Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi må styrke sundheden ved at mindske forureningen

Vi gør for lidt for at bekæmpe farlig forurening, der skader sundheden. To læger har netop sendt en opfordring til Lægeforeningen om at styrke indsatsen mod giftstoffer, så læger ikke bare skal diagnosticere og behandle, når det er for sent.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Der er ingen tvivl om, at vi belaster vores omgivelser, og at vi forbruger langt flere ressourcer, end kloden kan bære. Men forurening og klimaforandringer går ikke alene ud over frøer og isbjørne, men også os selv og vores sundhed.

Sidste år udkom en omfattende rapport fra en kommission under det medicinske tidsskrift The Lancet. Den viste, at miljøforurening medfører langt flere dødsfald end f.eks. tobaksrygning, og at hvert sjette dødsfald vil kunne forebygges, hvis man mindskede forureningen. Kort efter udkom en sundhedsøkonomisk analyse, som konkluderede, at sundhedsskader forårsaget af forureningen koster samfundet svimlende 10 pct. af bruttonationalproduktet. På trods af disse enorme tal tager begge rapporter forbehold og anser tallene for undervurderede. Med andre ord er der meget store gevinster – både sundhedsmæssigt og økonomisk – ved at begrænse befolkningens udsættelse for farlige stoffer.

Der har kun været sporadisk omtale af disse rapporter herhjemme, selv om den ene af os var medforfatter til nogle af beregningerne. Vi mener, at denne sag nok kræver en politisk vurdering, men også en mere generel stillingtagen, der bør inddrage alle danske forældre og bedsteforældre. Det er nemlig de voksne i deres bedste alder, som kan påvirke de beslutninger, der skal til for at beskytte sundheden i de kommende generationer.

Vi har set afskygninger af problemet i form af en række mindre skandaler. Vi husker tydeligt, at der bl.a. på Fyn blev fundet et pesticid i grundvandet, et stof, som tidligere blev brugt – nok lidt for ivrigt, om end lovligt – på roemarker. Stoffet var ikke med blandt de 30-40 stoffer, som kommunerne skal overvåge, men blev fundet, da man forsøgsvist kiggede efter nogle af de mange andre relevante stoffer. Skandalen førte desværre ikke til en debat om, hvordan man fremover bedre kan sikre sig mod den slags overraskelser. Og myndighederne meldte hurtigt ud, at lige netop det pågældende roemiddel var meget lidt giftigt, og derfor skulle man bruge en særlig og meget højere grænseværdi. Så var det problem jo løst uden skelen til samlet virkning af giftstofferne.

Vi kender til mange andre problemer, som på tilsvarende vis er dysset ned, og som ikke har opnået den prioritering, de burde. Tænk bare på luftforureningen i Danmarks større byer, hvor forslag til trafikbegrænsning først skal gennem årelange forhandlinger, og beskatningen af nye biler trækker i den modsatte retning. Omkring hver fjerde gravide har for meget kviksølv i kroppen, så det kan skade hjernens udvikling hos hendes barn. Gravide har godt af at spise fisk, men det skal være de sunde og ikkeforurenede fisk. Fødevarestyrelsen giver gode råd på sin hjemmeside, men de gravide kender den ikke. Vi har oplevet modvilje mod at beskytte mod pesticider i frugt og grønt eller mod rester af Roundup i havregryn. Miljøproblemerne eksisterer i mange størrelsesordner, nogle af globalt omfang, nogle mere lokale. Men fælles for dem alle er, at ingen rigtig tager ansvar, og ingen tør sige eller kræve, at disse problemer skal tænkes ind i vores sundhedsvæsen og i samfundets planlægning.

Helt paradoksalt så det lysere ud bare for få år tilbage. Danmark har i flere hundrede år haft såkaldte embedslæger, hvis opgave det var at overvåge og gribe ind over for smitsomme sygdomme, forurening og andre udfordringer for sundhedsvæsenet. Omkring 1900 var der knap 100 såkaldte distriktslæger og amtslæger, som havde myndighed til at gribe ind over for risici af forskellig art, såsom forurenet drikkevand, smitsomme sygdomme og belastende udslip fra virksomheder. Da miljøloven trådte i kraft i 1973, fik embedslægerne sammen med de daværende amter ansvar for overvågning og håndtering af lokal forurening. Men fra 2007 medførte oprettelsen af regionerne, at de fleste miljøopgaver blev overført til kommunerne, som havde langt færre ressourcer og mindre erfaring. Samtidig begyndte en udtynding af Miljøstyrelsen, og antallet af embedslæger svandt, og de blev så lagt ind under Sundhedsstyrelsen. Da denne blev splittet op, blev de sidste embedslæger med titel af overlæge flyttet til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor fokus er på sikring af kvalitet i sundhedsvæsenet.

Med andre ord er den sundhedsfaglige overvågning af farlige miljøforhold fjernet, og ansvaret for den miljøbetingede forebyggelse er spredt på forskellige styrelser. Der har tidligere været fremragende læger både i Miljøstyrelsen og i Fødevarestyrelsen, men i dag er der ingen tilbage. Samlet set mangler der i dag sundhedsfaglig koordinering og overordnet prioritering – opgaver, som Sundhedsstyrelsen tidligere kunne løse.

