Miljø- og Fødevareministeriet er i lommen på landbrugslobbyisterne
Eva Kjer Hansen og hendes embedsfolk bør vogte om vores drikkevand og natur som en vågen hyrdehund vogter fårene for ulven. Desværre ser det ud til at hyrdehunden er faldet pladask i kødbens-fælden. Den ligger i hvert faldt roligt og logrer, imens ulven i stedet vogter fårene.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I dag afslører BT, at Miljø- og Fødevareministeriet skriver deres natur- og landbrugspolitik direkte af fra landbrugets lobbyister. Det er desværre ikke fuldstændig overraskende, men det er stadig helt ude i hampen.
Hvor er ministeriets vidende embedsfolk henne i den førte natur- og landbrugspolitik? Hvor er de kontorchefer i styrelserne, der også har siddet på de afgørende kontorer under den forrige regering og anbefalet de stik modsatte tiltag? Hvornår er det blevet populært at skifte politik, som regeringen blæser? Eller skal vi sige – som lobbyisterne lokker?
Én ting er den siddende minister. Der er mange grunde til at følge lobbyisternes forslag for en siddende minister - der er taget nogle politiske valg fra start, der skal følges til dørs, der er en strategi fra partiets side, der skal realiseres, så landmændene ikke er i tvivl om, at Venstre stadig er landmændenes foretrukne parti.
Men hvor er de faglige personers rådgivning henne? Sidder ministeren sine embedsfolks anbefalinger overhørig eller er ministeriet og styrelser enige med landbrugets lobbyister?
I BT udtaler en af Miljøministeriets pensionerede biologer, at den kopierede politik fra landbrugslobbyisterne tager mere højde for landbruget end for naturen, og at det vil ”ødelægge de markante miljøforbedringer”, der er opnået i nogle af de vandløb som hele miseren handler om.
Det er da himmelråbende trist.
Samtidig glæder formanden for organisationen Bæredygtigt Landbrug (der på ingen måder lever op til sit navn) sig over endelig at blive taget seriøst og synes ikke overraskende, at Eva Kjer Hansen er en ”superminister”.
Jeg er ikke enig med landbrugslobbyisterne. Mildest talt. Og jeg er bekymret for vores drikkevand og natur. Jeg bliver utryg, når det ser ud til at embedsværket i ministeriet og styrelserne enten ikke bliver lyttet til, er enige med landbrugslobbyisterne eller ikke rådgiver ministeren. Hvis ikke statens biologer og faglige personale har noget at skulle have sagt om vores natur- og landbrugspolitik tør jeg ikke se, hvor meget denne regering kan nå at ødelægge for naturen inden der er valg igen.
En Miljø- og fødevareminister står med det vigtige ansvar at passe på vores drikkevand og natur. Det er en nærmest hellig opgave med store konsekvenser til følge, hvis det fejler. Hvornår har det været godt for miljøet, at landbruget får lov til at svine mere? I de sidste 30 år har regeringer på skift mere eller mindre været enige om, at en sund natur kom i forreste række. Men det er så et fuldstændig overstået kapitel, når det er landbrugslobbyister, der skriver ministeriets natur- og landbrugspolitik. Det er meget trist. Og dybt alvorligt.