Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi skal diskutere kunstig intelligens og etik i et nordisk perspektiv

Kunstig intelligens kommer buldrende, også i Norden. Derfor er det vigtigt, at der opstilles etiske retningslinjer og standarder, så de nordiske værdier og den sociale tillid ikke trues.

Vi skal skabe forudsætninger for, at kunstig intelligens fører til vækst og forbedringer for Nordens befolkning, og samtidig skal vi værne om det nordiske guld. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Vi står over for en teknologisk revolution med fantastiske muligheder. I fremtiden vil vi være totalt omgivet af kunstig intelligens. Teknologien bliver kaldt den nye elektricitet, og den vil blive brugt i stort set alle maskiner og i alle industrier.

Kunstig intelligens kan blandt meget andet give os skræddersyede anbefalinger på internettet, assistere læger i behandlingen af patienter og styre biler. Men hvordan håndterer vi de etiske dilemmaer, som kunstig intelligens stiller os over for? Og hvordan skal vi tage vare på det nordiske guld – vores høje grad af social tillid?

Kunstig intelligens er kort sagt maskiner, som tilsyneladende er intelligente, i kraft af at de forsøger at efterligne menneskelig tænkning og opførsel med henblik på at løse opgaver. Senest har programmer, som kan lære af store datamængder og egne erfaringer, fået meget opmærksomhed.

Danske ministre om kunstig intelligens: EU skal gå forrest

Teknologien byder på mange muligheder. Den kan bruges til at redde liv inden for sundhedsvæsenet, bekæmpe klimaforandringerne og forbedre den offentlige sektor. Den kan også skabe vækst i det nordiske erhvervsliv. Og Norden skal være med – vi skal gribe mulighederne. En åben og ærlig håndtering af de etiske dilemmaer og værdimæssige konflikter, som en storstilet introduktion af kunstig intelligens kan medføre, er afgørende for, at vi undgår tilbageslag, som sætter vores sociale tillid på spil.

Nordisk Ministerråd for Digitalisering erklærede allerede i 2017, at den nordisk-baltiske region skal være førende inden for digitalisering og vise vejen i Europa. Ministrene er også enige om at samarbejde om at udvikle og fremme brugen af kunstig intelligens i Norden. De vil blandt andet lægge op til kompetenceudvikling og forbedre adgangen til data.

Det er vigtigt at diskutere kunstig intelligens og etik i et nordisk perspektiv, idet udbredelsen af teknologien kan få konsekvenser for vores nordiske værdier. Ifølge en undersøgelse, som blev gennemført af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd i 2017, mener Nordens befolkning, at ytringsfrihed, åbenhed, demokrati samt ligeværd og lige rettigheder for alle mennesker er typiske nordiske værdier.

Kronik: Robotter vil ende med at få juridiske rettigheder

Og her er det ministrene, der kan sætte dagsordenen. Nordisk Ministerråd for Digitalisering har vedtaget at udvikle etiske retningslinjer, standarder, principper og værdier for, hvornår og hvordan kunstig intelligens skal tages i brug. Nordens refleksioner skal løbende sendes videre til EU-Kommissionen, som også arbejder med etiske retningslinjer for udviklingen af teknologien.

I denne sammenhæng er det vigtigt at tænke over, hvordan vi kan bevare vores demokratiske værdier. En bekymring er, at kunstig intelligens kan bruges til at manipulere vores valg ved hjælp af subtile mekanismer, som bygger på maskinlæring og big data. På den anden side kan kunstig intelligens også forbedre demokratiet. Teknologien kan nemlig bruges til at bekæmpe falske nyheder.

Meningerne og vurderingerne i det datamateriale, som kunstig intelligens lærer af, kan således være i strid med vores nordiske værdier.

