Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Europas mærkelige død

Det er, som om vesteuropæerne mener, at vi er kommet til vejs ende. Vi orker ikke længere at opretholde vores egen kultur, vi har tabt troen – både på Gud og os selv.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

»Europa er i færd med at begå selvmord. Eller i det mindste har dets ledere besluttet at begå selvmord. Om de europæiske folk vil acceptere dette, er selvfølgelig en anden sag.« Douglas Murrays ”The Strange Death of Europe”, 2017.

Ifølge den 38-årige engelske forfatter Douglas Murray er europæiske politikere som Angela Merkel, Theresa May og den nu detroniserede Francois Hollande af den opfattelse, at løbet er kørt for deres respektive lande. Det er for sent at bremse den udvikling, som mange års import af muslimer har skabt. De ”ansvarlige” politikere har ingen seriøse svar på de problemer, de har skabt, og som har ændret store områder i vesteuropæiske byer til ukendelighed. Frankrig har været i undtagelsestilstand i to år, og de europæiske sikkerhedstjenester arbejder i døgndrift for at afværge endnu flere terroranslag.

Hver gang det mislykkes, messer politikerne en remse om, at vi må stå sammen og ikke lade vores dagligdag påvirke af terroristerne. Men vesteuropæernes dagligdag er for længst påvirket af terroranslag, voldtægter og andre alvorlige forbrydelser. I Polen, Ungarn og Tjekkiet sker disse forbrydelser ikke. Hvad er mon årsagen?

Ifølge Murray er det treenigheden politikere, eksperter og medier, som må bære ansvaret for katastrofen. Murray er ingen skrighals, men repræsentant for de bedste britiske traditioner. Han er vidende og saglig. Det mest almindelige navn for nyfødte drenge i England er nu Muhammed. Flere britiske muslimer har kæmpet for Islamisk Stat end imod samme terrorstat. Unge svenskere risikerer at ende deres dage som et mindretal i en muslimsk stat. De svenske myndigheders afmagt over for stigningen i anmeldte voldtægter fra 421 i 1975 til 6.620 i 2014 er fatal. I England holdt pakistanske indvandrere i årevis purunge engelske piger som slaver, der blev serievoldtaget. Forbrydelserne stod på i årevis, men de britiske sociale myndigheder og politiet så til den anden side. I Danmark har Justitsministeriet for nylig fusket med tallene om en kraftig stigning i voldskriminaliteten.

Murray har i mange år været foruroliget over følgerne af den store muslimske indvandring, men Angela Merkels egenrådige beslutning i 2015 om at åbne Tysklands grænser for alle, der ønskede at komme ind i landet – og dermed i realiteten ind i et hvilket som helst EU-land – har skærpet hans (og mange andres) kritiske syn på de vesteuropæiske politikeres letsindighed. Han omtaler sært nok ikke de arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, som af profithensyn ligefrem opfordrer politikerne til at importere endnu flere mennesker fra Afrika og Mellemøsten. Det samme gør EU-Kommissionen.

Kronik: Europa går under for øjnene af os

Over for denne falanks af ressourcestærke og professionelle grupperinger står de europæiske landes befolkninger, som trods politikernes og mediernes belæringer og udskamninger i meningsmåling efter meningsmåling har givet udtryk for stærk og stigende modstand imod en politik, der truer deres traditioner og tryghed. Selv i det politisk korrekte Tyskland og trods en årelang politisk kampagne gav i 2016 næsten to tredjedele af befolkningen udtryk for, at islam ikke havde noget at gøre i Tyskland. Da en britisk tænketank i februar 2017 spurgte befolkningen i 10 europæiske lande, hvordan den så på yderligere indvandring fra muslimske lande, var flertallet i otte af de ti lande imod.

Ifølge Murray er det treenigheden politikere, eksperter og medier, som må bære ansvaret for katastrofen.

Murray stiller det centrale spørgsmål: Hvorfor forsvarer de vesteuropæiske politiske ledere ikke deres befolkningers klart udtrykte ønsker og interesser? Situationen er jo radikalt anderledes i Østeuropa og nu også i USA. Mens Merkel, Mogherini og andre vesteuropæiske politikere siger, at islam er en del af tysk og europæisk kultur, giver østeuropæiske ledere klart udtryk for, at islam ikke hører til i deres lande, og at de derfor vil modsætte sig muslimske bosættelser. Ungarns premierminister, Viktor Orban, har flere gange umisforståeligt klargjort, at hans land ikke vil bøje sig for EU’s opfattelse af masseindvandring, som i virkeligheden ifølge ham er »en besættelse af territoriet«. Og Slovakiets socialdemokratiske premierminister har erklæret, at »islam ingen plads har i Slovakiet«, fordi slovakkerne ikke ønsker, at nationens karakter skal ændres som følge af de indvandrere, som EU-Kommissionen vil presse ind i landet. Lige så klart har Slovakiets socialdemokratiske præsident og ledende konservative polske politikere udtalt sig.

