Fortsæt til indhold
Kommentar

Den onde cirkel (Exitcirklen), vi ikke kan slippe af med

Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Min gode veninde, Karen West ønsker femi-fred efter de mange og lange debatter om og med Exitcirklens kvinder, men også Halime, Geeti og Natasha. Det får hun ikke.

Jeg er grundlæggende uenig med hende når det kommer til islam. Det handler om Karen Wests og også flere sekulære muslimers taktiske tilgang til islam.

Den taktiske tilgang til islam, hvor man arbejder for moderne og demokratiske værdier, udenom religionen, er en taktisk tilgang til islam som ikke er ny. Den er afprøvet og har fejlet i 1400 år, og her står vi så i den vestlige verden og håber på at den vil give pote.

Den religiøse undertrykkelse af kvinder er den sociale kontrol i muslimske miljøer, også når den er kulturel. Kulturen er muslimsk og præget af islam. Der er også andre faktorer, men der er en grund til at der er en muslimsk kultur og et syn på kvinder, der går igen på tværs af lande.

Hvis vi så skal have ændret på undertrykkelsen, så skal vi flytte holdninger til kvinden i de samfund, og da undertrykkelsen som oftest er religiøs, skal vi altså også tale om religion.

Vi kommer ikke uden om, heller ikke hvis grunden er feministernes sikkerhed, for den bliver ikke mindre truet om fem år, hvis de da ville sige noget kritisk om islam.

Når feminister i det her land gør sig til talskvinder for undertrykte muslimske piger og kvinder, uden at tale om den religion der undertrykker dem, er det bare ikke godt nok.

Vi taler om piger og kvinder der på grund af religiøse og kulturelle begrænsninger, lever et dobbeltliv hvor de konstant frygter for, i værste fald at blive æresdræbt af deres far, bror eller onkel, hvis at pigernes virkelighed blev afsløret. For mig er det helt utilgiveligt ikke at tale om religion, særligt når selv æresdrab bliver tilgivet (og legitimeret) af islam.

Og en ting er at man ikke vil tale om religion, men når man benægter dens rolle, taler den ned eller ligefrem undskylder Sherin Khankan, når hun forsvarer sharialov, så ændrer vi ikke de grundlæggende kvindefjendske holdninger i de muslimske samfund. Mange muslimer kan ikke se det, men den indirekte taktik virker ikke.

I løbet af 1900-tallet har vi faktisk set en top-down modernisering af muslimske lande, hvor kvinden blev mindre undertrykt, i stedet blev islams magt undertrykt. Islam blev ikke reformeret, da den politiske bevægelse var taktisk, den gik ikke direkte ud med kritik af islam, og behøver jeg at fortælle hvad der så skete?

Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre.

Islamisterne har kronede dage, også i Danmark, imens hele det pæne selskab, og også de sekulære muslimer taler udenom.