Hvorfor angriber Selsing Søren?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg skrev forleden et blogindlæg, hvor jeg roste Søren Papes udmelding om, at indvandrere i Danmark skal vurderes efter deres retskaffenhed, kvalifikationer og potentiale for bidrag til Danmark, og ikke ud fra deres oprindelsesland.

Da Venstre meldte ud, at Danmark fremover skal lave såkaldt positiv diskrimination (Læs: positiv diskrimination er noget negativt) overfor personer fra visse lande på baggrund af forskellige statistikker, stod det tydeligt, at det tidligere borgerlige parti havde sat sig direkte på skødet af Dansk Folkeparti.

Skal en ganske lovlydig, arbejdsom og veluddannet person pludselig bagerst i køen blot fordi han er fra Brasilien og ikke fra eksempelvis Argentina? Og er næste skridt så, at mænd skal længere tilbage i køen end kvinder, fordi mænd er mere kriminelle generelt end kvinder? Og hvad med personer fra storbyer i forhold til folk fra landet?

Det er en glidebane, som er yderst farlig. Se kortet over hvem Venstre ikke vil have ind her.

Det bedste forsvar er et angreb

Efter Sørens udmelding har der været er par kritiske ryster, herunder fra den tidligere VU’er Rune Selsing, som også blogger her på siden. Jeg kender udemærket min navnebror, også fra dengang han var noget mere frihedsorienteret, men jeg respekterer hans ofte velovervejede blogindlæg. Men i sine - nu to - angreb på Søren Pape, falder argumentationskæden af.

Først kritiserede han, at Søren på sin første dag, kun præsenterede tre overordnede linjer. Uddannelse, skattepolitik og retspolitik var ikke nok mente Hr. Selsing. I min bog er det tre klare konservative områder, hvor der kan holdes masser af taler og laves mange interessante udspil omkring. Men jeg er da enig med Hr. Selsing, at der skal mere til end blot det. Og det ved Søren også godt. Og jeg er sikker på, at Søren nok skal være synlig omkring dannelse, familien i centrum og en styrkelse af de små danske lokalsamfund, som der blev efterspurgt af Hr. Selsing i forbindelse med Sørens første møde med pressen.

Siden pressemødet har der skam også været flere ret gode udmeldinger, blandt andet om en mere liberal planlov, indsatsen i Syrien og senest en klar linje på udlændingeområdet.

Og her springer Rune Selsing så igen op af æsken. Jeg deler bestemt ikke Hr. Selsings frygt for andre kulturer. Der argumenteres for, at vi allerede i dag diskriminerer via Schengen. Her vil jeg så komme med en personlig regibemærkning om, at jeg faktisk også er imod Schengen-samarbejdet.

Jeg værner om vores nation, vores samfund og vores kultur, men jeg tror på, at den er stærk nok til at kunne leve i fred og harmoni med andres ditto. Det er erhvervslivet, der finansierer vores samfund, og hvis ikke vi sikrer nogle gode rammer herfor, så har vi slet ikke økonomi og råderum til at bevare og forny vores kulturarv.

Rune Selsings hustru, Eva Selsing har også meldt sig på banen i debatten. Hun blander hele tiden flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitikken sammen, og hun beskylder Søren Pape for at “fyre diversitetsfloskler fra 1990erne af.” Pudsigt nok lyder hun selv som Vibeke Storm eller en eller anden socialdemokratisk omegnskommune-borgmester fra netop 90'erne.

Fru Selsing bedyrer, at danskerne er “historisk forbundet” i eksempelvis kristendommen, og derfor må man forstå, at landet skal lukkes inde i en osteklokke for at undgå input udefra. Pudsigt nok er netop kristendommen, ligesom demokrati og oplysning, kommet hertil udefra.

Fru Selsing frygter “at den billige arbejdskraft til gengæld er kulturelt fremmed for landet, med kriminalitet og ghettoisering til følge”. Her er det måske værd at bemærke, at Søren Pape og Det Konservative Folkeparti netop har foreslået en minimumsindkomstgrænse på 315.000 kr., således, at de mennesker, der kommer hertil, ikke bliver en udgift for samfundet. Faktisk er dette er opgør med 90’ernes indvandringspolitik, hvor nytilkomne kunne sidde bag nedrullede gardiner i Vollsmose og se arabisk TV, mens de sociale ydelser rullede ind på kontoen. Ellers tak! I dag skal folk kunne forsørge sig selv, hvis de vil bo i Danmark.

Når Eva Selsing kalder partiets åbne og mangfoldige linje for "kystbane-liberalisme", så burde det måske anføres, at Søren kommer langt fra Kyastbanen, nemlig fra Bjerringbro. Og når man hos Grundfos har brug for en ingeniør i pumpeverdenen, så betyder det altså ikke det store, hvor personen kommer fra. I virkelighedens verden er der nok ganske få - hvis nogen overhovedet - der efterspørger islamister eller hvad det ellers er, at ægteparret Selsing frygter.

På Lolland har jeg i hvert fald ikke oplevet problemer med de indvandrere, der arbejdede på Sukkerfabrikken eller hos Vestas - problemerne var nærmere med dem, der ikke gjorde det.