De østeuropæiske politiske ledere, især Viktor Orban, er blevet stærk angrebet af EU-Kommissionen samt vesteuropæiske politikere og eksperter. Orban er således blevet beskyldt for at være ”udemokratisk” og ”usolidarisk”. Men hvor er de politiske ledere mest i overensstemmelse med befolkningen, hvis interesser de er sat til at varetage – i de vesteuropæiske lande inklusive Danmark, hvor politikerne negligerer befolkningens holdning, eller i de østeuropæiske lande, hvor lederne lytter til befolkningen og handler derefter? Demokrati betyder folkestyre, dvs. den politiske styrelse skal udføre folkets vilje. EU-Kommissionen har intet folkeligt mandat overhovedet. Hvordan er det f.eks. gået til, at en tidligere ukendt kommunist, Federica Mogherini, har fået ansvaret for EU’s sikkerhedspolitik? Hvorfor skal folkevalgte statsledere være ”solidariske” med en bureaukratisk organisation i Bruxelles og lade den bestemme over deres nationers skæbne?

Kronik: Kronik: Vi er vidner til vor civilisations frivillige kapitulation

Douglas Murray går i sin søgen efter svar på udviklingen i Vesteuropa dybere end de fleste. De rituelle knæfald for islam som en storslået ”fredens religion” og accepten af islamisk terror i Vesteuropa som noget uundgåeligt, vi må lære at leve med, er for ham blot symptomer på noget meget alvorligt, ja, fundamentalt, der har fundet sted i Vesteuropa i den seneste generation. Han fremhæver den mangel på værdsættelse af europæisk kultur, som den vesteuropæiske elite er gennemsyret af. Han nævner i den forbindelse, at en stor del af den moderne kunst er ubegribelig, hæslig og ligefrem vrængende. I det akademiske liv indtager ”dekonstruktion” en fremtrædende plads. Sarkastisk skriver han om værdirelativismen og selvhadet i Vesteuropa: Ifølge eliten er alle kulturer lige, men den europæiske kultur er mindre lige end alle andre!

Det er, som om vesteuropæerne mener, at vi er kommet til vejs ende. Vi orker ikke længere at opretholde vores egen kultur, vi har tabt troen – både på Gud og os selv. Denne træthed og ligegyldighed afspejler sig endda på det allermest elementære område – den manglende vilje i de europæiske nationer til biologisk reproduktion. Befolkningstallet falder katastrofalt i de vesteuropæiske nationer og skal ifølge EU-Kommissionen erstattes af indvandrede fra den anden side af Middelhavet. Det er tankevækkende, at så mange af de europæiske politikere er barnløse: Merkel, May, Macron, den italienske, irske, hollandske, belgiske og østrigske regeringschef. Listen er ikke udtømmende.

Hvordan vil det ende? Murray undlader klogeligt at komme med et skråsikkert svar. Meget afhænger af, om de vesteuropæiske befolkninger vil vedblive at finde sig i ”deres” letsindige og hjælpeløse politikeres ansvarsløse adfærd. En adfærd, Murray som nævnt mener skyldes, at politikerne er helt på det rene med det morads, deres politik har skabt, men at de nu ikke aner deres levende råd og derfor sammen med medierne og eksperterne forsøger at kontrollere den offentlige mening, mens de lader, som om alt er normalt. Han forestiller sig, at østeuropæiske lande som Rusland, Polen, Ungarn og Slovakiet også i fremtiden vil være genkendelige nationalstater, mens vesteuropæiske lande som England, Frankrig, Tyskland og Sverige om bare en generation vil være uigenkendelige.

Og Danmark? Her er situationen ikke nær så slem som i mange andre europæiske lande – f.eks. Sverige og Tyskland. Men vi har en statsminister, der ikke mener, at religion (dvs. islam) betyder noget. Vi er landfast med Tyskland og brofast med Sverige. I et grænseløst Europa, der har mistet troen og selvtilliden og ikke har evne og vilje til at forsvare kontinentets ydre grænser, er det en udsat placering.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Kronik: Europa går under for øjnene af os
Bent Jensen, professor, dr. phil., Frørup
Kronik: »Europas dage er talte. Min kone og jeg forbereder vore børn til at emigrere«
Debat: Burkaforbud er social kontrol
Hvordan kan et flertal af folketingsmedlemmer sige ja til at udføre social kontrol ved at bestemme over andres påklædning?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Muhammed Ali og underkastelsens kultur

Mikael Jalving
Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam.

Blog: Nej, en høne er ikke min søster af en anden art

Anna Thygesen
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse.

Blog: Danmark er for lille til vilde ulve

Christian Rabjerg Madsen
Ulven har skabt utryghed i Vestjylland, hvor eksperter fra Aarhus Universitet anbefaler, at børn ikke opholder sig alene i skove med ulve. Den utryghed skal vi tage alvorligt, og det er årsagen til, at ulven skal indfanges i Danmark.
Annonce
Unikt i Østjylland: En enestående sten
På en eng ved Sjellebro, hvor Hovedvej 21 krydser Allinge Å, står en sten. Den kan ses fra landevejen, men den råber på ingen måder op. Det er ellers en sten, som vikingerne har dekoreret med et indhugget ansigt, der skulle tæmme Åmanden. 1.000 års vejr har siden taget hårdt på maskestenen, og den var glemt i århundreder, til en dreng fandt den, da han væltede sin saftevand. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her