor betydning for indlæring i skolen, overskud til relationer, den sunde kost m.m.

Det er ikke kun skolen eller det offentlige, der har ansvaret for børns trivsel. Det er i høj grad os forældre, som har ansvaret for, at vores børn vokser op i trygge rammer og udvikler sig til selvstændige voksne, som formår at indgå i relationer, tage en uddannelse og tage del i samfundet.

Som forældre er vi rollemodeller over for vores børn. Dette gælder også i forhold til vores egen brug af mobil og andre devices i hjemmet. Det er derfor vigtigt, at vi reflekterer over egen adfærd og brug.

Ofte forlyder det, at børn er for inaktive og bruger deres mobiler for mange timer dagligt, og i medierne er der af og til diskussioner om børns mulige afhængighed af mobilen og deraf følger. Det interessante er, at mange børn kan berette om forældre, som er for lidt nærværende, fordi de selv er opslugte af mobilen, og børn, der ville ønske, at de var en mobil, for så ville de få masser af opmærksomhed fra forældrene.

Der er ingen tvivl om, at skærme udfordrer os forældre på en ny måde i forhold til opdragelse og rammer i hjemmet. Digital opdragelse er et nyt begreb, som er kommet for at blive. Som mor eller far er vi ikke selv vokset op med skærme her, der og alle vegne, så vi skal tilegne os nye færdigheder for at agere i feltet. Hvordan sætter jeg de bedste rammer? Hvordan involverer jeg mig i deres interesser ved skærmen? Uanset spørgsmålene starter udfordringen ved mig selv. Hvor meget fylder skærme i mit eget liv i hjemmet? Jeg skal som mor være en ”god nok” rollemodel for mine børn både ”offline” og ”online”. Børnene har brug for en nærværende forælder. En mor og far, som kigger dem i øjnene, leger med dem og krammer dem.

Det giver ikke mening at fjerne skærmene; de er kommet for at blive. Men vores børn må kunne forvente af os forældre, at vi sætter rammer omkring skærmbruget, og at vi deler ud af vores nærvær, både når de er off- og online.

En undersøgelse lavet af DR Medieudvikling i 2016 viste, at tre-seksårige bruger 1 time og 37 min dagligt ved en skærm. 7-12 årige bruger 3 timer og 10 minutter ved en skærm. For nylig hørte jeg i P1, at man skønner, at vi i snit tjekker vores mobil hvert syvende minut! I en amerikansk undersøgelse har man spurgt børnene om, hvad de kunne ønske sig af deres forældre i forhold til skærmforbruget. Børnenes svar er bl.a., at forældrene selv skal følge de regler, som de laver i hjemmet, og at forældrene skal være opmærksomme og lægge telefonen væk, når barnet gerne vil snakke med mor eller far. Sagt med andre ord søger børnene gode rollemodeller og nærværende forældre i deres hverdag.

Børn spejler sig i deres forældre, og hvis forældrene hiver mobilen frem under aftensmaden eller ved putningen, så gør børnene det samme, og det fysiske nærvær, som man ønsker i sit hjem, forsvinder. Ingen tvivl om, at både børn og voksne bruger megen tid på skærme, og at skærme tager en stor del af vores opmærksomhed i hverdagen. Der findes intet endegyldigt svar for, hvor meget skærmtid er godt eller dårligt – dertil er forskning på området for ung – men det kan være vigtigt at have regler for skærmtid og skærmfri i hjemmet – og mor og far skal også selv overholde reglerne.

Der tales om en såkaldt generationskløft. Center for Digital Pædagogik, som Folkekirkens Familiestøtte har et samarbejde med, illustrerer det således: »Voksne skal lære mediernes nærvær at kende. Unge skal lære mediernes fravær at kende«. Hvor forældregenerationen typisk er vokset op med at kunne vælge digitale medier til, så forventes det i dag, at børn allerede fra 8-10-årsalderen er på de fleste sociale medier, hvilket får den konsekvens, at de i stedet skal lære at vælge de digitale medier fra. Unge fortæller, at mobilen stresser dem, fordi de hele tiden tjekker den, hvilket ikke kan være et sundhedstegn. Som forældre skal vi lære vores børn at finde en sund og god balance mellem online og offline fællesskaber og lære dem værdien af betydningen af begge fællesskaber.

I Folkekirkens Familiestøtte erfarer vi, at mange forældre er usikre på, hvordan de skal forholde sig til skærmenes indtog i hjemmet, hvordan de undgår for mange konflikter om skærmforbrug, og hvilke regler de eventuelt skal sætte i hjemmet. Vi erfarer ligeledes, hvordan uklarhed om dette påvirker deres oplevelser af trivsel, nærvær og samvær i hjemmet. I nogle hjem er skærmforbruget den største konfliktudløser!

Derfor har Folkekirkens Familiestøtte sat fokus på sunde skærmvaner og udbyder forløb, hvor forældre får viden om skærmbrug, sociale medier, bliver udfordret på deres egne værdier og kommer til at arbejde med at omsætte egne værdier til hverdag i deres hjem. Vi sørger for at give evidensbaseret viden på området og skaber rammerne for, at de får forholdt sig til, hvordan balancen mellem online- og offlinelivet skal være i deres hjem.

De første erfaringer fra forløbene er en taknemmelighed fra forældrene over, at folkekirken interesserer sig for deres familieliv samt en stor interesse og sult fra forældres side i forhold til at skabe bedre hverdagsliv i hjemmet på baggrund af viden.

Børn har for en tryg opvækst. Og det er ikke bare det offentliges ansvar, som det ellers kan være så let at mene. Jeg har et stort ansvar som mor. Vi har alle et ansvar som forældre. Og folkekirken har påtaget sig et ansvar. Folkekirken iagttager ikke ”bare”, at børn og unge har stigende mistrivsel, men tilbyder nu via Folkekirkens Familiestøtte forældrene viden og støtte, der kan bidrage til at øge trygheden og trivslen i familierne – så børnene får en god opvækst.