Vi må bygge Fort Europa for at redde vor livsform

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Med indvandring fra muslimske lande følger store problemer med arbejdsløshed, manglende uddannelse, kriminalitet, religiøs radikalisme og kulturel segregering. Ikke fordi alle muslimer per definition skaber problemer, men fordi en bekymrende stor del gør. Det ved vi fra de danske ghettoer. Vi ved også, at fænomenet ikke er særligt dansk; mønstrene gentager sig alle andre steder i Europa med store koncentrationer af muslimske indvandrere og efterkommere: i Molenbeek i Bryssel, i forstæderne til Paris, Marseille, Lyon og Lille, i Wedding og Neuköln i Berlin og så videre.

De økonomiske omkostninger for den ikkevestlige indvandring til Danmark løber op i cirka 36 mia. kr. om året. Dertil kommer de kulturelle: tabet af sammenhold på uddannelsesinstitutioner, undergravningen af den danske ånd og kulturhistoriske bevidsthed, den territorialetniske opdeling af boligområder, den skarpe etniske opdeling af ægteskaber såvel som af venskaber, den smerte, fysisk som psykisk, ofrene for den kriminalitet, der begås af ikkevestlige indvandrere, må bære, de facto-indskrænkningerne af muligheden for at ytre sig frit, antidansk subkultur, terror- og voldsagitation, islamisk fanatisme og meget andet.

De kulturelle omkostninger er utvivlsomt de højeste og værste, men alene med de 36 mia. kr. ville man kunne afskaffe topskatten, registreringsafgiften på biler og stadig have nok til at fordoble (!) forsvarsbudgettet, så Danmark kunne leve op til sin forpligtelse i Nato-samarbejdet. Man kunne også bruge pengene på at reducere overbelægningen på sygehusene, så patienter ikke skal opmagasineres på gangene og føle sig i vejen, mens de er indlagt; på at forbedre skoleelevernes toiletfaciliteter; på at gøre statens museer entréfri; på nødhjælp; på at udbygge kapaciteten i fængslerne og sikre fængselsbetjentene bedre arbejdsforhold; på at fjerne uddannelsesloftet; på at tilbyde plejehjemsbeboere at komme i bad noget oftere eller på noget helt andet. Pointen er, at indvandringen, som vi kender den, er dyr.

Deraf følger en politisk afvejning: Når vi alt andet lige ved, at problemerne og omkostningerne bliver større, jo flere migranter vi tager imod fra muslimske lande, er vi så villige til at betale prisen for at tage imod flere? Selv om et stort antal af migranterne tilpasser sig Danmark og lever almindelige, fredelige og gode liv, er det konservative svar »nej«. Det skal være muligt for virksomheder at tiltrække den specialiserede arbejdskraft, de har brug for, og som vil Danmark, og danskere skal som udgangspunkt kunne gifte sig med den, de ønsker, uden at skulle forlade landet. Der skal imidlertid lukkes hermetisk for tilvandring af mennesker uden faglige kvalifikationer fra muslimske lande, der skal skrues gevaldigt op for assimilationen af herboende indvandrere og efterkommere gennem obligatorisk kristendom, tørklædeforbud, morgensang og fuld deltagelse i idræt i grundskolen (noget etnisk danske børn også vil have stor gavn af), kriminelle udlændinge skal udvises, der skal ikke tilbydes bederum på uddannelsesinstitutioner, offentligt ejede almene boliger skal sælges, så beboerne får en direkte økonomisk interesse i, at deres kvarter fungerer, og offentlige bidrag til integrationsprojekter, hvor indvandrere møder andre indvandrere, lærer at bokse eller kan svømme kønsopdelt, skal sløjfes. Og så skal vi bygge Fort Europa, ikke for at råde bod på fortidens fejltagelser, men for at ruste os til den fremtid, der allerede er her.

I Europa udgøres cirka 10 pct. af befolkningen af 15-24-årige. I Egypten, Irak, Libyen, Sudan, Syrien, Tunesien, Yemen og Algeriet er andelen 20 pct. Altså det dobbelte. Der er samtidig krig eller væbnede konflikter i samtlige af de nævnte lande. Kombinationen af meget store andele af unge mennesker, krig, vold og konflikt skaber forudsætningerne for store flygtninge- og migrantstrømme mod Europa. Der er i øvrigt også krig eller væbnet konflikt, når man kigger længere mod syd: i Nigeria, i Mali, i Den Centralafrikanske Republik, i Den Demokratiske Republik Congo, i Sydsudan, i Mozambique, og konflikten ulmer videre i Somalia.

