Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Veteran: Det nager mig, at Danmark ikke lever op til aftalen om at bruge 2 pct. af vores bnp

Det gør ondt, når USA over næsten et årti nævner os som et af de lande, der ikke skuldrer sit ansvar. Lige nu leverer USA 70 pct. til Natos budget, mens andre lande ikke betaler det, de skal. Når man er venner, må man løfte i fællesskab. Vi deler de samme værdier. Vi skal være der for hinanden. Danmark er der desværre bare ikke mere. Vi har svigtet og lever ikke op til aftalen.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Vi danskere minder en del om hobbitter. Vi kan lide hygge, fest og velfærd. Vores børn får uddannelse, der bliver sørget for de syge og de gamle. Vi har mad på bordet og drikker rent vand, og vi nyder et glas vin. Vi var robuste nok til at modstå 00’ernes verdensøkonomiske krise. Vi er sikre på, at vi bliver passet på af politi, beredskab og forsvar.

Men lige hvad angår forsvaret, må vi stoppe op en gang. Vores frihed, vores sikkerhed er vores livsnerve. Hvis Danmarks sikkerhed svigter, og vi ender i krig eller konflikt, bliver det et fald fra første sal med altan og havudsigt ned i affaldskælderen uden vinduer.
Berlinmuren faldt og Sovjetunionen sprak. Og rigtig mange tænkte, at så kan vi bruge forsvarspengene til noget bedre. Men så tog Saddam Hussein Kuwait med vores fjernlager af olie, og det førte til den første Golfkrig. Så kom konflikten i Jugoslavien. Og så voksede den islamistiske terror og kulminerede den 11. september 2001. Det krævede indsats fra alle de vestlige lande at håndtere de krige, der pludselig fulgte.

Løkke ved Nato-topmøde: Trump kan kun blive klogere

Vor sikkerhed mod krig på jorden i Danmark er selvfølgelig, at nationen bredt står sammen om at ville forsvare vores land. Det er også et spørgsmål om at have det rigtige militære isenkram. Fly og skibe, der kan løse opgaven, kram, der virker til vores veluddannede soldater, som nu har vundet respekt i hele verden. Men det allervigtigste er at stå effektivt sammen med ligestillede, demokratiske nationer, at danne et bolværk, der kan sige ”hertil og ikke længere”.
Altså et seriøst medlemskab af en effektiv alliance.

Hvis Danmarks sikkerhed svigter, og vi ender i krig eller konflikt, bliver det et fald fra første sal med altan og havudsigt ned i affaldskælderen uden vinduer.

Her har Nato fra kort efter Anden Verdenskrig og til nu spillet en central rolle. Nato var fortsættelsen af det løse, demokratiske frihedsfællesskab over Nordatlanten, som med tunge byrder vandt Første og Anden Verdenskrig. Det fællesskab sikrede, at verden ikke brød ud i flammer under Den Kolde Krig. Nato-fællesskabet stoppede Balkankrigene, og demokratierne vandt Golfkrigene og fik terror og Afghanistan nogenlunde under kontrol. Man fik indkapslet konflikterne, så de ikke spredte sig og fik slukket flammerne. Selv om det fortsat gløder, er de lokale konflikter inddæmmet.
Det har krævet beslutningskraft, kræfter, penge og tab, men man skal som folk nok ikke føle sig sikker uden selv at gøre noget seriøst for det.

Nu spøger Putin på en nervepirrende måde. Først en propagandasejr i forhold til OL og straks efter tog russerne Krim ved hjælp af ”små grønne mænd”. Så startede de en krig i Ukraine. Det vækker minder om Sovjetunionens fremfærd. Russernes indsats i Syrien er ikke blot mod vor nederdrægtige fælles fjende IS, men i særdeleshed et forsvar af en af verdens tilbageværende tyranner og Putins egne regionale ambitioner. De foretager stadig skinangreb med fly mod Natos område, især de baltiske lande. Og så udfører de hackerangreb og giftmord. Man bør ikke være overbevist om Ruslands gode hensigter, og man må nok igen og igen forstærke og markere vores resolutte bolværk.

