Terroren og de sorte pletter

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Alle dem, der har svigtet, er fuld gang med at bortforklare terroren som en gal mands værk. En enlig ulv, som man aldrig vil kunne gardere sig imod. Og det er en ussel løgn.

Terroren er et ekstremt resultat af sammenstødet mellem den islamiske og vestlige civilisation. Den mest tydelige konflikt mellem civilisationer i vor tid, som Huntington kundgjorde. Islam har blodige grænser, skrev han, og tænkte blandt andet på Kashmir, Sudan, Somalia, Nigeria, Indonesien, Malaysia, ex-Jugoslavien, Cypern, Armenien, Tjetjenien, Libanon og selvfølgelig Israel. Enhver kan læse hans Clash of Civilisations og konstatere den overvældende empiriske dokumentation for, at islam som civilisation lever i ufred med sine naboer.

Vi har i grænseløs naivitet inviteret konflikten indenfor. Sorte pletter på Danmarkskortet i form af kulturelle ghettoer, hvor den islamiske parallelkultur hersker. Såsom Mjølnerparken, hvor terroristen Abdel Hamid El-Hussein boede før hans alt for korte ophold i fængslet. Parallelkulturen og terroren hænger sammen. Økonomisk uformåen, social kontrol, isolation, jødehad, hærværk, vold og terror. Det hænger sammen. Forbundet af det kulturelle udenforskab. Bevidstheden og identiteten som opposition. De er dem. Og vi er os.

Ud af dybe antipatier vokser ekstreme handlinger. Men det behøver ikke være terror. Det kan være hærværk, vold og voldtægt. Afvisningen af et venskab. Afvisning af kærlighed. Alt sammen en del af kulturkonflikten. Et lille Kashmir eller et lille Sudan i vores eget land.

Hvis vi vil terroren og volden til livs, skal vi bremse de sorte pletters udbredelse. Hvor der er mørke, skal der være lys. Riv ghettoerne ned med bulldozere og opløs parallelsamfundene. Send kriminelle ud af landet eller ind i fængslerne (og lad dem blive der længe nok, til at fristelsen til at begå flere overgreb er minimeret). Erkend problemet for, hvad det er. Kultur. Islamisk over for vestlig. Et civilisatorisk sammenstød.

Blot fordi det er en kulturkonflikt betyder det ikke, at vi er i konflikt med alle muslimer. Islam kan teologisk set ikke meningsfyldt adskilles fra islamisme – som er et vesterlandsk begreb opstået af apologetiske årsager. Men et klart flertal af danske muslimer er ikke islamister. De er ikke tabt. Af dem skal vi forvente, at de tilslutter sig vores samfund. Men den ufravigelige forventning skal følges af en oprigtig vilje til at danne fællesskab. Vi skal holde af dem. Blive venner med dem. Få børn med dem. Lære om hinandens kultur og historie. Så de lige som alle andre indvandrere gennem historien langsomt bliver danskere. Det kommer til at tage mere en én generation, men det kan lade sig gøre. Hvis vi skifter retning.