Det er alvorligt, og det gør ikke situationen bedre, at detroniserede ledere og ekstremister fra Islamisk Stat, der har måttet forlade Syrien og Irak, ifølge lederen af FN's Fødevareprogram, David Beasley, sammen med grupper som Boko Haram og al-Qaeda i øjeblikket arbejder på at sætte yderligere gang i konflikterne i landene i Sahel-bæltet, herunder Nigeria og Mail, for derved at starte en enorm migrationsbølge, som de kan infiltrere og bruge til at skabe kaos i Europa. Det er forstemmende, at mennesker, der vil os det ondt, på den måde skalter og valter med sagesløse afrikaneres skæbner og spekulerer i at skabe konflikter, så de kan påføre europæiske lande store økonomiske og kulturelle omkostninger og samtidig sende terrorister, der vil forsøge at slå os ihjel. Ikke desto mindre ligger der i Afrikas demografiske udvikling alene en udfordring, der er meget større.

I 2015 voksede Afrikas befolkning med 30 millioner, og i dag er der godt 1,2 milliarder afrikanere. I 2050 forventes befolkningstilvæksten imidlertid at overstige 42 millioner om året, og det skønnes samtidig, at kontinentets befolkning til den tid vil være fordoblet til 2,4 milliarder mennesker. En vækst på 1,2 milliarder mennesker på 30 år. Det svarer til to en halv gange EU's befolkning. Ekstra. På 30 år.

I Niger, et ekstremt, men illustrativt eksempel, er bnp pr. indbygger omkring en dollar om dagen, og den gennemsnitlige kvinde får syv børn. Det betyder, at den nuværende befolkning på cirka 20 millioner kan forventes at vokse med 800.000 alene dette år og hele befolkningen til 72 millioner i 2050. Fertiliteten i Niger har ikke ændret sig i 60 år, og hvis den forblev den samme århundredet ud, ville man i år 2100 kunne forvente en befolkning på 960 millioner nigerere.

Når man samtidig noterer sig, at omfattende økonomiske studier viser, at udviklingsbistand ikke har nogen positiv indvirkning på modtagerlandets langsigtede økonomiske udvikling, er det svært at se, hvordan det konfliktplagede Afrika skal kunne nå at skabe stabile regerings- og skattesystemer samt infrastruktur, der kan klare befolkningstilvæksten.

Vi kan og bør naturligvis forsøge at hjælpe, for det første med akut nødhjælp i konfliktregioner, men også med familieplanlægning i form af kampagner og finansiering af projekter, der udbreder prævention. At højne uddannelsesniveauet blandt kvinder er også et godt indsatsområde, ikke alene fordi det kan være med til at nedbringe fødselstallet. Vi har imidlertid tiden imod os, og uanset hvad vi måtte ende med at gøre nu, er konklusionen klar: Migrationen kommer, og hvis Europa skal bestå, som vi kender det, så skal migranterne afvises.

Det kan vi gøre ved at bygge Fort Europa. Et Fort Europa, der åbner sig op for handel med det afrikanske kontinent, så de mange driftige afrikanere og deres virksomheder via blandt andet internettet kan få adgang til at afsætte deres varer på europæiske markeder, men også et Fort Europa, der er i stand til at dæmme op for migrationen. Det skal blandt andet gøres ved at skrue op for tilstedeværelsen i Middelhavet, så flere migranter kan reddes fra druknedøden og sejles tilbage til Nordafrikas kyster. Migranter, der måtte lykkes med sejlturen til Europa, skal ligeledes sejles tilbage. Skulle nordafrikanske stater eller lokale militser nægte at tage imod migranterne, når de vender tilbage, må vi tvinge dem - om nødvendigt militært. Man kan naturligvis komme langt med samarbejde, og det vil altid være at foretrække. Vi må blot indstille os på, at situationen, vi står overfor, er alvorlig, og at den på ingen måde bliver bedre, hvis vi i vores bestræbelser på at gøre verden til et bedre sted glemmer at passe på det lyspunkt, Danmark og de øvrige europæiske lande er. Vi må værne om vores livsform. Om vores frihed, velstand, oplysning, kreativitet, kulturhistorie, om den mellemmenneskelige tillid, om freden, ordenen og om de kristne værdier på hvilke, vores civilisation hviler.

Tiden er kommet til at bygge Fort Europa.