Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Central- og Østeuropa er vores forbilleder

44 års kommunistisk diktatur har gjort landene øst for det hedengangne jerntæppe immune overfor utopier.

For ikke så længe siden plejede jeg kun at kunne henvise til Japan og Sydkorea som to velfungerende lande, der ikke kunne drømme om at forvandle deres nationalstater til multikulturelle og multietniske heksekedler. Både geografisk og kulturelt ligger Japan og Sydkorea fjernt fra Europa, og det var plagsomt, at det så ud til, at hele den vestlige verden var blevet ramt af kollektivt vanvid og var ved at forære større og større dele af deres hjemlande bort til vildt fremmede.

Og så kan det ellers nok være, at massetilstrømningen af asylsøgere fra den tredje verden har fået en del af den vestlige verden til at træde i karakter. Vores økonomisk fattigere fætre og kusiner i Central- og Østeuropa har vist os, at de ikke vil finde sig i at blive befolkningsudskiftet. Som de smukkeste perler på en snor siger Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien rungende nej til Europas farligste politiker Angela Merkel, der ønsker Tyskland og Europa omdannet til helvede på jord med befolkningsgrupper, der vil stå stadig mere uforsonligt overfor hinanden.

Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn mødes på højeste politiske niveau i næste måned for at aftale en fælles holdning til spørgsmålet om Europas krise. Og den 2. oktober skal ungarerne sige ja eller nej til en tvungen EU-kvote af asylsøgere. De baltiske lande har stort set ikke taget nogen asylsøgere, og f.eks. Letland har meddelt, at man kun vil modtage familier eller mennesker med sprogkundskaber og arbejdserfaring. Ikke noget med unge mænd, der bliver seksuelt frustrerede og agerer uhensigtsmæssigt

Djævelen ligger som oftest i detaljen. Teaterverdenen i vor egen del af Europa er savlende politisk korrekt, og det fik den berømte lettiske teatermand Alvis Hermanis, som skulle sætte eget stykke op på Thalia i Hamborg, til at meddele, at han ønskede at blive fritaget for opgaven (Weekendavisen 11. december 2015, ikke online). Stor opstandelse i den klæge teaterverden, hvor alle troede, at alle mente det samme, men det gjorde Alvis Hermanis bare ikke.

Og hvorfor gjorde han så ikke det? Den åbenlyse forklaring er, at han kommer fra et land, der før 1991 ikke engang eksisterede på landkortet, opslugt af Sovjetunionen, som det var sammen med Estland og Litauen. Sammen med landene øst for det hedengangne jerntæppe ved Alvis Hermanis, hvad det vil sige for et folk at leve i ufrihed, og han ved, hvad national selvstændighed betyder. Han og de øvrige central- og østeuropæere er helt klar over, at de har fædrelande og modersmål, der skal forsvares. At de indlysende har ret til deres egne hjemlande, og at de ikke har brug for at gentage Vesteuropas gigantiske fejltagelser.

Historien har det med at vende tilbage på de mest forunderlige måder. I går var det Central- og Østeuropa, der levede i ufrihed, men i dag er det dem, der viser os andre vejen.

Jeg behøver ikke længere kun at nævne Japan og Sydkorea, når jeg skal fortælle om rige lande, der ikke er blevet sindssyge. Jeg kan med stolthed sige, at europæerne ikke alle er blevet tossede. Mine europæiske slægtninge i Prag, Bratislava, Budapest, Tallinn, Riga, Vilnius, Warszawa og Ljubljana er forbilleder og inspiration for os alle og giver håb om en fremtid også for os i den del af Europa, der, som var vi forheksede, underminerer vore egne lande.

Længe leve Central- og Østeuropa.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.