Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Man kan kun lede et land, hvis man kan samle et land

Når valget udskrives, går vi til valg på at danne en socialdemokratisk etpartiregering. Kun sådan kan vi opnå vores to vigtigste mål: at vi fortsætter den stramme udlændingepolitik – sammen med et bredt flertal i Folketinget – samtidig med at vi sætter velfærden først, styrker den sociale retfærdighed og markant hæver ambitionerne for den grønne omstilling – sammen med de partier, der også ønsker en anden retning for Danmark.

Tegning: Martin Frøsig

For nogen tid siden var jeg i Skagen. På besøg på Skipperskolen. Jeg mødte fremtidens skippere og skibsførere, men også nogle af de lokale fiskere var mødt frem. Jeg skal ikke her gå i detaljer med det maritime Danmarks udfordringer og bekymringer. Blot dele et enkelt udsagn, som er vigtigt at bære videre.

En af fiskerne sagde nogenlunde således: »Jeg ved godt, at Socialdemokratiet og regeringen er uenige om, hvor mange fisk vi må lande. Jeg ved godt, hvem jeg er mest enig med. Men det er ikke pointen. Kunne I ikke blive enige om et eller andet kompromis? Så jeg ved, hvad jeg har at gøre med. Kan jeg investere et millionbeløb i en ny kutter? Kan jeg regne med, at de nuværende betingelser også gælder i nogle år frem?«

Fiskerens ord går igen mange steder i vores samfund. Store dele af landbruget beklager, at der ikke er indgået en bred landbrugsaftale. Da regeringen for et par år tilbage skabte usikkerhed om de kystnære vindmøller, skabte det uro i store dele af dansk erhvervsliv. På samme måde som det har betydning for medarbejderne i den offentlige sektor, når lovgivning og rammer konstant ændres. Jeg ved fra mange soldater, som vi har udsendt, at mandatet ikke er ligegyldigt. Er det et snævert flertal, der sender vores unge mennesker ud i farlige operationer? Eller er det et bredt flertal? Det betyder noget.

Det er derfor, at vi siger: Lad os samle Danmark igen. Det gælder den politik, vi fører, og den måde, vi fører politik på.

Vores drøm er et samfund, hvor vi alle får de samme muligheder – på trods af forskellige udgangspunkter. Et samfund, hvor vi kender hinanden. Bor blandet, går i skole sammen, og hvor vi deler de samme grundlæggende værdier. Vi behøver ikke være ens, men vi behøver være fælles.

De seneste år har gjort det meget klart, at der ikke længere findes en samlet blå økonomisk politik. Der findes ikke en samlet rød rets- og udlændingepolitik. Der findes ikke en blå skattepolitik. Heller ikke en fælles blå EU-politik. Ligesom der ikke findes en rød.

Derfor er det skadeligt, når centraliseringen har taget overhånd. Vi vil i stedet et centraliseringsstop. Derfor er det ikke holdbart, at sygeplejersker og pædagoger løber stadig hurtigere, bruger mere tid på papir og mindre tid på mennesker. Vi vil i stedet gennemføre en selvstyrereform, der sætter de offentligt ansatte fri og giver plads til faglig ledelse. Og derfor kæmper vi imod, hver gang regeringen forsøger at give topskattelettelser i stadig nye forklædninger. Vi vil i stedet sætte velfærden først.

Det er politiske mål, som vi har tilfælles med partierne til venstre for os. Vi deler de samme bekymringer. Gør vi nok for at give en bæredygtig verden videre til vores børn? Vi deler de samme analyser. At et stærkt samfund bygger på lav ulighed og høj tillid. Og vi deler de samme ambitioner. At politik kan gøre en forskel.

Hvis danskerne vil det, kan vi sammen mindske uligheden, satse på uddannelse, styrke den grønne omstilling og tage bedre hånd om udsatte mennesker i vores samfund. Styrke alt det, der gennem årtier har gjort Danmark til et af verdens mest lige og velstående lande.

Men det kræver et nyt flertal. Og vi er overbeviste om, at De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten sammen med os vil være med til at sætte en ny retning for Danmark. For dét er vores løfte – til danskerne og til vores parlamentariske grundlag: at en ny regering vil sætte velfærden først, styrke den sociale retfærdighed og markant hæve ambitionerne for den grønne omstilling.

Samtidig har vi et andet løfte til danskerne. Og til det brede flertal i Folketinget, der i dag står bag Danmarks stramme udlændingepolitik. Vi løber ikke fra det flertal efter et valg. Vi skal ikke have flere udlændinge til Danmark, end vi evner at integrere. Og en regering skal have muligheden for at handle, hvis der igen bliver brug for nye initiativer.

