Ja 3.december er vej mod Europas Forenede Stater

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For det første er Grundloven krystalklar. I forfatningsretslig forstand er der tale om en fuldstændig afskaffelse af retsforbeholdet, da Danmark, hvis danskerne stemmer ja, overlader al suveræniteten på disse centrale områder til EU.

Det bliver op til et hvilken som helst vilkårligt flertal i folketinget at beslutte, hvornår enkelte områder skal overgå til EU. Skal det være fra dag ét eller først, når vi igen får en regering, der er afhængige af SF eller radikale mandater?

For det andet er der tale om en ensrettet procedure. Der er således tale om, at ethvert tilvalg, som vi foretager, aldrig kan vælges fra igen. Bordet fanger, så melder et flertal først Danmark ind i EU- regler om f.eks tvungen fordeling af asylansøgere eller fælles indvandreregler, gælder det i al fremtid.

Men, hvad der er endnu mere underligt ved den tilvalgsordning, som ja-partierne nu har bedt danskerne tage stilling til, er, at den er væsentligt dårligere end den tilvalgsordning, som Storbritannien og Irland har.

For det første har ja-partierne valgt, at alle de områder, som Danmark allerede har indgået gennem traktater og parallelaftaler, skal fortsætte, men nu i en bindende form, som Danmark ikke kan komme ud af.

Det er ellers god grund til at overveje visdommen i en række af disse forpligtigelser.

Det nuværende ekstreme pres på Europas grænser af asylansøgere og økonomiske migranter har allerede fået en række lande som Sverige, Tyskland, Østrig, Ungarn, Slovenien og Kroatien til at genoprette grænsekontrol i den ene eller anden form. Overgangen til en tilvalgsordning var derfor en oplagt lejlighed til at genoverveje den vanvittige danske beslutning om at melde sig ind i Schengen-regler, der forhindrer permanent dansk grænsekontrol.

Denne helt oplagte mulighed har ja-politikerne bevidst fravalgt. Det står i skærende kontrast til den måde, som Storbritannien valgte at bruge deres tilvalgsordning på. Til forskel fra den danske tilvalgsordning, har Storbritannien og Irland nemlig i deres tilvalgsordning muligheden for at vælge og vrage inden for Schengen-reglerne.

Hvor de uduelige danske forhandlere og skiftende regeringer i forbindelse med indgåelsen af Lissabon-traktaten accepterede, at Danmark ville blive smidt ud af Europol på et tidspunkt i fremtiden, så var forhandlerne fra Storbritannien og Irland anderledes dygtige.

De fik nemlig gennemført regler, der sikrede, at de kunne til vælge de dele af Schengen-samarbejdet, som gav mening for dem, men forkaste de andre dele. Derfor står Storbritannien og Irland i den heldige situation, at de fortsat forbliver fuldt ud medlemmer af Europol, men samtidig har komplet, permanent og effektiv grænsekontrol.

Modsat fungerer den danske discount-tilvalgsordning på den uheldige måde, at Danmark skal til vælge alle Schengen-retsakter. Der er altså tale om en ordning, hvor vi automatisk er med i alle nuværende og fremtidige regler, der vedtages inden for Schengen-området. Uanset at disse regler effektivt forhindrer, at Danmark nogensinde kan genindføre grænsekontrol. Uanset at Schengen-regler allerede i dag og, givetvis endnu mere i fremtiden, kommer til at indeholde fælles regler på flygtninge- og indvandrerområdet.

Derfor er tilvalgsordningen hverken klog eller fordelagtig for Danmark. Den er derimod et ensrettet eksprestog mod fuld dansk deltagelse i EU´s asyl-, indvandrings, stafferets- og civilretsregler. En dårlig discountudgave af en tilvalgsordning, der er designet til således, at fuld EU-integration ledes ind ad bagdøren efter salamimetoden.

Hvilket få ærlige ja-politikere, som Europa-Parlamentsmedlemmerne Magrethe Auken og Jens Rohde, da også åbent erkender og siger højt!

Derfor er afstemningen d. 3/12 i realiteten en afstemning for eller imod afskaffelse af hele retsforbeholdet. Og om hvorvidt Danmark skal kastes endnu dybere ind i bestræbelserne på at oprette Europas Forenede Stater.