Fortsæt til indhold
Kommentar

Løkke hygger sig med diktatorerne

Statsministerens påskeferie gik til grumt diktatur. Næste uge skal han se på pandaer i verdens største diktatur. Stop dig selv!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I Påsken havde Lars Løkke Rasmussen ’nogle dejlige feriedage’, ja, ’nogle uforglemmelige dage’ med ’svømme-, cykel-, løbe- og sejlture’ i De Forenede Arabiske Emirater – og, nå, ja, så fik han også lige tid til at mødes med emiren af Abu Dhabi og emiren af Dubai.

Det er statsministeren selv, der underholder med sine ferieminder på facebook – og der er noget bizart over at se den billedserie, som han selv har lagt op: På cykeltur, i swimmingpool, på restaurant, på fisketur – og så altså høflighedsvisitterne hos de to emirer.

Hvad i alverden tænker Løkke på? Hvorfor holder han ferie – han er for pokker regeringschef i et vestligt demokrati– i nogle af klodens værste diktaturer? Og, endnu værre, hvorfor sidder han der i sofaen og hygger sig med de to superforbrydere, som kalder sig emirer?

Abu Dhabi og Dubai er to af klodens værste krænkere af menneskerettighederne. Diktaturer, hvor der slås benhårdt ned på al form for opposition. Dødsstraf for eksempelvis homoseksualitet. Offentlige stokkeslag for utroskab. Slavehandel af minoriteter. Tortur er dagens uorden.

Det er simpelthen to af de steder på kloden, som en dansk statsminister bør holde sig langt fra at komme – med mindre han er der i et officielt anliggende, hvor vi kan være sikre på, at han fordømmer den undertrykkelse, som de i øvrigt stenrige emirer hver eneste dag bifalder.

Nå, men der hyggede Løkke sig så i Påsken – og ikke en kat gøede over det her i landet, hvor kampen for menneskerettighederne er noget, som magthaverne længe kun har talt om ved højtidelige lejligheder. Aldrig – for Guds skyld aldrig – hvis det kan gå ud over vores eksport.

Derfor kan vi også være helt sikre på, at statsministeren også ser frem til at ’hygge sig’, når han i den kommende uge tager på officielt besøg i Kina, verdens største diktatur. Hans fokus under møder med præsident Xi Jinping er – ifølge den officielle pressemeddelelse – især disse områder:

Han skal ’besøge de to pandaer, der skal udlånes til Københavns Zoologiske Have’; han skal ’sikre dansk erhvervsliv et bedre fodfæste på det enorme kinesiske marked’; og så skal han ’arbejde for at øge antallet af turister mellem vores to lande.’

Der bliver nok ikke tid til at tale menneskerettigheder – men hvad pokker, hvorfor også bringe den slags op under møder med en mand, der vil købe så utroligt mange af vores gode danske frankfurtere? Nu går det lige så godt. Lad os dog snakke om noget andet.

Der er ellers nok at tage fat på:

Kina er et et-parti diktatur, hvor alt – alt som i alt – styres af Kommunistpartiet. Under Xi Jinping er menneskerettighederne blevet værre. Ikke bedre. Hundredvis af aktivister og advokater er spærret inde i hemmelige fængsler. Enhver opposition stemples som forrædere.

Tag engang historien om Xie Yang, en 44-årig menneskeretsadvokat, som i juli 2015 – sammen med godt 250 andre fremtrædende dissidenter – blev tilbageholdt. Han er fortsat fængslet – og har via menneskeretsorganisationer fortalt sin historie fra fængslet:

Dag 1 blev han lænket til en metalstol, beordret til at ’forklare, hvorfor han indgik i illegale, anti-kommunistiske netværk’. Dag 2 flyttet til et hemmeligt fængsel, fik at vide, at ’din eneste ret er at adlyde’. Dag 3 begyndte torturen og udsagnet ’vi vil torturere dig ihjel som en myre.’

Xie Yang – en modig mand, som vi burde hylde præcist som vi 1980erne hyldede Lech Walesa, Nelson Mandela og Andrej Sakharov – har netop fået udsat sin retssag på ubestemt tid. Han er en helt, en forkæmper for demokratiet, som bør have vores fulde opmærksomhed.

Jeg ville ønske, at Løkke et øjeblik glemte pølsesalget og erindrede, hvordan han faktisk selv i 1980erne stod på de undertryktes side, da det var Sovjet-kommunismen, der var fjenden. Tænk lidt mere på det enkelte undertrykte menneske. Hyg dig lidt mindre med diktatorerne.