Svar til Martin Merrild: Du kender ikke din egen branche

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Martin Merrild, formanden for Landbrug & Fødevarer, kritiserer i Jyllands-Posten den 1. maj min sammenligning mellem Grækenland og danske landmænd. Denne sammenligning lavede jeg i et blogindlæg, hvor jeg opstillede løsningsmodellen for dansk landbrug.

Formanden for L&F mener åbenbart ikke, at landbruget er i en usund tilstand. Rationalet lyder fra formanden, at udenlandske investorer valfarter til Danmark for at se vores skønne landbrug. Jamen kære Martin, folk rejser altså også til Grækenland for at opleve sydens sol selvom landet er dybt forgældet.

Jeg havde egentlig regnet med, at brancheformanden ville klappe i hænderne, når han læste min blog, da jeg præsenterede en reel løsning på landbrugets krise. Men formanden ser tilsyneladende hellere en fortsættelse af krisen i endnu 10 år. Det skyldes sikkert nogle interesser, som skal plejes af formanden. Jeg ønsker tværtom at pleje Danmarks interesser og de enkelte landmænds interesser. Jeg sidder ofte til bords med landmænd, som ville have det godt af, at landbruget blev saneret og der kom økonomi ind i branchen. Mange landmænd er ikke landmænd for pengenes skyld, men for interessen, men de skal stilles en fornuftig økonomi i udsigt.

Landbruget er i krise og hvis ikke Martin Merrild indser dette, så gør han sine egne medlemmer en bjørnetjeneste. Han burde arbejde for en bedre økonomi og redde, hvad der reddes kan – og ikke tilbyde sine medlemmer 10 år mere med krisetilstande.

20 % af samtlige banklån til landbruget er nedskrevet i bankernes bøger, men landmanden betaler stadig renterne på 100 % af lånene. Landbruget har altså har en formand, hvor 20 % af samtlige lån til medlemmerne anses for tabt af bankerne og Finanstilsynet, og formanden mener på samme tid, at økonomien er sund. Hvis det er fakta på en sund branche, så benægter jeg fakta.

Formanden er desværre nok endt med at være mere foreningsmand end forretningsmand med tiden. Landbruget bør saneres og der skal skabes balance i landbruget igen, og det koster en tabt generation af landmænd, men derfra vil det gå frem.

Øl og rullepølse

Rationalet i formandens debatindlæg er, at den samlede gæld har været stabil. Hvis økonomien var sund og driftig, burde nogle af nedskrivninger så ikke være tilbageført? Det viser al økonomisk teori; mere vækst og højere afkast er lig med øget sikkerheder for bankerne. Jeg giver gerne formanden en øl og en rundtenom med rullepølse for at forklare nærmere.

Og hvorfor så lige præcis en rundtenom og øl? Jo, Martin Merrild skriver ”De danske landmænd er i verdensklasse, og den fødevareklynge, Jens Kindberg kritiserer, er helt unik.” Det lyder jo bare rigtig godt, men hvis vi skal debattere i, vel nok, den største avis i landet, skal vi så ikke gøre det ordentligt?

Jeg betvivler ikke, at landbruget bidrager til staten og eksporten. Men, den fødevareklynge, som Martin Merrild gerne vil hænge hele landbruget op på, er det rene abracadabra. Vi ville i Danmark stadig drikke øl, spise brød, bruge cateringselskaber - uagtet det danske landbrug. Kritikken af landbrugets opgørelse af fødevareklynge er blevet kritiseret så mange gange og den fødevareklynge er så vingeskudt, at man snart burde tro, at de ville lave en ordentlig opgørelse. Ved at byde på en øl og rullepølsemad vil det nemlig også tælle med i formandens fødevareklynge og det er fejlagtigt. Vi skal jo alle have en mad og en kold øl i ny og næ.

Løsningen ifølge Landbrug & Fødevarer er, at konkurrere på kvantitet i stedet for kvalitet. Altså, samtlige andre brancher i Danmark har indset at det er svært at konkurrere på kvantitet med Polen og Kina, men at vi kun kan vinde over dem på kvaliteten. Det er en tabt sag Landbrug og Fødevarer er ude i, men vi kan sagtens konkurrere på kvalitet og vi gør det i stigende grad. Økologi, grise opdrættet uden antibiotika, sikring af sporbarheden på kødet etc. Sidste år steg efterspørgslen på økologi med ca. 50% i Syddanmark.

Det er på kvaliteten, at dansk landbrug har en fremtid og det havde jeg egentlig regnet med også var formandens løsning – dette, kombineret med, at politikerne sikrer bedre konkurrencevilkår.

Til sidst kritiserer formanden, at jeg har et ønske om, at landbruget skal tjene eksempelvis 6 % på deres landbrug. Vi kan altid diskutere procentsatsen, men lige nu forrenter landbruget knap nok deres gæld. Og hvad sker der når renten stiger til 4 % igen. hr. formand? Der kommer mere krise, hvis vi følger Landbrug og Fødevarers formand.

Min holdning er klar, der skal være en bedre økonomi i dansk landbrug - vi skal ikke have endnu 10 år med krisetilstande.