Sammen skal vi redde landbruget

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Tragedie eller triumf. Det er de to scenarier, jeg ser for det danske landbrug. Landbrugets aktuelle kriser rummer således både risikoen for en ulyksalig deroute og det potentiale for positiv, gennemgribende forandring, der er i alle dybe kriser.

Enten bliver landbruget igen et erhverv, der samlet set bidrager positivt – til vores økonomi, til vores natur og miljø og til fordel for de mennesker, der er beskæftiget i det – eller også bliver erhvervet et endnu større kollektivt åg, end det er i dag. Der er tendenser, der i dag peger i begge retninger. Glimt af håb og store, sorte skyer.

I Alternativet er vi ikke i tvivl: Vi skal forstærke de positive tendenser og vinke endegyldigt farvel til de negative handlemåder, der har skabt krisen for landbruget. Det skal igen være cool og dybt meningsfyldt at være landmand. Det at uddanne sig til landmand skal for de unge have samme faglige tiltrækningskraft og ”stjernestatus”, som vi eksempelvis ser, at kokkeerhvervet har i dag. Og det får det kun, hvis landbruget forandrer sig fundamentalt.

For den del af landbruget, der sprøjter løs med gift, udpiner jorden, belaster klimaet og forringer livsvilkårene for vilde dyr og den levende natur, er endt som et erhverv uden levedygtig fremtid. Et erhverv, hvor landmændene er ensomme, og hvor stoltheden over det hårde arbejde, der bliver udført, med god ret er svindende.

I dag er landbruget plaget af en tredobbelt krise, der både er økonomisk, social og miljømæssig. Når man tænker på, at Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden og det mest opdyrkede i hele Europa, og at landbruget dermed mere end noget andet erhverv er det, der former Danmark, må og skal vi løse de kriser. Derfor har vi brug for en landbrugsrevolution.

Inden jeg vil udfolde tankerne bag den revolution, som Alternativet ser for sig i landbruget, vil jeg dvæle lidt ved, hvorfor landbruget og dets kriser fortjener massiv politisk og folkelig opmærksomhed.

Som jeg ser det, er der nemlig virkelig få ting, alle vi mennesker har til fælles. For uanset hvem vi er, ja, så skal vi alle have noget at spise og drikke, ligesom vi skal trække vejret for at overleve. Mad, vand og luft er tre helt grundlæggende livsfornødenheder, hvis kvalitet er afgørende for, hvordan vi har det.

Spiser vi sund mad, drikker vi rent vand, indånder vi frisk luft, så er det godt for vores velvære. Og det er omvendt dårligt for vores velvære, hvis det modsatte er tilfældet. Hvis maden er næringsfattig, hvis drikkevandet er forurenet med gift, hvis luften er fyldt med ammoniakdampe, ja, så har det konsekvenser. Det er derfor, at vores landbrug er så vigtigt. Fordi produktionen finder sted i det åbne land – op ad den vilde natur, oven på jorden og tæt på vores drikkevandsreserver – betyder det noget, hvordan vi dyrker jorden og producerer de fødevarer, som ender i køledisken og på tallerkenen på middagsbordet.

Det burde jo for pokker være indlysende, men det er, som om mange af os har glemt disse pointer. I hvert fald har vi ladet store dele af landbruget udvikle sig på en måde, der hverken er godt for Danmark, for os danskere, for erhvervet selv eller for den natur, der er tilbage i vores land. Det har ført til udpining af jorden, til et uacceptabelt forbrug af sprøjtegift og til tilbagegang for alt fra harer og sommerfugle til sanglærker og agerhøns. Det har ført til et landbrug tynget af en gæld på omkring 380 mia. kr., et landbrug, der i udpræget grad er afhængigt af økonomisk støtte, et landbrug uden bred social forankring. Det har ført til et Danmark, hvor naturen og dens mangfoldighed er presset i defensiven og isoleret i små lommer.

Det er ikke sådan et Danmark, vi har brug for. Vi har brug for et Danmark fyldt med liv og med en overflod af mangfoldig natur. Et Danmark, der går forrest og inspirerer resten af verden til at dyrke jorden bæredygtigt.

