Kære Søren Pape

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har hørt så meget godt om dig. Da nyheden om din overtagelse af det konservative formandskab blev offentliggjort, skete det med en lavine af begejstring fra dit konservative bagland. Eller i hvert fald fra alle mine KU-venner på facebook, hvis dømmekraft jeg egentlig i det store og hele stoler på. Og alligevel kunne jeg ikke dele deres begejstring.

De Konservatives lave tilslutning i meningsmålingerne handler ikke om, hvem der sidder på formandsposten. Og det er en dårlig nyhed for dig. For du er utvivlsomt et bedre ansigt udadtil end Lars Barfoed var. Du har den i politik sjældne evne til at svare på et spørgsmål ved at tænke selv og bruge dine egne ord. I en verden af opportunister og svage sprogbrugere fremstår du ren og ægte.

Det er bare ikke nok. Du kan være nok så autentisk og folkelig, men det gør i sig selv absolut ingen forskel. Politik handler ikke om kommunikation, ligesom De Konservatives problem aldrig været kommunikationen. Jeres problem er fraværet af en sammenhængende politik. Og sådan én har du ikke fremlagt.

Tværtimod. Dine tre papirtynde mærkesager er slet ikke politik. Lektiecafeer, topskatten og en hård kurs over for indbrudstyve, er kommunikation forklædt som politik. Du har lyttet til reklamebureauet og presseafdelingen, der synes det skal være enormt konkret og let at huske for maren i kæret. Det er så gennemskueligt! Du taler ned til dine vælgere! Du kaster din troværdighed og ægthed overbord, når du på første dag i embedet fremlægger sådan en gang fortænkt designerpolitik.

Når det er sagt, er der et ret fornuftigt perspektiv i valget af de tre mærkesager. For første gang i årevis har De Konservative ikke en tidsel på det politiske program - tænk på ’borgerlig anstændighed’ eller ’grøn omstilling’. Vejen frem for Det Konservative Folkeparti er ganske simpelt at være et helt igennem konservativt parti. Det tror jeg godt, du ved. Ellers ville mine ung-konservative venner næppe være så begejstret for dig. Spørgsmålet er kun, hvordan.

Du skal (selvsagt) forene en borgerlig økonomisk politik med en konservativ værdipolitik. Spørgsmålet om indvandrere og integration bliver både det vigtigste og sværeste. Brug din sunde fornuft. Ignorér, hvad jurister, interesseorganisationer og hattedamerne i dit parti mener. Som et flertal af danskerne erkender, er den største udfordring ved indvandring, at indvandrere ikke anerkender danske værdier. Husk på det.

Og lad mig så foreslå dig tre andre områder, hvor det er oplagt, at du sætter en konservativ dagsorden:

Tabet af den almene dannelse er en oplagt sag for dit parti. Vores uddannelsesvæsen er blevet ødelagt af lige dele reformpædagogisk lal og merkantil fladpandethed. Det konservative modsvar er enkeltfaglighed og klassiske dannelsesidealer. Viden og uddannelse for deres egen skyld.

En genrejsning af de danske lokalsamfund er en anden oplagt sag. Eller rettere: at bremse den fuldkomne meningsløse centralisering, som dit eget parti desværre har medvirket til. Og selvom det kan virke omsonst at lovgive om affolkning af yderområder, så har du her et enkelt konkret forslag: Rul den dybt skadelige politireform tilbage. Gør politiet kommunalt. Ikke kun for at styrke lokalsamfundene, men for at politiet igen bliver til en myndighed for almindelige danskere. Et politi, der bruger sin tid på at opklare indbrud og fange forbrydere frem for at udskrive bøder til cyklister og jagte opdigtede problemer, såsom trafficking.

En styrkelse af familien er en anden overset sag. I Danmark er det for de fleste familier praktisk uladsiggørligt at vælge andet end den kommunale pasningsordning. Giv magten tilbage til familierne. Lad pengene følge barnet og dermed give familien muligheden for at vælge selv. Vi har som samfund glemt, at stort set al væsentlig socialisering sker i familien. Når familien lider gør samfundet det også.

Borgerlige hilsener

Rune