Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

4 grunde til at virksomhederne ikke bruger de begavedes potentiale bedre

At ansætte en højt begavet medarbejder svarer til at investere i en sportsvogn. En velbegavet medarbejder (3-10% bedst begavede) svarer til at købe en Porsche eller Alfa Romeo GT/Brera. En højt begavet (øverste 2%) svarer til en Ferrari eller Maserati. Hvad bruger I den så til?

Det interessante er, om sportsvognen kun kommer ud af garagen ved særlige lejligheder, eller om den bliver brugt hver dag til at ligge og trille i kø sammen med alle de almindelige personbiler. Om I vælger at bygge en særlig bane for jeres sportsvogne, eller I melder jer til internationale konkurrencer, hvor alle jeres sportsvogne kan få lov at træde speederen i bund.

Baggrunden for min interesse er, at jeg i mere end to år har haft adskillige af disse hurtige og prægtige maskiner til professionelt serviceeftersyn. Mange af dem i en sørgelig forfatning. Med min passion for sportsvogne skærer det mig i hjertet at være vidne til de forsømmelser og det forfald.

Ud fra den erfaringer kommer her mit bud på 4 grunde til at virksomheden ikke bruger jeres ”sportsvogne” mere og bedre, underforstået at I ikke får tilstrækkeligt udbytte af jeres investering:

1. Forkerte opgaver – sportsvognen får ikke lov til at køre hurtigt
2. Forkerte rammer – sportsvognen holder i kø eller bliver stående i garagen
3. Forkert kultur – sportsvognen skiller sig for meget ud ift. de øvrige biler
4. Forkert ledelse – chaufføren kan ikke finde ud af at køre/føre sportsvognen

Som ”sportsvognsmekaniker” kunne jeg holde et længere foredrag for jer om hvert af disse punkter, men jeg vil i stedet forsøge at fatte mig i forhåbentligt forståelig korthed.

Opgaverne

Alt for mange af de begavede, jeg møder, bruger det meste af deres arbejdstid på driftsopgaver og kedeligt rutinearbejde, der ikke udfordrer dem. Det var sikkert udfordrende i et par måneder i starten af deres ansættelse, men så kunne de det. Problemet er, at de begavede tit også er særligt sensitive med lav selvtillid og derfor er meget hensynsfulde og flinke, så i mangel af udfordringer, samler de på sociale bonuspoint ved at hjælpe alle deres kolleger med alt muligt – småting, som kollegerne sagtens selv kunne lære at gøre. Ergo bruger den flinke sportsvogn det meste af sin arbejdstid på at ligge og køre småærinder.

Sportsvogne kører sjældent langt på literen, så det er bare et tåbeligt spild af ressourcer.

Rammerne

De fleste begavede har brug for at komme i flow for at kunne præstere optimalt. Men storrumskontorer med bimlende telefoner, snakkende kolleger og forbipasserende med larmende hæle på trægulvet akkumulerer et støjniveau, der gør det umuligt for de sensitive at koncentrere sig. Dertil kommer mails og sms’er, der konstant tikker ind og kræver opmærksomhed, hvilket især de over-hensynsfulde har svært ved at ignorere. Måske kommer chefen også forbi med en hasteopgave eller har indkaldt til et møde netop i den periode på dagen, hvor medarbejderen bedst kommer i flow.

Sportsvognen her holder i kø, kører elastik-kørsel, holder stille eller kører meningsløse omveje (prokrastinerer).

Kulturen

0-fejlskulturer appellerer til og stimulerer forsigtige perfektionister. Et storrumskontor og et godt socialt miljø stimulerer de ekstroverte og kan f.eks. være fint i servicevirksomheder. En konkurrencepræget kultur stimulerer typisk de ekstroverte high performere (Helle Heins præstationstrippere), mens de introverte og begavede stimuleres af et højt fagligt niveau og opgaver, som tilsyneladende er umulige. Skueværdier og skrupelløs forretningsetik er gift for de begavede og får dem til at miste al respekt for virksomheden, og med den går også deres loyalitet og produktivitet fløjten.

Er sportsvognen den eneste i virksomheden eller afdelingen? Eller har virksomheden stribevis af hurtige, rappe køremaskiner som kan køre om kap – også bare for sjov?

Ledelsen

It takes one to know one. Som regel kræver det også en høj IQ at kunne lede højt begavede medarbejdere. Det hjælper i hvert fald markant på kommunikationen og samarbejdet, at de sender på samme frekvens eller bare er på nogenlunde samme bølgelængde. Hvis lederen er intelligent og empatisk nok til at kunne se den begavede medarbejders potentiale, går det som regel godt. Lederen skal også helst have god selvtillid og en realistisk opfattelse af egne evner og begrænsninger. Men hvis chefen har lavere IQ og behov for at være den, der ved bedst og mest, så er det dømt til at mislykkes.

Tør I sætte en person uden kørekort til at køre jeres sportsvogn?

 

Tips fra sportsvognsmekanikeren

Opgaverne
Sørg for at der er rigeligt variation i opgaverne, og at den begavede medarbejder hele tiden får nye udfordringer, svære eller umulige problemstillinger.

Rammerne
Tal med medarbejderen om, omstændighederne for at være mest effektiv samt hvornår på dagen han/hun bedst kommer i flow. Giv mulighed for at arbejde på stille-kontor eller hjemmefra, når det er relevant.

Kulturen
Hav en klar, lysende og ambitiøs vision – den skal være det højere formål, som de får lyst til at tjene, og give selv deres mindste opgaver mening. Højt begavede og velbegavede trives bedst i kulturer med åben, ærlig og direkte kommunikation, hvor retfærdighed og ligeværdighed er blandt de værdier, som virksomheden efterlever.

Ledelsen
Ansæt intelligente og empatiske ledere. Lederne skal kunne give de begavede medarbejdere det rette PUF: 1) Identificere Potentialet (f.eks. gennem tests), 2) Udvikle personens styrker og strategier for at kompensere for svagheder samt 3) skabe de nødvendige Forandringer – både i praksis og handlinger.

Heldigvis møder jeg også ledere, som godt kan se, hvad deres højt begavede medarbejdere trænger til, inden det er alt for sent. Det er en fornøjelse at give dem input til deres ledelse og være med til at udvikle potentialet hos deres medarbejdere. :-)

 

Læs mere her:

8 grunde til at højt begavede ikke bruger deres potentiale

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.