Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Fem skridt på ruten mod et grønnere Danmark

Når grøn energi kan give sort energi baghjul på prisen, skal energipolitikken tænkes på en måde, så vi kan gribe muligheden for genveje.

Artiklens øverste billede
World Economic Forum oplyser, at vedvarende energi nu er billigere end energi fra kul, olie og naturgas.

Danmark blev i år for andet år i træk kåret til at have verdens bedste energisystem drevet af det, som vel så må være verdens bedste elsektor – og det er ikke uden grund. Vi har skabt en stabil og pålidelig energiforsyning baseret på stadig mere grøn energi. Vi har samtidig et konkurrencepræget elmarked, der leverer el til danske energikunder til meget fair priser. Det er et solidt stykke arbejde af de danske elvirksomheder, deres leverandører og politikere, der ligger bag.

Vi er altså kommet langt fra dengang, sol og vind var noget, der var forbeholdt Tvind, hippiebevægelsen og siden hen Svend Auken. Det var teknologier, der havde et ideologisk afsæt, og noget man kaldte for ”alternativ energi”. Sådan er det ikke længere. I dag er det mainstream – så meget mainstream, at 82 pct. af verdens befolkning gerne vil have grøn energi ifølge en ny verdensomspændende undersøgelse lavet af Edelmann Intelligence. Klimakrisen hjælper selvfølgelig til bevidstheden om behovet for grøn energi. Vi skriver i øjeblikket historie. For første gang er vi der, hvor prisskiltet på grøn energi kan konkurrere med sort.

Det er en god og grøn indgang til 2018 og til den kommende energiaftale, som regeringen fremlægger udspil til i det nye år. Med et nyt afsæt i, at vedvarende energi om kun ganske få år kan konkurrere med kul og gas – derfor kræver det også en ny tilgang til at lave aftaler om energipolitik.

For det nye afsæt betyder, at energipolitikken bevæger sig ind i et friere univers, hvor vi ikke behøver en meget detaljeret central energiplanlægning og politikere, der skal vælge, hvor mange de vil have af den ene eller anden type megawatt.

Vi skriver i øjeblikket historie. For første gang er vi der, hvor prisskiltet på grøn energi kan konkurrere med sort.

Energiindustrien har knoklet for at presse omkostninger ned, og i 2017 kunne danske Ørsted indgå verdens første aftale om en havvindmøllepark uden støtte. I Danmark tiltrækker vi kinesere, tyskere og selv Trump vil lave aftaler med os, fordi vi er verdensmestre i at indpasse vedvarende energi i vores systemer. Danskerne har snart 80 procent grøn energi i stikket og tilmed til nogle af Europas laveste priser, når vi altså ser bort fra de rekordhøje elafgifter, danskerne betaler.

Det har været resultatet af den forrige energiaftale fra 2012 – og vi skal videre, når aftalen udløber i 2020. Vi vil gerne gøre vores strøm endnu grønnere, og vi skal fortsat arbejde for den grønne omstilling – ikke mindst i vores transport og varme, hvor vi halter bagefter.

Energiaftalen fra 2012 var relativt detaljeret i at anvise initiativer på en lang række områder – fra MW vindenergi til petajoule-energibesparelser – og var herved med til at skrive en vigtig historie. Det har været medvirkende til, at vi nu står på tærsklen til en ny type energipolitik. Og der venter nu energiordførerne en anden opgave i forhandlingerne om en ny energiaftale.

Det er som bekendt ikke altid lige nemt at spå om fremtiden og slet ikke, når det kommer til teknologiudviklingen. Ingen havde i 2012 regnet med, at solenergi ville blive så billig, som det er i dag. Og det var ikke en del af Det Internationale Energiagenturs forudsigelser, at vedvarende energi ville overgå fossile brændsler i nyinstalleret elproduktionskapacitet allerede i 2015.

Teknologispring kan ingen forudsige – og ingen kan forudse, om batterier kommer så langt ned i pris, at vi får løst udfordringen med at lagre elektricitet. Eller om helt nye grønne teknologier vil se dagens lys.

