Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Højesteret og patienterstatningen

Højesteret skal virke for ret og retfærdighed. Men hvad ret og retfærdighed kræver, er ikke altid så let at finde ud af. For nylig måtte Højesteret helt tilbage til romerretten for at finde svar.

Arkivtegning

Det er Højesterets væsentligste opgave at tage stilling til sager, der rejser principielle spørgsmål, dvs. spørgsmål, der rækker ud over den konkrete sag. Meningen er, at Højesteret ved at afgøre en principiel sag kan afklare retstilstanden, så tilsvarende sager kan undgås i fremtiden, fordi borgere og myndigheder nu ved, hvad der er gældende ret. En højesteretsdom skal på den måde helst slå mange fluer med et smæk. Samtidig skal Højesteret virke for ret og retfærdighed i den enkelte sag. Det er imidlertid ikke altid så let at finde ud af, hvad ret og retfærdighed kræver.

Et eksempel herpå er en sag, som Højesteret afgjorde kort før jul. Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde skulle tilbagebetale det beløb på 225.600 kr., som hun havde fået tilkendt af Patientforsikringen som godtgørelse for varigt mén. Patientforsikringens afgørelse, der blev truffet den 31. januar 2011, var begrundet med, at kvinden var blevet påført en skade hos sin egen læge, fordi lægen ikke havde behandlet hendes forhøjede blodtryk korrekt. Det var Region Syddanmark, der som sundhedsmyndighed skulle betale beløbet til kvinden. Det gjorde regionen i februar 2011.

Kvinden mente, at hun også havde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. Men det var Patientforsikringen uenig i. Ved en afgørelse, som Patientforsikringen traf godt et halvt år senere, i september 2011, fik kvinden derfor afslag på at få et yderligere beløb som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. Det afslag var kvinden ikke tilfreds med, så hun klagede over afslaget til Patientskadeankenævnet. Det skulle hun ikke have gjort, for ankenævnet kom et år senere, i oktober 2012, frem til, at kvinden slet ikke var blevet påført nogen patientskade. Patientforsikringens afgørelse fra januar 2011, hvor Patientforsikringen anerkendte patientskaden og tilkendte kvinden de 225.600 kr. for varigt mén, havde altså været forkert.

Men hvad så nu? Ja, i hvert fald lå det fast efter Højesterets praksis, at Patientforsikringens afgørelse fra januar 2011 var ugyldig. Der var jo ingen patientskade. Men når nu pengene faktisk var udbetalt, hvad så? Kunne kvinden nu blive pålagt at betale de 225.600 kr., som hun havde modtaget i februar 2011, tilbage? Region Syddanmark, der havde betalt beløbet til kvinden, mente ja. Kvinden, der havde fået fri proces for Højesteret, mente nej.

Ofte vil man som dommer kunne komme meget langt, når man skal afgøre en sag, ved simpelthen at slå op i loven og læse, hvad der står i den. Men den metode førte desværre ingen vegne i denne sag. For loven om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholdt ingen regler, der tog stilling til, om kvinden kunne pålægges at betale det beløb, hun for længst havde både modtaget og brugt, tilbage.

Dommerne måtte så i stedet ty til det, jurister kalder ”uskreven ret”. Dvs. retsregler, der ikke er blevet nedskrevet som lovregler, men som gælder i kraft af en mangeårig anerkendelse i både de juridiske lærebøger og i retspraksis. I dette tilfælde handlede det om de uskrevne regler om såkaldt tilbagesøgning. Disse regler stammer helt tilbage fra romerretten, og reglerne har da også et fint latinsk navn, nemlig reglerne om ”condictio in debiti”. Problemet er da også næsten lige så gammelt som menneskeheden selv: Hvornår kan en person, der har betalt et beløb til en anden – i den tro, at han var forpligtet til at betale – kræve pengene tilbage, når det viser sig, at han i virkeligheden ikke havde nogen pligt til at betale?

Desværre gav heller ikke de uskrevne regler om ”condictio in debiti” noget klart svar. Reglerne er først og fremmest behandlet i de juridiske lærebøger, som forskellige professorer igennem tiden har skrevet. Men enighed blandt de lærde er der ikke. Men lægger man bøgerne til side, kan man sige, at essensen i de uskrevne regler er, at man må afgøre tilbagebetalingsspørgsmålet ud fra en rimeligheds- og retfærdighedsvurdering af sagens samlede omstændigheder.

I den foreliggende sag var der en klagevejledning i Patientforsikringens afgørelse om tilkendelse af de 225.600 kr. I denne vejledning stod, at kvinden, hvis hun klagede over afgørelsen, ville kunne risikere, at afgørelsen blev ændret, så hun kun i mindre omfang eller slet ikke var berettiget til erstatning. Man kunne derfor nok mene, at kvinden var advaret, før hun fik pengene udbetalt. På den anden side kunne man sige, at kvinden jo ikke klagede over den afgørelse, der gav hende de 225.600 kr. Hun klagede kun over det afslag, hun senere fik, da hun ønskede yderligere erstatning. I det afslag var der imidlertid en tilsvarende klagevejledning. Så hvad så?

Både byretten og landsretten havde givet Region Syddanmark medhold i, at regionen kunne kræve pengene betalt tilbage. I Højesteret nåede vi imidlertid til det modsatte resultat og gav kvinden medhold. Det centrale i Højesterets begrundelse var, at Region Syddanmark, da regionen udbetalte pengene, ikke havde taget noget konkret forbehold om, at kvinden kunne risikere at skulle betale de 225.600 kr. tilbage, hvis ankenævnet senere ændrede Patientforsikringens afgørelse. Da der ikke var taget sådan et konkret forbehold, fandt vi i Højesteret, at kvinden, da hun fik udbetalt beløbet af regionen, havde en velbegrundet forventning om, at hun havde ret til beløbet, og at beløbet ikke kunne kræves tilbagebetalt. I Højesteret mente vi, at dette resultat var det, der i den konkrete sag harmonerede bedst med ret og retfærdighed. Med dommen er der samtidig givet en retningslinje for, hvordan lignende sager fremover skal afgøres.

Jens Peter Christensen er en del af Jyllands-Postens søndagspanel. Han har været højesteretsdommer siden 2006. Forinden professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Han ar været formand for en lang række lovforberedende udvalg.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Søren Papes islamistiske knæfald

Lars Boje Mathiesen
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år.

Blog: Færre pladser i Europa-Parlamentet vil gøre EU bedre

Morten Løkkegaard
Briterne efterlader 73 tomme stole, når de forlader EU. Lad os benytte lejligheden til at skære Europa-Parlamentet til og desuden droppe drømmen om transnationale lister.

International debat & analyse Modis globale ambitioner

Peter Taksøe-Jensen, Danmarks ambassadør i Indien
Fortsætter den høje økonomiske vækst, vil Indien om få år overhale både Frankrig og Storbritannien. Dernæst Tyskland, Japan og USA. Verdensbanken skønner, at Indiens økonomi vil være verdens næststørste i 2050 – kun overgået af Kina.
Annonce
Annonce
Biler
Ærgerlig fejl: Populær opladningshybrid bruger benzinmotoren ved eldrift
I de kolde måneder vil benzinmotoren arbejde, selv om en Kia Niro plug-in hybrid kører på eldrift, fordi den driver varmeapparatet. Importøren arbejder på at løse problemet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her