Danmarks Statistik forklarer katastrofen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ak ja, tænk, hvis man kunne nøjes med at overveje, om man er mest til skønlitteratur, eller om man foretrækker historiske værker eller kogebøger eller bøger om haven eller om bjergbestigning, eller jeg ved ikke hvad.

Men sådanne tider lever vi ikke i. Det er nemlig nødvendigt at bruge en del tid på at søge information, hvor man kan, om den igangværende befolkningsudskiftning, og hvad den vil føre med sig af fattigdom, vold, terror og almindelig samfundsopløsning. Og tro mig, vi kommer dertil, hvis vi ikke standser vanviddet med indvandringen fra den tredje verden snarest og begynder massive frivillige repatrieringsprogrammer for dem, der hverken kan eller vil.

Indvandrere i Danmark 2015 er for længst på gaden, og lad os for denne gang se på to områder, nemlig karakterer i folkeskolen og færdiggjorte uddannelser som 30-årige. Og vi sammenligner ikke danskere og ikke-vestlige indvandrere, men danskere og ikke-vestlige efterkommere, der pr. definition er født og opvokset i Danmark. Sid ned og hold godt fast, for tallene tegner katastrofe:

Afgangskarakterer i grundskolen

Danske piger fik i årene 2010-2014 i gennemsnit 7,1 ved folkeskolens afgangsprøve. Danske drenge fik 6,5. Ikke-vestlige efterkommerpiger fik til sammenligning 5,6 og ikke-vestlige efterkommerdrenge 5,1 (side 77-78). Der er nærmest ingen forskel overhovedet i forhold til året før, hvor det var gennemsnittet af årene 2009-2013, der måltes. Her hed det 7,0 for danske piger, 6,4 for danske drenge, 5,4 for efterkommerpiger og 5,0 for efterkommerdrenge (side 71).

Tallene er en ulykke. De viser kæmpestore forskelle, også mellem ikke-vestlige efterkommerpiger og danske drenge. Så meget for myten om de dygtige efterkommerpiger.

Skal vi se, hvordan de så har klaret sig i uddannelsessystemet som 30-årige?

Som 30-årige

Tja, som man nok kan tænke sig, er karaktererne i folkeskolen særdeles retledende for, hvordan de forskellige grupper klarer sig. På individniveau kan vi aldrig sige noget med sikkerhed, men på gruppeniveau kan vi, og tallene råber om kæmpeforskelle mellem danskere og ikke-vestlige efterkommere:

Som 30-årige har 80 procent af danske kvinder taget en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for 71 procent af de danske mænd. Det samme har kun 63 procent af de 30-årige ikke-vestlige efterkommerkvinder, mens det gælder for sølle 45 procent af de 30-årige ikke-vestlige efterkommermænd (side 63).

Tallene for de ikke-vestlige efterkommere havde trods alt været jævnt stigende over nogle år, men ak, også denne beskedne stigning er gået i stå. I 2014 lød tallene for ikke-vestlige efterkommerkvinder som 30-årige på 64 procent med en kompetencegivende uddannelse, mens det gjaldt 45 procent af de ikke-vestlige efterkommermænd (side 58).

Det lille fald skal man ikke nødvendigvis lægge noget i. Dertil er forskellene mellem 2014 og 2015 for små. Det kunne dog antyde, at de ikke-vestlige efterkommere, kvinder som mænd, har nået deres omtrentlige maksimum, som er langt under det danske gennemsnit. Lægger vi de to køn sammen for hver gruppe i 2015 finder vi jo, at der blandt danske 30-årige er 75,5 procent med en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for miserable 54 procent af efterkommerne.

Denne enorme og efter alt at dømme uoverstigelige forskel vil garantere et Danmark, der går direkte mod ødelæggelsen af både velfærdsstat og skattelettelser, hvis det nuværende, afsindige cirkus får lov at fortsætte.

Hvor længe endnu får det lov til det?