I Alternativet er vores løsning en omlægning til 100 pct. økologisk landbrug senest i 2040, altså om 22 år. Det kan lyde dramatisk, men det behøver det ikke at være. Da jeg blev født i 1954, var de fleste landbrug noget, der minder om økologiske. Det kemiske landbrug, der er så afhængigt af sprøjtemidler, blev først almindeligt op gennem 60’erne, inden det i årtierne efter blev fuldstændig dominerende. Derfor kalder vi i dag det kemiske, sprøjtegiftafhængige landbrug for det konventionelle landbrug, selv om det ikke har mere end nogle årtier på bagen.

Den landbrugsrevolution, som vi foreslår fra Alternativet – i vores nye udspil ”Bæredygtigt landbrug”, der indeholder 37 konkrete forslag – vil betyde, at sprøjtelandbruget bliver en historisk undtagelse, en anomali. Nogle årtier, hvor vi var vildfarne. Hvor vi ikke forstod vigtigheden af, at alt, hvad vi gør, skal være i balance med naturen, som brødføder os – ikke i konkurrence med den.

Så for at undgå, at vi, som man siger, saver den gren over, som vi selv sidder på, tager vi begrebet ”bæredygtigt landbrug” tilbage fra dem, der har forsøgt at kapre det. Vi stiller forslag, der på tværs af det økonomiske, det sociale og miljømæssige område kan hjælpe med at løse de kriser, landbruget står i.

Det drejer sig om at yde statsgaranterede lån til førstegangskøbere, der ønsker at drive økologiske landbrug, det drejer sig om at omlægge landbrugsstøtten, så den ikke går til passiv produktion, men til bæredygtig udvikling og tiltag til gavn for naturen. Det drejer sig om at lade landbruget betale selv, når drikkevandsboringer ødelægges af sprøjtegift, og om at halvere momsen på vegetabilske produkter, så de bliver mere konkurrencedygtige.

Det drejer sig om bedre muligheder for landbrugspraktik på mindre og alternative bedrifter, om undervisning i plantebaseret kost i hjemkundskab i folkeskolen og om spis-grønt-dage i de offentlige institutioner. Det drejer sig om støtte til højskolelandbrug, udvikling af nye klima- og naturvenlige kostråd og mere lokal fødevareproduktion og forsyning.

Det drejer sig om at få styr på klimabelastningen fra landbruget ved dels at prissætte de klima- og miljømæssige omkostninger ved produktionen og ved at opgøre klimaaftrykket på bedriftsniveau. Det drejer sig om at videreudvikle kravene til økologi, så de løbende opdateres og skærpes, ligesom klimapåvirkningen fra økologi også adresseres. Det drejer sig om en langt mindre animalsk produktion, end vi har i dag, hvor 80 pct. af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr. Det drejer sig om at forsøge at redde de cirka 24.000 pattegrise, der hver dag dør i de danske stalde. Det drejer sig om, at det offentlige skal købe langt mere økologi, og det drejer sig om at hæve afgiften på sprøjtegifte, indtil de helt forbydes. Det drejer sig om at udfase brugen af de fossile brændsler i landbruget og nedbringe brugen af antibiotika i svineproduktionen.

Alt sammen noget, der vil kunne bidrage til et bæredygtigt landbrug, der bidrager positivt på alle tre bundlinjer.

Det gode er, at revolutionen allerede er i fuld gang. Fra 2015 til 2016 blev det økologisk dyrkede landbrugsareal udvidet med over 20 pct., og over 500 nye økologiske landmænd kom til, så over 8 pct. af det dyrkede areal nu er økologisk. Det er opløftende, for det letter presset på natur- og grundvandsressourcer markant, men det viser samtidig, at der stadig er lang vej igen.

Vi kan rykke landbruget i en mere bæredygtig retning. Det skal vi benytte os af. Når vi putter noget i indkøbskurven, er vi forbrugere, som flytter markedsandele og skaber efterspørgsel. Når vi dyrker jorden, er vi medskabere af den natur og det miljø, vi alle er forbundet med. Og når vi vedtager love, er vi magthavere, der er med til at definere, hvilket samfund og hvilken planet vi giver videre til vores børn og børnebørn. Så lad os da sammen skabe en økologisk revolution. Det er snart sidste udkald.