Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Mens vi venter på Ledelseskommissionen

Ledelseskommissionen fokuserer åbenlyst på styring og ikke på ledelse, skriver mangeårig kommunaldirektør.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Som det nok er de fleste bekendt, er Ledelseskommissionens afrapportering udsat, til overenskomstforhandlingerne er overstået.

Det giver anledning til at stoppe op og reflektere lidt over formålet med kommissionens arbejde og de første meldinger, der er kommet fra kommissionen.

Kommissionen blev nedsat med det formål at fremkomme med konkrete anbefalinger til styrkelse af kvaliteten af offentlig ledelse nu og fremover.

At ledelse skal gøres til et kunstelement, tyder på, at det enten betragtes som noget ophøjet, okkult, der kan komme over en leder i visse opstemte øjeblikke, eller også er ledelsessproget blevet så eksotisk, at det føles som stor kunst, når det endelig optræder.

Det er både forfriskende og nødvendigt, at regeringen har igangsat dette arbejde. Og ladet forstandige mennesker indgå i såvel kommission som følgegruppe. Spørgsmålet er bare, om regeringen i tilstrækkelig grad har præciseret begrebet ”ledelse”, eller om det implicit er overladt til kommissionen – og hvad konsekvensen bliver af det?

Når det spørgsmål er væsentligt, skyldes det, at sprog og begreber om ledelse de seneste 10-15 år ensidigt er blevet reduceret til et sprog om styring. Formanden var da også – ganske vist inden kommissionens første møde – ude med en melding om, at man skulle se på produktivitetsforbedringer i offentlig ledelse. Forstået og forståeligt, men fattigt, hvis det er essensen af ledelsessprog og opfattelsen af offentlig ledelse.

Formanden har efterfølgende vist en glimrende evne til at sætte sig ind i offentlige lederes hverdag, når man følger hans udtalelser. Nu lyder det, at vi skal have mindre styring og et større ledelsesrum, især til de faglige ledere på velfærdsområderne, benchlearning skal ske på et datadrevet grundlag, ledelsesspændet skal være mindre, MED-systemet skal have et eftersyn, og vi skal bevæge os fra processtyring til resultatstyring. Og formanden fortæller, at god ledelse består af tre niveauer: viden, håndværk og et kunstelement.

Viden som grundlag og håndværk som en kompetence er forståeligt, men at ledelse skal gøres til et kunstelement, tyder på, at det enten betragtes som noget ophøjet, okkult, der kan komme over en leder i visse opstemte øjeblikke, eller også er ledelsessproget blevet så eksotisk, at det føles som stor kunst, når det endelig optræder.

Dette er kommissionens største risiko. At den ikke har et sprog om ledelse, fordi der sættes lighedstegn mellem styring og ledelse. Resultatet kan blive, at kommissionen kommer med anbefalinger, som kommission og politikere tror drejer sig om ledelse, men alene omhandler styring.

Lad mig straks pointere, at styring og ledelse ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger. God styring er livsnødvendig i vore store offentlige organisationer for at sikre retning og anvendelse af rette ressourceforbrug på rette tid og sted på en måde, der gør det muligt efterfølgende at konstatere, om vi nåede, hvad vi ville. Men ledelse er mere end det. Lidt populistisk kan man sige, at styring er værktøjerne til at gøre tingene rigtigt, men ledelse er at gøre det rigtige. Ledelse er at få styringen til at virke efter hensigten.

Derfor er der behov for at revurdere og udvide begrebsapparatet og dermed skabe et andet sprog end produktivitetsforbedringer, måling af outcome og processtyring. Lad os bruge processtyring som eksempel. Ordet processtyring anvendes oprindeligt i industrielle arbejdsgange i produktion, som vi kender den fra Lego, Danfoss og Grundfos. Der er tale om en lineær, kausal tænkning, hvor proces A skal udføres korrekt, for at proces B kan tilføre produktet endnu et element, så proces C kan samle elementerne til et færdigt produkt.

Tror kommissionen, at arbejdet i den offentlige sektor kan ses som sådanne processer? Man kan indimellem have Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen mistænkt for at tro, at det er tilfældet, men udtrykket processtyring er ubrugeligt og misvisende over for menneske- og relationsbårne arbejdsforhold. Alene at sammensætte ordene proces og styring har noget kontradiktorisk over sig, fordi processer mellem mennesker ikke kan styres, men kun ledes. Paradoksalt kan man sige, at styrkelse af offentlig ledelse fordrer mere fokus på kvalitativt bedre processer – og ikke mindre.

Sproget skal altså som en gammel bil igennem et syn, men også ledelse som begreb kræver fornyet opmærksomhed. I min fortolkning af en af afdøde professor Erik Johnsens mange dybe formuleringer er der tale om ledelse, når fornuftige, selvstændigt tænkende medarbejdere gør noget andet, end de ellers ville have gjort. God ledelse, når den nye adfærd fører frem mod det fælles foretrukne mål og bibringer organisationen, brugeren og borgeren en værdiforøgelse. Dårlig ledelse, når det medfører værditab for de nævnte.

Og for at opnå den situation, Johnsen beskriver, må lederen sætte sig selv i spil. Lederen må blotte sig over for medarbejderen, vise sit mod til at lede samtaler og møder uden på forhånd at vide, hvor vi ender. Kun at vi skal i en bestemt retning. Lederen må vise fast fleksibilitet ved at være tydelig på retning, men åben og lydhør for input om tempo, midler og mindre omveje.

Skal det lykkes, må lederen etablere en relation til medarbejderne, så disse har tillid til, at de og deres synspunkter har betydning. Lederen skal så at sige bygge sin egen troværdighed op ved at vise, at retningen er sat, men skridtene tager vi sammen. Dermed bliver ledelse – bl.a. – den etiske og sproglige fordring at tydeliggøre, hvilken samtale vi fører. Samtaler vi om, hvad vi agter at gøre, eller hvad vi magter at gøre. Sproget er nemlig forskelligt i disse samtaler.

Det er sproget også, når lederen inviterer til en samtale, hvor deltagerne er bevidste om, at nu udredes en juridisk problemstilling, nu analyseres et økonomisk aspekt, nu reflekteres der over en etisk dimension, nu udredes mulige socialpolitiske implikationer – og at det hele ikke drøftes på samme tid. Sproget i disse indledende samtaler er nysgerrigt, undersøgende og inviterende – og det er lederens ansvar, at den del af samtalen forløber sådan.

I senere dele af mødet glider samtalen over i en konklusion og beslutning. Her bliver sproget reduktionistisk, indsnævret og magtorienteret. Her må lederen håndhæve et etisk niveau, lederen må vise mod til at fordele uligheden, fordi nogle medarbejdere vil være glade for beslutningen, andre vil ikke bryde sig om den. Lederen må kunne bære sin ensomhed, fordi lederen her fjerner sig fra sine medarbejdere.

Det er en etisk fordring for lederen som ledelsesværktøjer at kunne mestre begrebsapparat, sprog, rolle og sin ensomhed.

Er det kunst eller bare gedigent håndværk? Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at den refleksion om relationsskabelse, begrebsdannelse og sproglig bevidsthed har jeg endnu ikke set eller hørt noget om fra kommissionen.

Måske var det meget godt med den udsættelse. Så kan kommissionen nå også at inddrage ledelse i sine drøftelser.

Imens venter vi andre i spænding.

Søren Lund Hansen har fra 1995-2006 været kommunaldirektør i flere danske kommuner. I dag er han freelance konsulent, konsulent for Center for Offentlig Kompetenceudvikling samt paneldeltager i ”Borgmesterradio” og ”Public service” på P1.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her