Kritik af ”vennerne” er ildeset

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg vidste det egentlig godt, da jeg posterede en facebook-opdatering her til morgen. Den her giver ikke mange likes, var jeg godt klar over. Jeg skrev følgende:

”NYE BORGERLIGE VÆLTER IKKE NOGEN REGERING

I denne morgens Radio24syv - kl. ca. 7:20 og nogle minutter frem - gentog Nye Borgerliges leder Pernille Vermund, at hun vil stille ULTIMATIVE krav til en borgerlig regering efter et valg, hvis NB har de afgørende mandater.

Sådan her sagde Deadlines Niels Krause-Kjær meget forståeligt til Pernille Vermund sidste år:

"Hvis de ikke bliver opfyldt af for eksempel Venstres Lars Løkke Rasmussen, så vil Nye Borgerlige ikke pege på ham. Partiet vil dog heller ikke vælte ham, men alligevel sørge for, at han bliver statsminister.

- Det hænger jo ikke sammen? Det kan jo ikke lade sig gøre, lød det fra Deadline-vært Niels Krause-Kjær, der havde besøg af Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i udsendelsen torsdag aften."

Nej, det hænger lige præcis ikke sammen. Man kan ikke stille ultimative krav, hvis man ikke er klar til at tage et nyvalg i en fart, og det er Nye Borgerlige IKKE.

Jeg skal være den første til at beklage dette, men det er desværre sandheden.”

Jeg undskylder de mange store bogstaver, men det er vilkårene på facebook, når man vil fremhæve noget.

Som man kan læse sig til, var Nye Borgerliges leder Pernille Vermund i Radio24syv i morges, og der sang hun en sang om, at NB vil stille ultimative krav til en håbefuld borgerlig regering efter et valg, hvis – selvfølgelig – NB kommer ind og samtidig sidder med de afgørende mandater. Den triste sandhed er dog, at NB ikke vil stille ultimative krav, idet NB ikke er villig til at tage den eneste mulige konsekvens af dette, som om nødvendigt er at vælte regeringen og fremtvinge et nyvalg.

Beviserne er i overvældende grad til stede. I Deadline i september 2016 bekendtgjorde Pernille Vermund, at NB vil stille ultimative krav, men partiet vil ikke vælte en borgerlig regering.

Det giver selvfølgelig ikke mening at være ultimativ uden at drage konsekvensen, og den absurde pointe gik da heller ikke de øvrige mediers næse forbi. Her fra JP den 22. september 2016 med citat af Pernille Vermund:

”Vi vil aldrig flette fingre med venstrefløjen for at vælte en borgerlig statsminister.”

Dermed er alting sagt. Man er ikke ultimativ, hvis man ikke vil vælte en hvilken som helst regering, der ikke vil lægge kursen radikalt om i udlændingepolitikken. Slut, prut, finale. Det hænger jo ikke sammen, som Krause-Kjær korrekt udbrød i Deadline.

Og jeg skal gerne gentage endnu engang, hvad der ville ske, hvis man har modet til at vælte en uansvarlig regering: Danskerne ville for første gang nogensinde have et virkeligt alternativ. Danskerne ville i så fald vide, at de må stemme på det parti, der har vist, at det ikke består af levebrødspolitikere, men af mennesker, som for enhver politisk pris vil have vendt en ulykkelig politik. Også om det så skal koste pladsen i Folketinget. Det, er jeg sikker på, at det ikke vil gøre. Et sådant parti vil gå frem næste gang.

Men man skal have modet, og det har NB udtrykkeligt forsikret om, at man ikke har.

Med denne konstatering in mente kan jeg vende tilbage til udgangspunktet, som var mit opslag på facebook. Det har på syv timer fået sølle 16 likes og er blevet delt jammerlige tre gange. Jeg skriver ikke dette for at pive. Jeg havde som sagt regnet med noget i den stil.

Det er en gammel sandhed, at man sjældent bliver populær blandt dem, man politisk ligger i nærheden af, hvis man kritiserer dem. Devisen har altid været, at man skal tie stille og ikke rokke båden.

Men det må jeg da være ligeglad med, når jeg kan se, at Nye Borgerlige vil gøre lige præcis lige så lidt, som Dansk Folkeparti har gjort i årevis. Ingen konsekvens, kun levebrød, synes at være mantraet, når man muligvis kan se frem til de behagelige sæder i folketingssalen.

Det er sølle af Nye Borgerlige, hvis man spørger mig.