Læg pensionspisken i skuffen – der er bedre måder at få folk til at arbejde på

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Forleden spurgte jeg min søn på 34 år, hvor gammel han forestiller sig at være, når han gerne vil gå på pension. »Engang i mine 60’ere,« lød svaret. Min yngste søn på 30 år har det ligesådan.

Den dag nænnede jeg ikke at punktere deres drøm. For det er dét, det er – en urealistisk drøm. At gå på pension som 60-årig er et privilegium forbeholdt de af os, der er født før 1959. Alle jer unge – glem det. For jer bliver pension en livsform, I tidligst kan vælge som 70-årige.

I løbet af 30 år er der nemlig sket et skred i danskernes tidligste pensionsalder. Det er det tidspunkt, du kan vælge at kvitte jobbet og starte tilværelsen som pensionist finansieret af penge, som du selv og din arbejdsgiver har lagt til side af din løn, mens du stadig arbejdede.

Ens egen pensionsopsparing, som de fleste i dette land indbetaler mellem 12-15 pct. af deres løn til hver måned som erhvervsaktiv – dén kan jeg og mine jævnaldrende hæve som 60-årige. Om vi gør det, er en anden sag. Men hvis vi vil, så kan vi vælge at gå på selvbetalt pension dér.

Den mulighed eksisterer ikke for mine børn. Min 34-årige søn, der er født 30 år senere end jeg, må sandsynligvis vente, til han er 70 år. Først dér bliver hans private pensionsopsparing ”frigivet”, så han kan leve af den i stedet for sin løn. Det bliver konsekvensen, hvis et flertal i Folketinget som ventet stemmer et nyt lovforslag, L16, igennem dette efterår. Forslaget ændrer på ret afgørende vis danskernes mulighed for selv at vælge, hvornår de vil have deres pension udbetalt.

Er det rimeligt, at politikerne i løbet af 30 år fjerner 10 år af den tid, vi kan være selvfinansierede pensionister? Absolut ikke. Derimod er det fair nok at skrue folkepensionsalderen op i takt med, at den danske gennemsnitslevealder stiger og stiger.

Men hvis du selv betaler, hvorfor må du så ikke gå på pension som 60- eller 62-årig? Problemet er selvfølgelig, at Danmark ser ind i en fremtid, hvor vi fattes hænder på arbejdsmarkedet. Dét er den primære årsag til, at et flertal på Christiansborg nu er ved at vedtage regler, der løfter det tidligste pensionstidspunkt til 70 år om ca. 35 år. De yngre årgange skal simpelthen indstille sig på, at de skal have flere arbejdsår på cv’et, inden de kan nyde deres otium.

Men hvis målet er at sikre et større arbejdsudbud, kan man nå det ad andre – og mere rimelige – veje end ved tvang.

Min påstand er, at effekten vil være meget større ved at gøre det mere attraktivt at arbejde længere end til folkepensionsalderen. Det virkede, da Folketinget i 2008 udlovede en bonus på op til 100.000 kr. til danskere født i årene 1946-1952, hvis de fortsatte med at arbejde på fuld tid, frem til de blev 65 år. Tal fra Forsikring & Pension viser en tydelig effekt, idet tilbagetrækningsalderen herhjemme steg mærkbart til tæt på 65 år i perioden 2011-2016, hvor virkningen kunne ses.

Og det virker i Sverige, som i 1990’erne reformerede sin almenpension – den svenske pendant til den danske folkepension. Reformen betyder, at der for alle svenskere er et økonomisk incitament til at arbejde længere. Jo senere tilbagetrækningsalder, jo mere vokser det beløb, den enkelte en dag vil få udbetalt i almenpension. Det tiltag løftede på 15 år tilbagetrækningsalderen i Sverige både for mænd og kvinder med to år.

I Sverige kan du selv disponere over din egen pension, allerede fra du er 55 år, og almenpensionen fra du er 61 år. Men selv om svenskerne har muligheden for en tidlig pensionering, benytter de den ikke. Den svenske tilbagetrækningsalder ligger tæt på den danske, midt i 60’erne. Det er det bedste bevis på, at økonomisk belønning og glæden ved selv at disponere over ens egne, opsparede midler rent faktisk stimulerer et flertal af befolkningen til at arbejde længere. Derfor kan guleroden bruges som et effektivt middel, hvis målet er at højne tilbagetrækningsalderen.

Desuden er der en reel risiko for, at danskerne nægter at adlyde politikernes ordre om at skulle arbejde længere. Og hvis de står som 67-årige uden job og hverken har adgang til folkepension eller deres egen pensionsopsparing, så må de på anden vis have sikret sig, at de har penge at leve for. Penge, der vel at mærke skal kunne hæves uden bindinger.

Derfor er det højst sandsynligt, at danskerne fremover flytter en del af de penge, de i dag sætter ind på deres pensionsopsparing, til opsparing, som de kan hæve og bruge præcis, når de har behov for det. I stedet for at indbetale 15 pct. af lønnen til pensionsselskabet vil man eksempelvis sætte bidraget ned til 13 pct. og reservere 2 pct. til en opsparing i frie midler.

Og ja, det vil være skidt for min branche, pensionssektoren. Men problemet her er ikke, at SEB Pension og andre pensionsselskaber må indstille sig på faldende indbetalinger. Det virkelige problem rammer derimod statskassen.

For hvis danskerne i stor stil sparer op til selv at finansiere en ”tidlig” pension, vil det betyde, at en betydelig del af deres pensionsmidler ganske enkelt er væk, når de bliver folkepensionister. Enten er pengene brugt på en ny bil eller en stor sølvbryllupsfest. Eller også har de finansieret det, der var meningen: en selvbetalt pensionering som 67-årig. Uanset hvad, så står mange med en lavere pensionsopsparing – og dermed lavere indtægter – når de rammer folkepensionsalderen. Og det er ensbetydende med flere udgifter til staten.

For jo lavere indtægt, jo mindre modregning. Og jo lavere indtægt, jo større pensionstillæg har han eller hun ret til oven i folkepensionens grundbeløb. Flere danskere vil i fremtiden få pensionstillæg. Og de, der får det, vil typisk få et højere tillæg end i dag. Hvis den typiske dansker fremover nedsætter sin indbetaling til pension med 10 pct., er der på den baggrund udsigt til ekstraudgifter for staten i omegnen af 2 mia. kr. om året.

Et skift i danskernes indbetalinger til pensionsselskaberne er ikke bare skidt for os som branche, det vil være voldsomt dyrt for statskassen. Og langt dyrere end gevinsten i ekstra skat ved at en del af os gør, som politikerne ønsker, og rent faktisk bliver længere i job.

Læg pisken i skuffen, og skræl i stedet en gulerod. Idéen om, at danskerne kan og skal tvinges til at arbejde længere, er misforstået. Ved at belønne dem, der vælger at gøre det, kan man med meget større effekt nå målsætningen om at øge arbejdsudbuddet.