Stemmevejledning kun på dansk er et demokratisk svigt
Alle danske statsborgere har ret til at stemme. Men danske statsborgere med dårlige danskkundskaber blev mange steder mødt af et dansk demokrati, der ikke tog højde for dem.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
På valgdagen stemte jeg i Korshallen tæt på Blågardsgade på Nørrebro. Et område af byen, hvor der bor mange mennesker med anden etnisk oprindelse. Her hang der kun en vejledning. Og den var på dansk.
Det er et demokratisk svigt. For der skal ikke meget til, før en stemmeseddel bliver erklæret ugyldig.
Nydanskere, der ønsker at bidrage til demokratiet, risikerer at miste deres stemme, fordi den eneste vejledning er på et sprog, de stadig ikke er helt fortrolige med.
Men DF’s borgmester Carl Christian Ebbesen, der har ansvaret for afholdelsen af folketingsvalget, mener ikke, at det er et problem.
København er en mangfoldig by med mere end 100 forskellige nationaliteter, som taler mange forskellige sprog. Vi kan selvfølgelig ikke lave vejledninger på alle sprog, men vi kunne i det mindste have lavet en vejledning på engelsk.
Sproglige barrierer skal ikke være en forhindring for, at borgerne har mulighed for udøve deres demokratiske ret.
Kommuner har to afgørende opgaver i forbindelse med et valg. Det ene er at vejlede korrekt, så der ikke er stemmer, der går tabt. Den anden er at få folk til stemme. Begge dele har Carl Christian Ebbesen forsømt.
I Danmark skal vi være taknemlige for, at vi har så høj en stemmeprocent. Det er der andre lande, der ser misundeligt på. Derfor er det vigtigt, at vi ikke tager deltagelsen i demokratiet for givet.
For en høj stemmeprocent er også et udtryk for en høj sammenhængskraft. Når så mange deltager, så øger det respekten for vores love, og det giver den enkelte en følelse af at være en del af samfundet.
Op til kommunalvalget i 2013, gjorde vi derfor fra kommunens side meget for at få flere til at stemme. Vi havde et tæt samarbejde med kulturinstitutioner, netværk og boligsociale indsatser for at få byens udsatte og minoriteter til at stemme. Det gjorde en forskel og var med til at hæve valgdeltagelsen.
Den indsats burde være fortsat. For vi har brug for at få langt flere unge, socialt udsatte og nydanskere til at stemme.
Til det netop overståede folketingsvalg rundede fremmødet i stemmeboksene på Hellerupvej 90 procent. Det tilsvarende tal var kun 76,7 procent på Hovmestervej i Københavns Nordvestkvarter.
Som kommune har vi en forpligtigelse til at forsøge at rette op på en demokratisk skævvridning, hvor fremmødet i de mest ressourcestærke områder langt overstiger de mest udsatte områder. Og vi har en forpligtigelse til at skabe de bedste forudsætninger for, at deres stemmer ikke bliver kasseret.