Store dele af Nørrebro er mere tørlagt end forbudstidens USA

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Angiveligt findes der over tusind steder, hvor man kan købe döner-kebab i Berlin. Den tyske hovedstads andel af tyrkiske indvandrer svarer til en middelstor tyrkisk provinsby, så derfor er det ikke overraskende at byen er plastret til med kebab-steder.

Det tyrkiske aftryk på Berlin er enormt, især i bydelen Kreutzberg. Her er den tyrkiske og islamiske kultur langt mere synligt end i resten af den kosmopolitiske storby.

Der er dog en afgørende forskel på, hvorledes integrationen, eller måske rettere sagt tolerancen, er bedre lykkedes i Berlin end i København. Nærmest uden undtagelse, så er det muligt at få en øl til sin kebab. Indehaverne drikker givetvis ikke selv alkohol, men det forhindre dem ikke i at lange det gode tyske øl over disken.

Det står i skærende konkrast til tilstandene i København. På Nørrebro findes der ligeledes utallige store og små kebabsteder. Nærmest uden undtagelse serverer de ikke alkohol. Det kan der være to forklaringer på: Enten så er det umuligt at få en alkoholbevilling eller også er det underlagt det islamiske haram. Jeg har derfor spurgt min forvaltning på Københavns Rådhus, hvordan det kan være? Er det virkeligt så vanskeligt at få en alkoholbevilling, eller er det fordi små spisesteder som eksempelvis en lille sharwarma-biks ganske enkelt ikke må udskænke alkohol. Svaret er nej – eller som det er formuleret i det skriftlige svar jeg har modtaget:

”Der ikke noget til hinder for, at spisesteder som pizzeriaer og shawarma-barer, især i området omkring Nørrebrogade, kan få en alkoholbevilling til f.eks. at sælge øl eller vin.”

Konklusionen må derfor være at fraværet af alkohol skyldes at det er haram ifølge islamisk tankegang og værdisæt. Jeg vil ikke tvinge nogen til hverken at drikke øl eller spise bacon, men den påfaldende og massive afvisning af at sælge alkohol fortæller noget om mislykket integration og mangel på tollerance.

Jeg skal ikke kunne afgøre om den store muslimske befolkningsgruppe i Tyskland er bedre integreret end den ditto danske, men noget tyder på at det kunne være tilfældet. I hvert fald har de tyrkiske og arabiske forretningsdrivende i Berlin accepteret at deres kunder ønsker en øl til det grillede kød. Det er helt udramatisk og pragmatisk. Desværre lader det til at denne pragmatisme ikke findes i det danske indvandremiljø, hvor islamisterne målrettet arbejder på at styrke parallelsamfundene og afstanden til alt hvad der er dansk.