1989 med videre
Kommentar: Muren faldt, men endnu er skællene ikke faldet fra øjnene. Spørgsmålet er, om det nogensinde sker – eller om den totalitære fristelse er en evig tilstand.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»Socialisme må være skønt.«
Det var vist Konservativ Ungdom, der skrev det på en plakat med et billede af Berlinmuren, og egentlig kunne diskussionen slutte lige der. Hvis man som stat er nødt til at bygge en mur for at forhindre borgerne i at slippe ud, er det så ikke den ultimative falliterklæring, det endegyldige bevis på, at projektet er slået fejl?