Hvid ubevæbnet kvinde skydes og dræbes af somalisk betjent
Sagen fra Minneapolis fortæller om alvorlig slagside hos medierne.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Lørdag den 15. juli 2017 blev den sidste dag i australske Justine Damonds liv. Hun boede i byen Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota. Det blev fatalt for hende, at hun ringede til det lokale politi, fordi hun hørte lyde, der kunne indikere, at et seksuelt overgreb fandt sted.
En patruljebil med to betjente ankom til stedet, og da Justine Damond iført pyjamas og i øvrigt ubevæbnet gik henimod politibilen, blev hun uden varsel skudt i maven og døde kort efter. Det har man kunnet læse om på både dr.dk og tv2.dk’s hjemmesider, der begge bragte telegrammer fra Ritzau, TV2 den længere version.
Se, havde den dræbte været ikke-hvid og politimanden hvid, er det min påstand, at det var fremgået meget tydeligt af Ritzaus telegram og af DR og TV2’s gengivelser. Hos DR kan man se et foto af offeret Justine Damond, og det fremgår, at hun er hvid. Men politimanden, der skød og dræbte den ubevæbnede Justine Damond, får vi ikke noget at vide om. Hvorfor mon ikke? Der har som bekendt været sager indenfor de seneste år, hvor sorte er blevet skudt og dræbt af hvide politifolk, og det har flere gange afstedkommet alvorlige optøjer.
Politimanden denne gang var ikke hvid, men derimod somalier med navnet Mohamed Noor. I skrivende stund har Mohamed Noor endnu ikke afgivet officiel forklaring, men har ifølge Daily Mail derimod talt med venner og bekendte om drabet på Justine Damond. Mohamed Noor har her bl.a. udtalt, at han er ”indvandrer, muslim og ikke-hvid.” Det lyder grangiveligt, som om Mohamed Noor er i gang med at gøre sig selv til offer, efter at han har skudt og dræbt en ubevæbnet kvinde. Efterforskningen er i øvrigt vanskeliggjort af, at hans kropskamera, som burde have været tændt, ikke var det.
Minneapolis Politi har den 21. juli taget afstand fra Mohamed Noor i så tilpas klare vendinger, at man må være klar over, at denne sag ligner et helt vildt eksempel på en politimand, der aldrig skulle have været ansat, og som nu har begået en frygtelig og uoprettelig handling.
Hvordan er det gået til, at Mohamed Noor nogensinde er blevet politimand? I sin toårige ”karriere” havde han allerede modtaget adskillige klager, og han beskrives af vidner som uligevægtig. Forklaringen skal givet søges i, at byrådet i Minneapolis i årevis har forsøgt at gøre politistyrken så ”mangfoldig” som muligt. Det er bl.a. en konsekvens af, at Minneapolis huser 50.000 somaliere, det højeste antal nogetsteds i USA.
Det er nærliggende – og meget skræmmende – at konkludere, at vanskeligheden med at finde kvalificerede politifolk med minoritetsbaggrund har fået myndighederne til at slække på kravene. For sent kan vi i hvert fald konstatere, at Mohamed Noor aldrig burde være blevet politimand.
Sagen viser mindst to ting: For det første hvad det betyder at leve i et multietnisk samfund, hvor grupperne mistænksomt lurer på hinandens privilegier. Det er tydeligvis ikke noget at efterstræbe, og det er oplagt, at mangfoldighed af etnisk karakter netop ikke er en styrke.
For det andet viser sagen en voldsom slagside hos danske medier, værst hos DR og TV2 som de to største. Da det viste sig, at politimanden ikke var hvid, var det pludselig ikke interessant at oplyse om hans etnicitet.
Og således fik tilliden til især de to TV-kaneler endnu et hak nedad.