Den danske kultur er udansk

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

”Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark”. Sådan skrev jeg i et af mine seneste blogindlæg. Mit synspunkt har vakt stor furore, og jeg uddyber derfor mine pointer.

Vi er nemlig slet ikke så unikke, særegne og entydigt danske, som mange går og tror. Når Dänische Volkspartei påbegynder parolerne om ”Dit land. Dit valg” eller ”Giv os Danmark tilbage!”, så er der ikke et øje tørt blandt nationalromantikerne, ligesom deres prætentiøse tilkobling af Dannebrog i det meste materiale vækker stærke følelser – både for og imod.

Personligt elsker jeg mit land. Jeg elsker vores flag og vores kultur. Men jeg er hverken blåøjet eller naiv. Vores kultur er formet af omverden, og er et miskmask af input fra kulturer fra nær og fjern. Ja, selv flaget er jo ikke faldet ned her i landet…

Kultur er ikke statisk. Kultur udfordres og udvikles. Sådan er det, og sådan skal det være.

Se på det danske samfund i 1864-serien, som de fleste af os har fulgt med i. Uagtet at jeg mildest talt ikke er vild med seriens seksuelle undertoner og elendige historiske referencer, så ser man tydeligt, at kulturen i Danmark var en anden dengang. Vi har siden da fået mange kulturelle indslag udefra. Vi spiser pizza om søndagen, mens ”Venner” kører på TV’et. Det ene er italiensk og det andet amerikansk. I det hele taget kommer meget TV, selv dansk produceret TV, oprindeligt fra udlandet. TV-koncepter som X-factor og MasterChef, der samler danskerne foran flimmerkassen, har eksempelvis begge sine rødder i Storbritannien.

Og selv når vi spiser noget så dansk som røde pølser eller drikker noget så dansk som øl, så havde dette næppe været nationale symboler uden et kig syd for grænsen, til Tyskland.

”Udansk” jul

På lignende vis kan man tage fat i den største højtid i Danmark; Julen. Der er ikke meget hedensk over denne primært kristne højtid. Kristendommen, som på mange måder gennemstrømmer Danmark, er også kommet udefra. Tilsvarende med juletræet, julemanden og gløgg. Vi ser ”Disneys Juleeventyr” og ”Glædelig jul Mr. Bean”, og nyder vores danske højtid. Det gør vi fordi de udenlandske streger i det danske julemaleri blot har gjort traditionen endnu smukkere. Det gør vi fordi Danmark ikke har ligget konserveret.

Vores land er fyldt med efterkommere af polske arbejdere, der kom hertil – eksempelvis til min fødeø - for at bidrage til samfundsøkonomien, eller krigsbørn af forskellig art lige fra spaniere til tyskere. Helt tilbage i den tidlige oldtid modtog vi indvandrere fra Sverige og fra landene syd for os, i 1500-tallet kom et større antal hollændere til Amager, for hundrede år siden kom et stort antal russere hertil efter revolutionen og i 50’erne var det eksempelvis ungarere, der kom hertil. Og de blev budt velkomne i vores samfund, og er blevet danske. Farligere var de nemlig ikke – uagtet at der også kom folk fra Tyrkiet, ja sågar fra Afrika og Asien. Kulturer mødes, historie skrives og fællesskabet udvikles.

Vores store søhelt Peder Wessel var nordmand, og sågar vores sangskat er blevet beriget af udlændinge. ”Midsommervisen” er skrevet af Holger Drachmann, der havde tyske og polske aner. ”Højt fra træet grønne top” og ”Sikken voldsom trængsel og alarm” er skrevet af Peter Faber, der havde tyske aner. Ja, selv når vi synger Kongesangen, er der ikke mange, der tænker på, at Johannes Ewald i den sproglige udtryksform var præget af A.G. Carstens fra det tyske kulturmiljø.

Vores kongefamilie – og så bliver det vel næppe mere dansk – har sine rødder i Huset Glücksborg fra Flensborg, og bliver fortsat løbende suppleret med personer af anden etnisk herkomst end dansk. Vores elskede monark satte også fremmedhadet skakmat i sin nytårstale ved årsskiftet 1984-85. Tak til Hendes Majestæt Dronningen.

Hertil kan man sige at demokrati og den teknologiske udvikling har været positive bidrag til Danmark. Og når danske succeser bliver vellykkede, så er det først rigtigt, når de slår igennem i udlandet. Se på Aqua, på Lego og på Carlsberg, eller se på dansk arkitektur og design.

Danskerne rejser i udlandet, udlændinge rejser hertil. Vi handler sammen, og lever dermed sammen i et stort verdenssamfund. Vi skal fortsat have en nationalstat(!), men vi skal ikke frygte at vores kultur udvandes af andre kulturer, men glæde os over, at kulturen ændrer sig. Og den ændrer sig kun på de punkter, som befolkningen ønsker det. Dansk kultur er summen af danskernes kulturelle præferencer, og kan ikke defineres af politikere eller smagsdommere.

Danmark er rundet af en globaliseret verden, og sådan skal det vedblive via et åbent og nysgerrigt sindelag.

Læs mere om min tilgang til dansk kulturudvikling her.