En særlig konge fylder 80

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I slutningen af denne måned vil Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, gennem flere dage blive fejret i stor stil i forbindelse med sin 80-års fødselsdag. Og dette med god grund. Den svenske konge er nemlig på mange forskellige måder en ganske særlig konge.

For det første er han den længst siddende konge i Sveriges historie nogensinde (med sine ca. 53 år på tronen indtil videre). Og det er noget af en ”bedrift” i et land, som har haft konger i mere end 1.000 år. Den første svenske konge, vi kender navnet på, Erik Sejersæl, regerede nemlig helt tilbage i slutningen af 900-tallet (han døde ca. 995).

For det andet er han det længst regerende af samtlige suveræne staters nuværende statsoverhoveder. Det gælder både præsidenter, konger og andre fyrster (herunder en enkelt storhertug og en enkelt kejser).

For det tredje er han en konge, der regerer på nogle helt andre vilkår end alle kollegerne i Europas øvrige 11 monarkier. I begyndelsen af 1970’erne ønskede de svenske socialdemokrater med daværende statsminister Olof Palme i spidsen nemlig at afskaffe monarkiet helt – selv om både de borgerlige partier og et flertal i befolkningen var imod. Og dette førte i 1971 til det såkaldte Torekovkompromis (indgået i den lille skånske by Torekov) mellem socialdemokraterne og de borgerlige om, at monarkiet skulle bevares, men kongen fratages stort set al tilknytning til det politiske system.

Beslutningen blev effektueret fra 1974, og siden da har Carl XVI Gustaf f.eks. ikke medvirket i forbindelse med forhandlingerne om dannelsen af nye regeringer i Sverige. Den rolle, som kong Frederik X spiller i forbindelse med kongerunden herhjemme, udfyldes i Sverige således i stedet af Riksdagens formand. Og her er det Sverige, der skiller sig ud. I de fleste andre monarkier i Europa er det nemlig – ligesom i Danmark – monarken, der spiller denne rolle.

For det fjerde er kong Carl XVI Gustaf en konge, der har gennemlevet og overlevet mange kriser som konge. Han er ellers i tidens løb kommet med mange forskellige kontroversielle udtalelser. Blandt andet har han talt imod kvindelig tronfølge og blandet sig i norsk politik ved at kritisere den norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Han har også interveneret i den betændte svenske debat om, i hvilket omfang man burde skyde ulve. Ligesom mange vil kunne huske, hvordan han på tv var meget, meget længe om at komme i tanke om, hvorvidt han mente at kunne huske, at han havde været på stripklub.

Trods alle de forskellige større og mindre kriser har tilslutningen til monarkiet gennem alle årene ligget relativt højt. Ganske vist ikke lige så højt som danskernes tilslutning til monarkiet under Carl XVI Gustafs kusine, dronning Margrethe II. Men den har også været exceptionelt høj i forhold til tilslutningen til monarkiet i de fleste andre monarkier i Europa.

I Sverige har man dog gennem de seneste mange år på ingen måde været i nærheden af at have flere tilhængere af republik end af monarki. Og i de seneste år er mængden af kriser i tilknytning til den svenske konge tilmed formindsket. Desuden er kongens ældste datter, kronprinsesse Victoria, uhyre populær blandt svenskerne.

Så i forbindelse med fejringen af sin 80-års fødselsdag kan den svenske konge glæde sig over at stå i spidsen for et kongehus, som generelt står stærkt i befolkningen. Andelen af personer, der ikke har taget stilling for eller imod monarki, er ganske vist vokset i meningsmålingerne. Men tilhængerne af monarki er stadig markant højere end tilhængerne af republik.

Dette skyldes formentlig dels den mindskede mængde kriser omkring kongen i de seneste år og kronprinsessens høje popularitet, dels at Sverige er så gammelt et monarki, som det er. Ligesom i Danmark går traditionen med at have monarki som sagt mere end 1.000 år tilbage i tiden. Og man har aldrig haft en republik. I modsætning til lande som Spanien, Holland og Storbritannien. Dette er også en væsentlig faktor. Mange svenskere kan – ligesom mange danskere – slet ikke forestille ikke at skulle have et monarki. Fordi monarkiet er så tæt knyttet til hele landets historie.