Danmark for danskere – og gerne flere af dem

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I amerikansk politik – det kommende valg apropos – har man en udenrigspolitisk opdeling i duer og høge. I Danmark er det ikke udenrigspolitiske debatter, som får folk til at klistre sig til tv-skærmen. Det emne, som de sidste mange år har lokket folk til læserbreve, sikret en regerings overlevelse eller et folketingvalg, har været udlændingeområdet. Her har vi så pendanterne i form af strammere og slappere.

I 80’erne og 90’erne talte bl.a. socialdemokratiske borgmestre fra Vestegnen og et af mine egne politiske forbilleder Erik Ninn-Hansen for en strammere udlændingepolitik, men majoriteten lyttede ikke. Der kom velfærdsturister hertil i hobetal, som i dag har ødelagt det for nutidens udlændinge.

Vi bliver som samfund nødt til, at have et langt større fokus på at bevare vores fælles kultur, som i stor udstrækning desværre er gledet os af hænde siden Erik Ninn-Hansens tid. Dannelse, nationalitet, kultur, fællesskab og sammenhængskraften forsvinder helt, hvis ikke de søges genoprettet. Dette skrev jeg også om i min seneste blog "Alt handler ikke om dig".

I disse dage er vi så endt i den anden grøft. Majoriteten er for strammere regler, taler ned om udlændinge og generaliserer dem over en kam. Pludselig er alle muslimer fjender og alle kristne gode. Og man kan i hvert fald ikke være dansk, hvis man ikke har lyst hår og blå øjne. Det er måske en såkaldt journalistisk stramning, men det er sådan, at mange opfatter debatterne.

Mit syn på udlændingedebatten er lidt mere nuanceret end det. Vel skulle skruen have været strammet tidligere end den blev. Men i min bog skal Danmark være et åbent og tolerant land, der tager imod folk, der gerne vil bidrage til vores samfund, og takke pænt nej til dem, der vil snylte på vældfærden. Men jeg vil ikke lukke grænserne overfor en indisk kemiker, som har fået arbejde i Novo Nordisk.

Vi skal lade kvalificeret og kompetent arbejdskraft komme hertil – og lade de dovne blive væk.
Vi skal se positivt på de, der betaler skat og respekterer vores samfund – omvendt skal vi reagere mod dem, der vil omkalfatre det.

Vi skal integrere via arbejdsmarkedet, og ikke via udbetalinger fra kommunen. Danmark har alle dage fået input udefra – det gør os stærkere og rigere. Derimod bliver vores samfund fattigere, hvis vi lukker os om os selv. Og i et fattigt samfund, er der ikke råd til kultur.

Så vil nogle måske bringe flygtningekrisen op, og her er jeg helt på linje med mit parti, der mener, at vi først og fremmest skal hjælpe i nærområderne. På denne måde kan vi bidrage til stabilitet og bedre vilkår til mennesker i nød, uden at vores eget land oversvømmes med kriseramte mennesker, der dybest set ikke behøver komme til os for at få hjælp. Vi kommer gerne til dem – og det er langt mere effektivt.

Dermed er mit syn på udlændinge åbent - jeg vil hjælpe de nødlidende flygtninge i nærområderne og byde de udlændinge velkommen, der vil indordne sig de danske værdier, men jeg vil slå hårdt ned på dem, der ikke kan opføre sig ordentligt og tærer på samfundet.