Når teknologien bliver mere udbredt, kan kunstig intelligens også påvirke åbenheden og transparensen i de nordiske samfund. De stærkeste former for kunstig intelligens omtales ofte som en sort boks, fordi det er vanskeligt eller umuligt at forstå, hvordan systemet er kommet frem til den ene eller den anden løsning. Vi må spørge os selv, om kunstig intelligens kan svække tilliden i befolkningen og til myndighederne, hvis folk bliver omgivet af en teknologi, hvis funktion de ikke har indsigt i, og som tager afgørelser, de ikke forstår.

Derfor må vi overveje konsekvenserne for det enkelte menneskes værdi – vores menneskeværd. Hvordan kommer vi til at værdsætte den menneskelige evne til at tænke og ræsonnere, når maskinerne løser flere og flere opgaver hurtigere og smartere end os – på måder vi ikke forstår? Hvilken værdi får mennesket og menneskesindet i en verden, hvor maskinerne er smartere og hurtigere til det meste? Og vil det medføre, at vi ser anderledes på os selv og på andre, hvis kunstig intelligens efterhånden får flere og flere roller i samfundet, som tidligere blev udfyldt af mennesker? Hvordan vil dette ændre menneskets plads i samfundet?

Vi skal også være klar over, at kunstig intelligens kan diskriminere. Algoritmer kan videreføre historiske fordomme, som ligger i de data, de bruger. Meningerne og vurderingerne i det datamateriale, som kunstig intelligens lærer af, kan således være i strid med vores nordiske værdier. Hvordan kan vi undgå dette problem?

Og hvordan kan vi sikre os, at kunstig intelligens ikke passiviserer os, men bliver et hjælpemiddel for kreativitet og nytænkning? Samtidig med at kunstig intelligens kan gøre vores liv lettere, er der også en risiko for, at teknologien påvirker vores kognitive funktioner. Når flere og flere opgaver overtages af maskiner, vil der være mindre behov for, at mennesker bruger deres egne evner til at løse opgaverne. Vi risikerer at blive sløve, mens vores opmærksomhed og forståelse reduceres – og muligvis bliver vi mere afhængige af teknologien.

Og på hvilket grundlag skal maskinerne træffe beslutninger om os? Et populært og illustrativt eksempel er en selvkørende bil, som skal vælge mellem to muligheder, som begge betyder tab af menneskeliv. Hvad skal den gøre? Hvilke værdier bliver programmeret ind i systemet – og af hvem? Samtidig med at dette er et ubehageligt scenarie at tænke på, skal vi huske på, at selvkørende biler kan reducere antallet af trafikulykker betragteligt og redde et stort antal liv, fordi de ikke begår menneskelige fejl.

Disse etiske problemstillinger viser, at vi skal have et reflekteret og bevidst forhold til den teknologiske udvikling. Det har de nordiske ministre også besluttet, at vi skal have.

Vi skal ikke trække i håndbremsen, men vi skal finde en balance. Vi skal skabe forudsætninger for, at kunstig intelligens fører til vækst og forbedringer for Nordens befolkning, og samtidig skal vi værne om det nordiske guld: vores sociale tillid og respekt for alle menneskers ligeværd. Der ligger store muligheder og udfordringer foran os.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Nordiske ledere skaber resultater
Dagfinn Høybråten
Når nordiske ministre sætter sig sammen, så er der et slagkraftigt potentiale for at skabe resultater. Det ses der flere og flere eksempler på i et nordisk samarbejde, som bliver stadig vigtigere.
Kronik: Robotter vil ende med at få juridiske rettigheder
Thomas Telving
I løbet af få år vil der gå robotter rundt blandt os, som vil være så livagtige, at spørgsmålet automatisk vil opstå, om de skal have juridiske rettigheder, også for vores egen skyld.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.

Blog: Hvordan kan S glemme, at partiet er født af hårdtarbejdendes kamp?

Harun Demirtas
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne.

Trump har sejret: Ingen tør videreføre arven fra John McCain

Matthew Fallon Hinds
Senator John McCains død markerer samtidig dødsstødet for Republikanernes vision om en liberal verdensorden under amerikansk overherredømme.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her