Fortsæt til indhold
Kommentar

Trans- og interkøn – hvem ved, hvad jeg taler om?

Når jeg siger ”interkøn”, er det nok de færreste, der ved, hvad jeg mener. Ofte er det homoseksuelles rettigheder, der er i fokus, når vi taler om kønsidentitet og seksualitet, men der findes også andre grupper, der oplever overgreb og diskrimination på grund af deres seksualitet og køn.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der findes endnu ingen danske undersøgelser af, hvor mange interkønnede der er i Danmark, men amerikanske undersøgelser skønner antallet til at være mellem en og to promille af verdens befolkning. Det svarer til omkring 10.000 mennesker i Danmark. Det vil sige, at de er født som en mellemting mellem hun- og hankøn. Det kan blandt andet skyldes fysiske fravigelser i kromosomer, genetisk udtryk, hormoner eller reproduktive organer. Når et barn fødes uden et klart køn, bliver det typisk påduttet et køn efter fødslen, som kan blive fulgt op af både kosmetiske operationer og hormonbehandlinger. Men ingen ved, om det valgte køn stemmer overens med det køn, barnet kommer til at opleve sig selv som, når det vokser op.

Interkønnede fylder ikke meget på hverken politikernes eller mediernes dagsordener, men det er en vigtig diskussion, hvorvidt indgribende kosmetiske operationer på børn, som fødes som interkønnede, fortsat skal kunne ske, før børnene er i stand til at give deres samtykke.

Stor frygt blandt transpersoner

Mens interkøn handler om biologiske kendetegn, handler transkøn om kønsidentitet. Og mens mange interkønnede kæmper for at kunne sige nej til indgreb og hormonbehandling, handler det for transkønnede om at få adgang til selvsamme indgreb og behandling.

En undersøgelse fra 2014 foretaget af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) viste, at transkønnede oplever en høj grad af diskrimination inden for bl.a. arbejdsmarkedet og uddannelses- og sundhedssektoren. Samtidig er transkønnede ofte udsat for voldelige overfald, fordi de er transkønnede. Følgerne af den udbredte diskrimination er, at mange transkønnede – af frygt for at blive overfaldet, truet eller chikaneret – simpelthen lader være med at udtrykke det køn, de føler sig som. Nogle undgår bestemte steder på grund af denne frygt.

Hver tredje oplever diskrimination på arbejdsmarkedet

Ifølge FRA’s undersøgelse har over halvdelen af de adspurgte transkønnede i EU i det seneste år følt sig diskrimineret eller chikaneret som følge af, at de er transkønnede. Særligt på arbejdsmarkedet viser det sig, at omfanget af oplevet diskrimination og chikane er stort blandt de transkønnede, idet hver tredje transkønnede i EU havde følt sig diskrimineret i forbindelse med jobsøgning eller på arbejdet. I Danmark har henholdsvis 30 og 28 procent følt sig diskrimineret i forbindelse med jobsøgning og job.
I Danmark er vi alligevel kommet længere end mange andre lande i forhold til anerkendelsen af transkønnede og deres rettigheder. Med en lovændring i 2014 blev det muligt for personer over 18 år at få et juridisk kønsskifte uden krav om fysisk kønsskifte. Men lovgivningen kan ikke stå alene og kan ikke løse alle problemerne. Når hver tredje transkønnede oplever, at deres identitet giver dem problemer med at få et job eller har negative konsekvenser for deres arbejdsliv, er der brug for en større indsats og mere oplysningsarbejde på arbejdsmarkedet.

Arbejdsplads dømt for diskrimination

I 2015 blev der afsagt en dom ved byretten i Århus i en sag om en transkønnet kvinde, som ikke blev ansat efter arbejdsprøvning på grund af sin påklædning og sit udseende. Retten fandt, at der var tale om en forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven, og hun fik 30.000 kr. i erstatning fra sin tidligere arbejdsgiver.

Både jeg og flere af mine kollegaer er med til denne uges Copenhagen Pride for at tale om disse og flere andre problematikker, der rammer homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og interkønnede. Jeg håber, vi ses!