En ny verdensorden tegner sig
Børsnotering: Den kinesiske internetvirksomhed Alibabas børsnotering i New York i fredags var den tredjestørste nogensinde og har skabt en ny økonomisk akse mellem Kina og Vesten.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Børsintroduktionen af den kinesiske internetvirksomhed Alibaba i New York er på flere måder indikation på en ny verdensorden. Børsnoteringen, som var verdens tredjestørste nogensinde, af Alibaba var en succes, da aktien på førstedagen i fredags steg med ikke mindre end 38 pct.
Selskabets markedsværdi blev derved øget til 230 mia. dollars og verdens 17. mest værdifulde børsnoterede virksomhed. Alene stigningen i markedsværdien i fredags svarer til 365 mia. kr. eller 15 pct. mere end Danmarks bruttonationalprodukt i to måneder.
Men ud over at det er fuldstændigt ufattelige økonomiske størrelser, repræsenterer sidste uges begivenhed det fuldstændige bevis på, at dotcom-bølgen nu for alvor er kommet som en sø ind agter, efter at internet-speedbåden i årene efter millenniumskiftet bremsede lidt op.
Amazon, Ebay og Facebook er i forvejen nogle af de største børsnoterede virksomheder, men Alibabas markedsværdi er større end de tre tilsammen.
En kraftigt stigende andel af vore indkøb sker ganske enkelt på nettet, og det er ikke bare et vestligt fænomen, det gælder i høj grad også for kineserne. Og det, der gør Alibaba interessant som investering, er, at det er den dominerende e-commerce virksomhed i Kina.
Kinesernes økonomi er ved at vende sig fra at være eksportorienteret til at rette sig mod det indenlandske forbrug, som nu mere driver væksten. Den stærkt stigende købedygtige middelklasse driver nu økonomien frem, og det er sundt for Kina, hvilket myndighederne billiger og tilskynder til. Derfor er børsnoteringen i New York af det kun 15 år gamle Alibaba også en synlig succes for det kommunistiske Kina som økonomisk stormagt placeret midt i kapitalmarkedets centrum på Wall Street og ikke blot for Jack Ma, Alibabas stifter.
Kinesisk lov gør ganske vist, at det ikke direkte er aktier i Alibaba, som de udenlandske investorer får adgang til at købe, men beviser fra en sofistikeret selskabskonstruktion delvist placeret i et offshore skattemiljø, og det har der i sig selv været megen debat om og kritik af. Investorerne får således alene adgang til pengestrømmene i selskabet, men ingen indflydelse.
Men den positive signalværdi for Kina vil måske påvirke de kinesiske myndigheder til at bløde op for mulighederne for udlændinges mere direkte investeringer i landet, da det må antages også at give bedre mulighed for beskatning af gevinster.
Børsnoteringen af Alibaba har således skabt en ny økonomisk akse mellem Kina og Vesten, så Kina ikke bare er ”verdens værksted” og underleverandør i kraft af billig arbejdskraft, som gennem de seneste 10-15 år har sat skub i kinesisk økonomi med et kæmpe handels- og betalingsbalanceoverskud til følge, der igen har været anvendt til, at Kina har været massiv køber af primært amerikanske statsobligationer og dermed har finansieret USA’s budgetunderskud.
Nu er det Kinas egen økonomi, som er centrum for begivenhederne. Hvor globaliseringen i den første fase sikrede billige varer til Vesten, er det i dag kinesernes velfærd, der står øverst på dagsordenen.
Alibaba har siden 2007 været børsnoteret i Hong Kong, og det har ikke været den lige vej til succes. Hovedaktionæren, Jack Ma, har vist sig ganske vedholdende og langsigtet i sine dispositioner, og er ikke bare gået efter de hurtige penge.
Provenuet fra den oprindelige børsnotering har været anvendt til opkøb af bl.a. Taobao og Tmail, hvor førstnævnte er et consumer-to-consumer website a la Ebay – eller Den Blå Avis, som vi kender i Danmark, mens Tmail mere minder om Amazon, hvor større brandede virksomheders varer sælges.
Konkurrencen har været og er skarp, hvor bl.a. søgemaskiner som Google og Baidu – Kinas største – står stærkt i kampen om internetbrugernes gunst.
Kinas enorme marked er interessant ikke blot pga. størrelsen, men også fordi infrastrukturen specielt i de mindre udviklede områder inde i landet er så ringe.
Der er få forretningscentre, men via internettet har forbrugerne pludselig adgang til at købe alt. Derfor er hele distributionen af dagligvarer og diverse goder under revolution – en megatrend, som selvfølgelig også er gældende i Vesten – men endnu hurtigere og kraftigere i Kina. Derfor er det ikke mærkeligt, at investorerne flokkes om Alibaba-aktien.