Derfor – hvis vælgerne betror os ansvaret efter næste valg – ønsker vi at danne en socialdemokratisk etpartiregering. Det er den eneste måde, hvorpå vi både kan fortsætte den stramme udlændingepolitik og samtidig kan trække Danmark i en retning, der er både grønnere og mere retfærdig.

Dermed vil der også være tale om en ny form for samarbejde mellem os og De Radikale. Vi har utallige resultater bag os. Op gennem 1990’erne nedbragte vi arbejdsløsheden markant. Og da vi sidst sad i regering sammen fra 2011-2015, fik vi under svære betingelser bragt Danmark ud af krisen – samtidig med at vi satsede historisk meget på uddannelse. Vi er langtfra i mål med mange af vores fælles visioner for at skabe en endnu bedre fremtid for Danmark.

Når vi søger opbakning til at danne en socialdemokratisk etpartiregering, er det også, fordi en sådan regering vil være den mest manøvredygtige i lang tid. Det forpligter. Vi vil bestræbe os på at bringe alle mandater i spil. Partier, der vælges til Folketinget, repræsenterer alle et antal vælgere, hvis synspunkter fortjener at blive hørt.

Ligesom andre etpartiregeringer har gjort det før os.

Hans Hedtoft, H.C. Hansen, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen er alle gode eksempler på statsministre, der ledte en socialdemokratisk etpartiregering. Og indførelsen af folkepension, den almindelige sygesikring, Danmarks medlemskab af EU og Nato, oprettelsen af HF og boligsikringen er alle eksempler på solide resultater forhandlet igennem af socialdemokratiske etpartiregeringer.

Når man inddrager andre partier og forhandler, bliver resultaterne bedre. Det er også min egen erfaring.

Jeg har først som ordfører, siden som minister og nu som formand for Socialdemokratiet deltaget i mange forskellige politiske forhandlinger. Det er på mange måder essensen af politik. At sætte sig om et bord. Hver med sit udgangspunkt. Finde konkrete løsninger og resultater.

JP mener: Højt spil i S kan sætte De Radikale fri

Ikke sjældent går det op for én i sådanne forhandlinger, at ens politiske modstandere faktisk har en pointe. Man revurderer sine synspunkter. Eller lander et kompromis mellem modsatrettede interesser.

Hvis jeg kigger på de seneste år, er det lykkedes os at lave gode aftaler med regeringen. Vi har på en og samme tid forhindret en borgerlig regering i at sætte pensionsalderen op og topskatten ned, samtidig med at vi har lavet brede forlig, der kan stå i mange år. Fra dagpenge til boligskat. Fra finansieringen af den grønne omstilling til nu senest en aftale om at bekæmpe parallelsamfund.

De seneste år har samtidig gjort det meget klart, at der ikke længere findes en samlet blå økonomisk politik. Der findes ikke en samlet rød rets- og udlændingepolitik. Der findes ikke en blå skattepolitik. Heller ikke en fælles blå EU-politik. Ligesom der ikke findes en rød.

Vi må finde nye samarbejdsformer. Jeg tror mere på samarbejde end på splittelse.

Også fordi vi ikke kan have en situation, hvor dansk politik låses fast. Som vi har set det for fuld udblæsning i denne valgperiode med de ultimative krav om topskattelettelser fra Liberal Alliance. Regeringen var ved at vælte. Mon ikke det bliver værre med Nye Borgerlige i Folketinget?

Alle partier, der vil gøre en forskel, må søge samarbejdet. Det må ikke blive sådan, at et mindretal kan tvinge sin politik igennem. Det er ikke holdbart i længden, slet ikke over for danskerne, og fordi det gør det svært at regere for de partier, der ønsker at tage et ansvar. Det gør Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet går til valg på at fortsætte den stramme udlændingepolitik, sætte velfærden først, styrke den sociale retfærdighed og markant hæve ambitionerne for den grønne omstilling. Vi har ikke ét parti, som vi kan gøre det hele sammen med. Men der er mange partier, som vi kan gøre meget sammen med.

Man kan kun lede et land, hvis man kan samle et land.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
JP mener: Højt spil i S kan sætte De Radikale fri
Mette Frederiksens udmelding er en opdatering af Sass-doktrinen. Historien viser, at den kan give bagslag, men De Radikale bør bruge muligheden til at sætte sig selv fri.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her