Farvel til 2025 – vi vil ikke savne dig

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Amerikansk økonomi er syg. Det er tilsyneladende ikke gået op for Trump, men statsgælden er astronomisk og vokser. Den gode nyhed er, at det formodentlig koster Trump flertallet i Repræsentanternes Hus til midtvejsvalget, hvilket vil markere enden på Trump-æraen.

Men ikke på Maga-æraen. Vicepræsident Vance, i øvrigt langt mere populær, står klar til at overtage. Amerika bliver aldrig det samme igen, det omfattende republikanske arbejderoprør, symboliseret i Maga-kasketten, er en realitet – den røde kasket, man skulle næsten tro, de var socialister – og så absolut ikke.

Maga er også træt af Trumps forhandlinger med Rusland eller rettere Putins snurren rundt med de amerikanske delegationer. Putin har ikke skyggen af incitament til hverken fred eller våbenhvile, han er ikke færdig i Ukraine, knap begyndt, og efter USA har trukket militærstøtten, har han kun fået mere blod på tanden. Europas skrøbelige stater står alene mod russerne, og vi kan takke Ukraines heroiske hær for at holde de rasende russiske horder stangen.

Det er svært at sige, hvor længe Putin kan fortsætte militærøkonomien og de enorme menneskelige ofre, men russerne er et sejlivet folk, og der er penge i at være soldat. Yderligere, med tunge kinesiske finanser i ryggen, kan Putin formodentlig fortsætte de blodigste kamphandlinger i Europa siden Anden Verdenskrig et godt stykke tid endnu. Indtil han ikke kan. Hærlederen Prigozjin dukkede op ud af ingenting og marcherede med 10.000 mand mod Moskva – revolten skal komme indefra, fra militærets egne rækker, slangen skal æde sine egne æg.

Hvad med det europæiske militær? Europa lå helt åbent i februar 2022, da de russiske tanks tørnede ind i Ukraine. Ingen bekymrede sig om krig, vi troede, at handlen med Rusland ville skabe fred, men det var ikke en delfin, vi havde fodret, det var en hvidhaj. Det samme gør sig gældende med Kina, og den Wandel durch Handel, som skulle gøre verden til et bedre sted, gjorde det modsatte. Umætteligt menneskeligt begær betyder endnu en gang, at nogle magthavere ikke ønsker at samarbejde, men kun at udradere deres modstandere.

Det siger sig selv, at hvis Rusland vinder i Ukraine, så slippes ulykkerne fra Pandoras æske fri. Kina tager Taiwan, Tyrkiet tager Kurdistan, Trump tager Grønland. Egentlig ikke en ny verdensorden, men en tilbagevenden til den gamle, hvor stormagter slår klo i, hvad de vil have, fordi de kan. Det globale chok efter verdenskrigene betød knap 80 år med institutioner, regler og fred – er chokket ved at aftage nu?

Heldigvis er EU’s storlån på 90 mia. euro til Ukraine faldet på plads, og forsvaret mod de russiske vanvidstropper og missilterroren består. Pengene skal betales tilbage som krigsskadeerstatning af de indefrosne russiske midler i belgiske banker, og Putin kan allerede nu vinke farvel til de monstrøse summer.

Det havde naturligvis været bedre, hvis man havde lavet en direkte overførsel fra de russiske røverkonti til Ukraine, hvilket, på trods af flammende trusler, formodentlig og som så ofte før havde udløst nul reaktion fra Rusland, en smuk ydmygelse, der også kunne have givet de pressede soldater på geværmarkerne gejst.

Helte findes. Og heltinder. Ukrainere, der fejrer jul i frostkolde forskansninger, mens danske politikere vil slå kassen i til krigsstøtten – 2025 blev året, hvor Dansk Folkeparti fik comeback med et uset lavt moralsk bundniveau.

Men Danmark har jo doneret så meget til Ukraine? Ja, og næppe nogensinde har skattekronerne været brugt bedre, så lad os bare være stolte af det.

Folkestemningen imod støtten skal nok komme, når krigen for alvor begynder at trække tænder ud, men det er netop dér, at man skal holde fast. Som lille land har vi altid stået under større magters beskyttelse, nu kunne vi måske give lidt tilbage.

Det er populismens spøgelse, der stormer gennem Europa. AFD i Tyskland, Rassemblement National i Frankrig, Farage i England, Messerschmidt herhjemme.

De kortsigtede løsninger, de simple svar på komplekse spørgsmål. Selvfølgelig vil man hellere have lidt ekstra i rådighedsbeløbet end fortsat at betale til en tvivlsom krig, men rådighedsbeløbet kan hurtigt smuldre, hvis Ukraine taber krigen.

Den afgørende folkeforfører er naturligvis Trump, »my proudest legacy will be that of a peacemaker and unifier«. Ikke desto mindre blev årets vigtigste begivenhed våbenhvilen i Gaza, Trump vred armen om på Netanyahu og det sønderknusende bombardement af civile ophørte. Trump smykker sig med at have afsluttet seks øvrige krige, men hér lykkedes det faktisk, og den amerikanske præsident har modtaget lige så lidt anerkendelse for sit diplomatiske arbejde, som våbenhvilen er skelsættende for den forpinte befolkning i Gaza.

Med ønske om et tåleligt nytår for mennesker i verdens brændpunkter, Ukraine, Gaza, regioner ramt af klimakatastrofer, mens vi andre luksusdyr kan lege krig med romerlys og bryde hovedet med, hvilken champagne vi skal sable, når rådhusklokkerne slår.

Sæt pris på tingene, sagde Nietzsche – menneskets superkraft.