Sightseeing i London for særligt sensitive

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Startede med at nyde turen ind til London med pendlertoget fra Gatwick - bare det at høre skolepigernes sniksnak og den skønne britiske accent var i sig selv en fornøjelse. Havde helt glemt, hvor godt det er at være i UK. I de år jeg arbejdede som HR Manager i forskellige internationale virksomheder, var jeg af og til i London for at mødes med mine HR-kolleger eller deltage i intern (leder)træning, men denne gang sendte jeg min mand til konference og tog selv af sted for at tilbringe en fridag i London. Da jeg tilsyneladende mangler det dér kvindelige shopping-gen og som sensitiv hurtigt får for mange indtryk, havde jeg absolut ingen planer om at trawle igennem storcentre, hovedstrøg eller museer. Jeg havde kun en enkelt aftale og resten af dagen lå åben. Kan varmt anbefales.

Fortsatte turen med undergrundsbanen ind til Leicester square hen på formiddagen. Der er stribevis af restauranter og caféer i området, så der er noget for enhver smag. Jeg mødtes med en ven og spiste sen "breakfast" på Bill's i Saint Martin's Courtyard - en uformel, stemningsfuld, lidt anderledes café, hvor man kan købe deres hjemmelavede chutney og andre delikatesser.

Derefter begyndte min spadseretur gennem London. Flakkede lidt rundt i de små gader, der minder om Vestergade og Lars Bjørn Stræde i indre København - alle mulige små - lettere corny - butikker med ting, du ikke finder andre steder. Her blev jeg venligt antastet af Daniel fra Soap & Co., som bad mig hjælpe ham af med et stykke sæbe med salt fra det Døde Hav. Herefter forsøgte han på dansk (!) at lokke mig ind i butikken for at give mig endnu en gave: Polering af en negl. Jeg ved, hvad du tænker: He was batting for the other team! Det skal jeg ikke kunne udelukke, men det blev min negl ikke mindre fin og blank af. Og jeg var endnu en - gratis - oplevelse rigere.

Derefter fortsatte jeg på må og få til og gennem Covent Garden Market, hvor der altid sker en masse. Her kan du købe alt muligt, du sikkert ikke har brug for, men også hjemmestrikkede, uldne tørklæder og trøjer i flotte farver. Denne dag var der desuden en jonglør udenfor, og på restauranten nedenunder gik en mand rundt med en kæmpe kam og sang opera - formodentlig som barberen fra Sevilla. Jeg lod ham synge og fortsatte ad Southampton Street over Strand ad smøgen langs Savoy ned til mit mål: Victoria Embankments. Det er en smal stribe park langs floden Thames, hvor de lokale kommer og holder frokostpause. Her sad jeg og hørte lidt musik på min iPhone, tog noter til dette blogindlæg og fik en stribe sol på en bænk.

For (vest)enden af parken ligger en station og opgang til Hungerford Footbridge, hvor jeg nød udsigten langs floden mod det nærmeste, man kommer en horisont i London - byens mange højhuse kommer på afstand, og der er fri udsigt til flodens grønne vand og den høje blå himmel. Denne dag blev det akkompagneret af en fyr, der spillede på olietønde og en anden med en smukt dekoreret, gammel guitar. Under en af broens piller var en platform, hvor byens unge åbenbart havde indrettet en uformel kirkegård for aflagte sneakers og skateboards.

Herfra gik jeg ad en smal passage tilbage på land, ned under stationen og videre gennem Whitehall Gardens forbi bagsiden af Ikaros-statuen og op langs Forsvarsministeriet - hele området emmer af lige linjer og militær disciplin. Rør!

Næste mål var 10 Downing Street, hvor sortklædte bobbies med blanke hjelme døgnet rundt holder vagt foran den høje, sirligt udsmykkede gitterport foran strædet med de pompøse bygninger. Fandt dog ikke ud af, om han var hjemme... Næsten alle bygningerne i området svulmer af doriske søjler, ioniske volutter og relieffer af diverse græske atleter og guder, så vi nærmer os romerske tilstande.

Slentrede videre ad Whitehall forbi Big Ben som med perfekt timing bimlede to. Her havde de betænksomme englændere bygget Westminster Abbey samt St. Margaret's Church, hvor jeg søgte åndelig tilflugt og mediterede nogle minutter under de høje hvælvinge. Knapt halvdelen af de blyindfattede ruder og glasmosaikker er af nyere dato og geometrisk design, mens de oprindelige er små, fine og af organisk form, hvilket tilsammen danner en interessant kontrast.

Ad bagveje fandt jeg frem til St. James's Park med den store, stilfærdige sø og gamle, majestætiske træer. Her vrimlede det med mennesker som i Kongens Have på en sommerdag, og næste stop var da også Buckinham Palace, hvor jeg tog turens eneste selfie, da jeg tænkte, at læserne jo kunne tro, at jeg havde sendt en anden til hovedstanden for at fotografere og se på værdighederne. (Det er ikke lige lykkedes mig at oploade fotoet her, så det er i det andet indlæg i linket nederst på siden.)

I Green Park talte jeg med et lille nysgerrigt egern, som var vant til at blive håndfodret af parkens gæster, så det kravlede op ad mit ben (!) og nåede op til mit knæ, før jeg blev betænkelig ved, hvad det kunne finde på at bide i, når det fandt ud af, at jeg ikke havde taget peanuts med - jeg bevægede benet, og det kravlede roligt ned igen og hen til en kastanie, som det gnuflede løs af. Så tæt har jeg altså ikke været på et egern før, bortset fra den gang vores kat havde fanget et i haven og taget det med ind ad kattelemmen til køkkenet - det var et panisk kræ, der hvinede og kravlede på væggene i desparat søgen efter en udvej, mens det i Green Park var temmeligt tamt.

Lydbilledet i Green Park var sammensat af kvidder fra et rigt fugleliv, vindens lette susen i de høje trækroner og en helikopter, der patruljerede området, mens mine sneakers (sorte Red Herrings med nitter på hælene) tog sig et tiltrængt hvil på en tyk træstamme.

Derefter gik turen til Hyde Park, som synes at være en skønsom blanding af Østedsparken (ved dagtid) med caféer, blomsterbede, legepladser og familier og Dyrehaven med dens brede, befærdede grusstier og heste-boulevarder - der var dog ingen, som luftede heste denne dag. Jeg havde provianteret inden, så jeg kunne sætte mig på en bænk i solen og nyde min te med mælk, en chokolate twister og et par yndige småpiger, der legede og løb rundt om anlæggets lille fontaine.

Turen sluttede ved siden af den forgyldte statue af Albert - han og jeg nød de sidste solstråler og udsigten til den smukt dekorerede runde bygning, som han har lagt navn til. I anledning af kongressen var der et udvalg af Jaguarer, som kan være en fryd for både øje og øre. Turen var dog ikke helt slut, for herefter hang vi ud med de andre på en pub i det mere mondæne Kensington, men den del er ikke så meget for sensitive. ;-)

Læs tips til sensitive her:
Særligt sensitiv - sådan kan London også opleves - eller en anden storby for den sags skyld.