Kloge mennesker siger, at russerne er underlegne på økonomi, teknik og materiel. Måske er det sådan. Men de er stadig mange. De har mange våben, og de har gennem hundrede år mestret at agere uden respekt for menneskeliv. Det kan godt give isninger.
Det er stadig tvingende nødvendigt, at vi holder fast i det transatlantiske fællesskab, selv om det nu er udfordret af amerikanske og engelske isolationstanker.
Det er ikke godt for os, når Nato-samarbejdet knirker, og vi må se på os selv og spørge, om vi gør nok for at leve op til vores forpligtelser i alliancen.

Vi har en gentlemanaftale om, at alle Nato-lande bruger 2 pct. af deres bnp på deres militær og sikrer et stærkt Nato. Det gør kun ca. en tredjedel af Nato-landene. Og Danmark er ikke et af dem, selv om vi gav håndslag på det tilbage i 2001.
Man kunne se en tendens til, at alle de europæiske Nato-lande begyndte at nedskære deres forsvar og ønskede at bremse det. Derfor aftalte man, at medlemslandene brugte 2 pct. af deres bnp på forsvaret som minimum. Det blev senere skrevet ind i en aftale, at målet var 2024, hvor alle skulle være på niveau. Det var i 2014, og Helle Thorning-Schmidt skrev som landets statsminister under på aftalen. Vi har et mangeårigt samarbejde og venskab med USA. Man kan sige meget om USA, som ofte har vist sig dobbeltmoralsk. Men amerikanerne har altid været der for os. Vores venskab går mange år tilbage. Tilbage i 1864 tog de godt imod vores sønderjyder, som emigrerede fra det tyskbesatte Sønderjylland til USA. De hjalp os under Første Verdenskrig. De hjalp os under Anden Verdenskrig, og de hjalp os med Marshallhjælpen. De har flere gange hjulpet os med informationer om terrortrusler og været med til at afværge angreb i Danmark. Jeg har i mit virke som soldat under Nato-ledede operationer haft et tæt samarbejde med amerikanske soldater og mærket effekten af en samlet Nato-styrke på tæt hold. Jeg ser Danmark og USA som gode venner med et mangeårigt og tæt venskab.

Debat: Er de Nato-procenttal, der oplyses, rigtige?

Når jeg personligt giver min gode ven hånd på en aftale, så svigter jeg ikke. Om det så skulle være det sidste, jeg gør, overholder jeg vores aftale. For mig er et håndslag bindende.
Derfor nager det mig, når Danmark ikke lever op til aftalen om at bruge 2 pct. af vores bnp. Vi bruger ca. 1,2 pct. Det er meget langt fra, hvad vi har lovet. Det gør ondt, når USA over næsten et årti nævner os som et af de lande, der ikke skuldrer sit ansvar. Lige nu leverer USA 70 pct. til Natos budget, mens andre lande ikke betaler det, de skal. Når man er venner, må man løfte i fællesskab. Vi deler de samme værdier. Vi skal være der for hinanden. Danmark er der desværre bare ikke mere. Vi har svigtet og lever ikke op til aftalen.

Nu må regeringen og Folketinget steppe op. Tage sig sammen og leve op til ansvaret. Vi har givet et løfte, og det skal overholdes. Der har været en opjustering, men det er ikke nok. Mandskabet mærker det ikke. Pengene bliver ikke brugt effektivt, og der skal flere til.

Budskabet er enkelt: Vi er ikke snyltere. Vi er et stolt folkefærd, som vil leve op til vores stærke ry og rygte. Vi har behov for at være en del af fællesskabet, og vi skal være et ansvarsfuldt medlem af det. Vi skal sikre vores tryghed og den levemåde, vi nyder. Vi skal sikre hobbitternes Herred. Nu er det op til politikerne at gøre det til virkelighed.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.

Blog: Martin Ågerup ser muslimer uden at se islam

Mikael Jalving
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her