Derfor har vi brug for en energipolitik, der er tidssvarende og agil nok til at rumme de muligheder, teknologien giver os. En kommende energiaftale skal derfor ikke være en fast rute, der skal asfalteres frem mod målet i 2030.

Vi skal have mulighed for at skyde genvej, hvis ændringer i teknologien eller markedet gør det muligt, at komme frem til målet på en smartere, billigere og hurtigere måde. Vi har derfor brug for nogle mål og pejlemærker, mens vi skal kunne justere ruten dertil.

Her er det væsentlige pejlemærke, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Desuden har regeringen et mål om, at mindst halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

Det er ambitiøst at nå de mål, for det kræver, at vi ikke kun omstiller vores elproduktion, men vi også får gang i den grønne omstilling i transport, opvarmning og industrien. Det, vi skal tage med os på turen mod målene, er:

Vores energiafgifter er et levn fra en tid, hvor strømmen var kulsort og derfor blev beskattet ekstra hårdt. I dag er den rekordhøje elafgift derimod en kæmpe klods om benet for at få vores el ind i transporten og varmen. Vi skal udnytte vores grønne energi til mere og sende fossile løsninger på pension.

Vores strøm skal fortsat blive grønnere, og nye store elforbrugere som datacentre og ældre vedvarende energianlæg, der løber ud, kræver, at vi fortsat udbygger med grøn energi og omstiller vores kraftvarmeværker væk fra kul. Vi skal også høste den overskudsvarme, som er værdifuld for det danske samfund.

Energi er en dansk erhvervsstyrke, som leverer knap 76 mia. kr. i eksport om året. Forskning er væsentlig for, at vi fortsat kan levere eksport og hermed bidrage til dansk velstand og velfærd.

Der er lavet to aftaler om omlægning af PSO, hvor danskernes bundskat er øget – derfor er der frembragt finansiering til de grønne drømme.

På den baggrund skal energiordførerne levere rammerne, og der vil være følgende fem skridt, vi skal tage på den grønne rute:

  • Der er stærkt behov for, at vi sænker den generelle elafgift, da vi med den nuværende afgift beskatter den grønne strøm langt hårdere end fossile brændsler. Det giver absolut ingen mening i dag, hvor over 80 pct. af vores strøm i stikket er grønt.
  • Der er stærkt behov for, at vi i første omgang sænker afgifter på el til varme og begynder bevægelsen mod en generelt lavere elafgift. Slutmålet må være, at el ikke skal beskattes hårdere end de fossile brændsler, som den grønnere el skal udkonkurrere.
  • Der skal tages stilling til, hvad der skal afløse den nuværende energispareindsats. Udløbsdatoen på den eksisterende energispareordning nærmer sig, og der er brug for en mere tidssvarende og simplere ordning, der kan skære Danmarks energiforbrug med halvanden procent årligt, som vi har forpligtet os til via EU. Også her gælder det, at finansiering skal væk fra elregningen.
  • Der skal være besluttet og fundet finansiering til mindst én havvindmøllepark på denne side af 2025, da forberedelse af havvindmølleparker tager tid – og politikerne skal skabe sigtbarhed for, at der kan komme flere mellem 2025 og 2030.
  • Og så skal vi fortsat have en fødekæde til vores grønne milliardindustri – og derfor skal der rettes op på, at forskningsmidlerne til energi de senere år er skrumpet. Vi skal tilbage på energimilliarden igen. Den næste energiaftale skal derfor være en rammeaftale, der laver en rute med de fem skridt. Og det skal være en aftale, hvor man kan genbesøge den, sådan at vi kan tilpasse ruten til de teknologispring, som ingen kan forudsige.

Det vigtige er, at politikerne har den samme ambition og skaber en fælles hensigtserklæring om et grønnere Danmark – og her kan man sammen tage de fem skridt og skabe en lille aftale med stor effekt på vejen mod et grønnere, værdiskabende Danmark, der kan blive ved med at skabe løsninger, vi kan leve af.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.