Lars Løkke, lær af Trump!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Nej, det er ikke hele islam, der er problemet. Hvis pressen ringer og spørger efter et indslag i den verserende strid, bliver jeg nødt til at understrege, at det heller ikke er alle muslimer, der er problemet.

Men islam udgør såvel tekstuelt som i social praksis et dynamisk reservoir af trusler om intimidering og vold, intimidering, vold og trusler om drab, drab og jordiske drømme om et islamisk utopia – og det er et reservoir, som mange og – har det vist sig – et voksende antal muslimer vedligeholder direkte eller indirekte ved at holde hånden over kræfter i deres egen kreds, der stræber efter at etablere et helt andet samfund end det vestlige – i Vesten.

Derfor er der også islam i islamisme og islamistisk terror, sådan som den britisk-indiske forfatter Ibn Warraq understreger i sin seneste bog, der naturligvis ikke er blevet omtalt i danske medier, eftersom danske journalister knap nok læser bøger, og slet ikke den slags, uha-nej.

Ibn Warraq fik øjnene op for islams indbyggede problem under belejringen af og truslerne mod hans kollega Salman Rushdie for snart 30 år siden, hvor han forstod på et helt konkret plan, at islam ikke blot er en religion som alle andre, men tillige – og langt farligere for såvel muslimer som ikkemuslimer – en politisk bevægelse og ideologi.

I bogen The Islam in Islamic Terorism: The Importance of Beliefs, Ideas and Ideology, som burde husstandsomdeles til alle vesteuropæiske parlamentarikere, går han imidlertid et skridt tilbage og argumenterer for, at den terrorisme, som har ramt Vesten, i alt væsentligt ikke skal forstås som en hævn for vor mere eller mindre aktivistiske udenrigspolitik eller som et udslag af socio-økonomisk utilfredshed.

Næ, vi må tage terroristerne alvorligt som troende og villende væsener, ikke som tabere og stakler eller repræsentanter for ”meningsløs” død og ødelæggelse, sådan som både den siddende og den kommende statsminister fejlagtigt bilder sig ind.

At tage jihadisterne alvorligt betyder at forstå, hvad de faktisk tror på, og hvordan de bliver gelejdet i den retning af mere velstående og organiserede muslimer med afsæt i Koranens kerneprincipper om sharia og underkastelse samt i beretningerne om Muhammed liv og levned.

Terroristerne har med andre ord ikke deres motiver fra fremmede. De kløgtigste har læst sig til dem i de hellige skrifter; de mindre kløgtige er socialiseret til at hade alt, hvad der ikke er rettroende, rent og retfærdigt.

Det er for øvrigt ingen nyhed.

Mange mainstreamjournalister og mainstreampolitikere går rundt og tror, at hellig krig begyndte med krigene i Irak, Afghanistan og Syrien og således kan kobles til den militære amerikanske tilstedeværelse i området. Gid det var så simpelt. Så kunne vi blot trække alle tropper og missiler tilbage og fjerne alle de opstillede betonklodser herhjemme og sende politiet på sommerferie.

Men det holder ikke. Jihad går langt tilbage og er kommet hertil for at blive en stund endnu. Ibn Warraq viser hvordan i en nøgtern gennemgang af den islamiske historie siden det 7. århundrede med særligt fokus på jihadismens begreber om påbuddet om det rigtige og forbuddet af det forkerte, halal og haram, med afsæt i hvad toneangivende islamiske tænkere og jurister selv har udtrykt.

Når talen falder på vestlig imperialisme som forklaring på islamisk terror, svarer Ibn Warraq, at muslimer lige siden islams fødsel har været langt, langt, langt de værste imperialister i Mellemøsten og Nordafrika. Det var den islamiske imperialisme, der vandt hele området for islam.

Så, nej, Lars Løkke Rasmussen, islamiske terrorister af i dag har ikke voldtaget en fredelig religion. De udfører, hvad der er rygdækning for i talrige hellige kilder, klaner og krigerisk praksis. Hvis vi ikke kan standse dem i deres hjemlande, så kan og skal vi forhindre dem i at vende de vestlige samfund på hovedet, også med langt bedre midler end i dag. Det er logik for vi, de vantro, så vores samfund en dag kan blive sikre, stærke og frie.

Vi, de vantro, bør tage ved lære af præsident Donald Trumps glimrende tale i den polske hovedstad i går, hvori den udskældte og latterliggjorte præsident mindede om polakkernes historiske evne til at overleve som folk til trods for ydre fjender og indre splid, og trak en linje til vor tids store udfordring. I en tale, der gav mindelser om den tidligere præsident Ronald Reagans berømte tale i Berlin i 1987, skar hans efterfølger tingene ud i pap og understregede, at det europæiske kontinent ikke længere står over for kommunismen, den er død og borte. Truslen mod vor sikkerhed og levevis kommer fra islamismen.

Trump er overbevist om, at Vesten vil vinde, men han sidder i relativ sikkerhed i USA. Kan Lars Løkke Rasmussen sige det samme? Tør vor søde statsminister overhovedet tale om fjender? Har han nogen anden politik end at uddele statsborgerskab, som var det fredagsslik? Hvor lang tid tænker den mand fremad? En måned, to, seks?

Som præsidenten tilføjede, så er ord gratis, det er handlinger, der tæller.

Tiden går, klokken slår: Hvad vil Lars Løkke Rasmussen egentlig gøre for at bekæmpe islamismen i Danmark?