DNA-forskeren er den nye marxist

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Man skal som bekendt høre meget, før lyttebøfferne falder af. Så er det nemmere at få parykken til at stritte. Jeg kan forsikre biolog og dna-forsker ved Københavns Universitet Eske Willerslev, at mit garn stadig nægter at lægge sig villigt ned, selvom det er mere end en uge siden, jeg læste det hårrejsende interview med ham i Politiken.

Rubrikken var naturligvis rent guf for Mediedanmark: Danskerne vil uddø med lukkede grænser. Biologen mente ligefrem at have videnskabelig dækning for sit synspunkt: Noget med, at de første mennesker i Danmark kom langt sydfra for 10.000 år siden, og at stenalderens jægersamfund blev løbet over ende af agerbruget, og dér kan I bare se: Udviklingen vil os det godt!

Eske Willerslev drager den konklusion, at lukkede grænser ikke kan betale sig, for som han udtaler: »Om folk går med tørklæde eller kan køre på cykel, har jo ingen betydning for, om vi opretholder vores levestandard.« Man forstår, at det fremover er generne, der bestemmer, ikke politikerne.

Dermed også antydet, at alle vore hidtidige forestillinger om velfærdsstaten, er pist borte. Dvs. alle de forestillinger, der skød frem i efterkrigstiden som et dansk eller rettere nordisk fællestræk – alt det er fortid. I dag er velfærdsstaten globaliseret, ligesom proletariatet for længst er blevet internationaliseret.

Men ikke nok med det. Eske Willerslevs ræsonnement afslører biologiens afmagt i forhold til human- og samfundsvidenskaberne.

Der er immervæk et stykke vej fra stenalderen til vor tids Danmark, og alligevel klappes årtusinderne sammen til højt belagt smørrebrød. Synes du, at vi mangler et par mellemregninger – historiske, kulturelle, politiske, åndelige, måske – så er du ikke alene. Men biologen ser dem ikke.

»Der skal foranderlighed til«, forklarer han og henviser til indvandringens »normalitet og nødvendighed«.

Jeg vil tro, at kun meget, meget få mennesker på kloden er imod forandring som sådan, ikke mindst fordi livet i sig selv er én lang af slagsen. Til gengæld er de fleste skeptiske over for pludselige, hastige eller revolutionære forandringer.

Eske Willerslev, derimod, taler om normalitet og nødvendighed, og det er vist ikke for meget sagt, at han lader til at være en rigtig verdensmand. Dvs. en af dem for hvem mennesker af kød og blod er de mest irriterende skabninger af alle. Thi sådan nogen står indimellem i vejen for fremskridtet; vi er irrationelle, og forstår vi ikke det, må vi lære det på den hårde måde. Vores forkærlighed for det partikulære og nære, vores vedblivende afvisning af alle de gyldne og velmente forslag, der er blevet fremlagt til vores eget bedste – alt det er en kæp i hjulet på enhver fremskridtsdeterminisme. Folk vil jo ikke deres eget bedste. Historien er progressiv, mens menneskene, bundet til tid og sted og præcedens, er reaktionære.

Har du hørt den remse før? Ja, det har du. Fra marxismen. Jo, den! Du gik muligvis lykkelig rundt og troede, marxismen var død og borte, men her må jeg skuffe dig.

Eske Willerslevs biologisme er lige så abstrakt som marxismen i sin tid. Forblændet af figurer som »normalitet og nødvendighed«, bifalder han ukritisk bevægelsen fremad mod forløsning af et stort og lysende potentiale, hvor der ikke mere vil findes ligevægt, stilstand eller hvile, når blot fremskridtet får lov til at mase ubønhørligt videre med med en vished, som man nok skal hedde Marx, Malthus, Muhammed, Messias eller eventuelt Kassandra for at have adgang til. Alt, vi skal gøre, er at blande kulturerne og have noget mere sex med fremmede.

Gid det var så vel. Men selv universitetsprofessorer må kunne forstå, at indvandring ikke bare er én ting. Sammenlign f.eks. indvandring fra f.eks. Asien eller Nordamerika til Europa med indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika. Har de haft samme empiriske konsekvenser?

Jeg tvivler på, at Eske Willerslev læser med her – eller at han tænker over noget så jordnært som kulturelle forskelle. Den akademiske og pseudovidenskabelige idioti – betalt af skatteyderne selv – holder øjensynligt aldrig ferie. Eliternes evindelige vås har ingen udløbsdato.

Den profeti tør jeg godt komme med. Det holder aldrig op. Marxismen – eller den forestilling, at udviklingen er på vores side – vil dø og dø for atter at genopstå i nye klæder i al evighed, amen.