Der er meget store gevinster – både sundhedsmæssigt og økonomisk – ved at begrænse befolkningens udsættelse for farlige stoffer.

Fremtiden ser ikke lysere ud. I dag skal lægerne uddannes med det ene formål at kunne fungere som yngre læger på sygehusene. Hvad med forebyggelse og miljøforhold? Jo, miljømedicin – tidligere kaldet hygiejne – var et vigtigt eksamensfag, som kommende læger måtte kvalificere sig i. Men den tid er forbi, for lægegerningen handler nu kun om at diagnosticere og behandle. Sundhedsvæsenet skal være effektivt, så miljø og forebyggelse er tidsspilde, når patienten allerede er syg. Det skal højst dreje sig om kost, rygning, alkohol og motion, og så er det jo lettere at skyde skylden på patienten selv.

Kontrol med sundhedsfarlig forurening kunne naturligvis ikke løses af en snes embedslæger eller nogle få miljømedicinere i de ansvarlige styrelser. Men beskyttelsen af danskerne mod industrikemikalier sker i dag stort set uden lægelig medvirken og er dermed ikke så tværfaglig, som den burde være. For hormonforstyrrende stoffer, hjernegifte og immuntoksiske stoffer er indsatsen klart utilstrækkelig. Vi har kendskab til misvisende rotteforsøg, der er benyttet som grundlag for godkendelse af pesticider. Når forskere senere påviser, at stofferne medfører skader på børns helbred, bliver det afvist med den begrundelse, at der ikke er bevis for, at pesticidet er årsagen. Ja, for det ville kræve et egentligt forsøg, hvor børn og gravide spiser giftstoffer, og det er jo netop, hvad vi gerne vil forebygge! Faktisk udfører vi i dag et kæmpe forsøg, hvor vi udsætter næste generation for kemiske stoffer, men uden at overvåge, om der er fare på færde.

Således inviterede EU-Kommissionen Danmark og de andre medlemslande til at deltage i et stort projekt, som skulle måle, hvor meget forurening befolkningen er udsat for. Kommissionen satte et meget stort beløb på højkant, men landene skulle selv betale halvdelen af udgifterne. De danske myndigheder valgte at fravælge dette tilbud og har endda søgt at modarbejde projektet. Det gennemføres nu på vågeblus, hvor danske forskere og laboratorier selv må finde finansiering for at kunne deltage og opnå EU-støtte. Argumentet fra Miljøstyrelsen er, at man skal forebygge frem for at måle. Det lyder besnærende, men forebyggelsen er så langt bagud, at måling af vores udsættelse for giftstoffer kan hjælpe med prioriteringen af, hvor der skal sættes ind. Men måske er den slags information uønsket, for det kunne jo medføre besvær med at skulle advare gravide mod forurenet fisk eller skabe bedre kontrol med pesticider. Vi forestiller os derfor, at der hos de ansvarlige myndigheder ikke findes nogen forældre eller bedsteforældre.

Der kan og bør opnås betragtelige gevinster ved at supplere den eksisterende, individrettede forebyggelse med en indsats over for de miljøbetingede risici. De senere års afmønstring af embedslæger og andre miljømedicinsk kyndige har skabt et tomrum, som ikke bør være varigt. Men situationen giver også mulighed for nytænkning. Vi har chancen for at skabe en ny struktur, som kan genskabe en ansvarlig planlægning til beskyttelse af danskerne sundhed. Et fornyet fokus på sundhedsfarlig miljøforurening og dermed følgende forebyggelse af ufrivillige risici er nødvendig for at sikre en intensiveret indsats over for miljøbetinget sygdom. Der er rigtig store økonomiske gevinster ved en sådan indsats. Og vi skylder de kommende generationer, at de kan vokse op uden sygdomsfremkaldende forurening.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Keder Inger Støjberg sig, eller har hun en pointe?

Majbritt Maria Nielsen
Det er simpelthen ikke et problem, at muslimske arbejdstagere faster, for de muslimer, der måtte være ude af stand til at passe et arbejde under en særlig varm fastemåned, har det med at indgå aftaler om fridage med deres overordnede.

Blog: Glædelig GDPR-dag!

Christel Schaldemose
I dag træder den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft. Det er der god grund til at fejre.

Blog: Trods dommedagsprofetier: Her går det godt

Anders Vistisen
Patentdomstolen er aldrig blevet indført trods folkeafstemning. Men alligevel har det næsten aldrig gået bedre i Danmark.
Annonce
Bolig
Dansk designer med store ambitioner: »Om 10 år har vi skabt et globalt brand«
Sådan siger Driton Memisi, som har sat sig for at hjælpe det nye designfirma Handvärk ud i verden. Brandet lancerer netop nu i forbindelse med 3 Days of Design bordet “Studio Table”, som hidtil kun har været vist på Maison & Objet i Paris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her