Generaliseringer kan vi ikke undvære
Det er kun overgeneraliseringerne, den er gal med, ikke med at almengøre i al almindelighed.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
”Du må ikke generalisere”, lyder det uafladeligt og uden kvalifikation. Øh, jo. Det ikke bare må vi godt. Vi er faktisk nødt til det, hvis vi skal skabe mening i tilværelsen. Man bedes venligst prøve at forestille sig, hvor fag som statskundskab, økonomi og sociologi ville være henne, hvis man ikke måtte udlede generelle regler om både det ene, det andet og det tredje. Væk ville være teorier om vælgervandringer, fordele (og ulemper) ved frihandel og sociale grupper.
Uden generaliseringer ville vi være henvist til at studere 5,7 millioner enkeltskæbner, hvis vi skulle sige noget om mennesker, der lever i Danmark. Man kan umiddelbart se, at det ville være absurd. Borte ville have taget grupper, der har noget til fælles, også selv om der inden for grupperne er undtagelser fra reglen, naturligvis.
Når vi generaliserer, ved vi nemlig godt, at det ikke er alle i en bestemt gruppe, der lever op til det – ja – generelle indtryk af gruppen. Fordi mange gamle mennesker oftere bliver syge end yngre, tror vi ikke, at alle gamle mennesker oftere bliver syge. Og fordi mange med arabisk baggrund begår kriminalitet, er vi udmærket klar over, at ikke alle arabere bryder loven.
Og så er vi ved dagens emne. Jeg har netop læst en liberal harcelere over, at mange danskere ”stigmatiserer” romaer (tidligere benævnt sigøjnere), fordi 72 procent har et enten meget eller ret negativt indtryk af romaer.
Tror disse 72 procent så, at alle romaer er kriminelle? Nej, selvfølgelig gør de ikke det. Men de 72 procent ved godt, at mange romaer er kriminelle, og det er en fuldgod grund til at svare, at man har et enten meget eller noget negativt billede af den samlede gruppe af romaer.
Det er faktisk umanerlig banalt, at det forholder sig sådan. Ret beset kan man bedre undre sig over, at der ikke er flere end 72 procent, der forholder sig skeptisk over for romaer. Det samme vil gælde muslimer. Her er det i alt 45 procent, der er enten meget eller noget skeptiske (samme kilde). Ja, selvfølgelig. Hvad ellers? Samlet set er gruppen af muslimer overrepræsenteret, hvad angår kriminalitet, og underrepræsenteret, hvad angår uddannelse og beskæftigelse. Slå selv efter hos Danmarks Statistik.
Skal vi endelig fordele skyld og ansvar, skal det langt hellere ske på den måde, at romaerne, muslimerne eller en helt tredje gruppe, der som gruppe skaber problemer, griber i egen barm. De lovlydige og tilpasningsdygtige romaer og muslimer må råbe deres egne brodne kar ind i hovedet, at de skal opføre sig ordentligt, så de kommer på niveau med flertalsbefolkningen. Hvis det skete – at de kom på niveau – ville den generelle holdning til grupperne også ændre sig. Jeg udsteder hermed en garanti på, at dette ville ske.
Tror jeg til gengæld på, at det faktisk kommer til at ske? Nej, det tror jeg ikke. Det ligger lissom ikke i kortene, gør det vel? Jeg hælder derfor klart til, at romaer og muslimer fortsat må imødese dårlig presse, når f.eks. danskerne spørges, hvordan de vurderer disse to grupper.
Det er ikke danskernes skyld. Skylden bærer de mange, mange inden for de to grupper helt selv.
Længe leve generaliseringer.