Donald Trumps sejr er ikke sevet ind
Danske og europæiske politikere synes ikke at have forstået, hvad der bliver fremtiden.
Den 30. oktober udtalte justitsminister Søren Pind følgende:
”Trump står til – jeg krydser fingre for det – at få en på tosken.”
Nej, Donald Trump fik ikke de tæv, som Søren Pind havde ønsket. Trump vandt i stedet, hvad der skulle vise sig at være afgørende stater som Pennsylvania, Wisconsin og Michigan. Symbolske stater, fordi de sammen med Ohio – som Trump vandt stort – repræsenterer det gamle industrielle USA, der har lidt under den globalisering, som skal forestille at være uafvendelig, med sin masseindvandring og sin ødelæggelse af arbejdspladser til mennesker med lav uddannelse.
Søren Pind er ikke alene. Europas farligste politiker Angela Merkel afleverede tidligere i dag en ussel tale i anledning af Donald Trumps sejr. Merkel optrådte som en politisk kommissær, der skulle forestille at fortælle Trump, hvilke værdier forholdet mellem Tyskland og USA skal bygge på. Læs eller hør den selv og bliv beskæmmet på Tysklands og Europas vegne.
Jeg kunne finde mange flere eksempler, men de to får række, idet de udtrykker den stædige tidsånd hos de eliter, hvis tid så småt er ved at rinde ud. Lad os opremse de vigtigste grunde til, at Donald Trump den 20. januar 2017 kan kalde sig USA’s 45. præsident:
For det første vil Trump forsøge at standse den illegale indvandring og udvise så mange illegale som muligt. Er det muligt at være imod dette, eller er grænser mellem stater noget, der er ligegyldigt? Trumps vælgere synes ikke, at det er underordnet.
For det andet vil Trump arbejde for, at amerikanske arbejdere kan få jobs, de kan leve af. Millioner af jobs er blevet udflyttet til Kina og andre steder som følge af en såkaldt globalisering, der fremmer voldsomt stigende ulighed internt i USA, som gavner de få i den øvre middelklasse og opefter, og som derfor er gift for sammenhængskraften i det amerikanske samfund.
For det tredje har Trump kaldt krigene i Irak og Afghanistan og interventionen i Libyen for katastrofer. Islamisk Stat vil han bekæmpe, men han vil være langt mindre krigerisk ude i den store verden – som oftest autoritært styrede – end en nu umulig Hillary Clinton ville være. Det betyder en mere fredelig vestlig verden, og det vil sige færre døde amerikanere hjem i ligposer.
For det fjerde vil Donald Trump presse især de europæiske Nato-allierede til at bruge mere på det fælles forsvar. Hvordan kan man begrunde, at USA bruger langt mere af deres BNP end f.eks. Danmark og en lang række andre lande?
Der har med andre ord været masser af gode grunde til at stemme på Donald Trump, og alligevel er han blevet svinet til af stort set alle, der er noget indenfor musikken.
Jeg synes, at Søren Pind og Angela Merkel skulle skamme sig, tage sig sammen og se at erkende den nye virkelighed. Deres nuværende standpunkt er uholdbart.
Donald Trump er valgt som USA’s næste præsident. Han indvarsler en ny tid for den vestlige verden, ikke som person, men på grund af det, han personificerer.
Den politiske tænkning hos Søren Pind og Angela Merkel er snart ovre. I stedet tager nationalsindede amerikanere og europæere over.