DR er landets største ekkokammer
Hverken forskere eller journalister kan i sidste ende se ud over deres verdensbillede. Det ses tydeligt. Alligevel er jeg splittet i mit syn på Danmarks Radio.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er noget indlysende demokratisk problematisk over Danmarks Radio. Virkelig indlysende. Hverken Orbáns Ungarn eller Berlusconis Italien er i nærheden af en så problematisk sammenblanding af politik og medier, som Danmarks Radio er udtryk for.
Ja, for Danmarks Radio er både ultimativt politisk styret og voldsomt dominerende. Alle de andre medier, altså de kommercielle, er som udgangspunkt pressede, fordi statsmediet stiller alt gratis til rådighed.
Vi mangler bare, at DR udgiver sin egen trykte avis, og så er mediemonopolet komplet. Efterhånden som flere aviser alligevel bliver digitale, nærmer vi os den situation ad bagvejen.
Alligevel er jeg splittet i mit syn på mediemastodonten. DR har utvivlsomt spillet en samlende rolle. Har lavet børne-tv på et langt højere niveau, end hvad der ellers umiddelbart er til rådighed fra de udenlandske konkurrenter. Samlet nationen igen og igen ved højtider, dækning fra valgaftener og dramaserier som ”Matador”, ”Forbrydelsen” og ”Rejseholdet”.
Ja, og man skal ikke underkende værdien af, når store dele af nationen har en fælles oplevelse gennem samme program, også selvom det er af tvivlsom kvalitet, såsom ”X Factor”.
Udover at DR er med til at udkonkurrere landets dagblade, er det mest problematiske naturligvis venstredrejningen. Det er den rene propaganda, eksempelvis med ”Krøniken”, ”1864”, kryolitdokumentaren og selvfølgelig meget store dele af dets børne-tv. Men det er slet ikke det værste.
Venstredrejningen på DR kommer først og fremmest til udtryk i alle de små valg af emner, gæster, spørgsmål, kommentarer, æstetik osv., der præger hele sendefladen. Hver eneste nyhedsudsendelse, morgenfjernsyn, de fleste dokumentarer, valget af udenlandske dokumentarer. Det er alt sammen farvet i venstreorienterede, kulturradikale toner, og dertil kommer det indspiste københavneri. Ikke nødvendigvis med vilje, men blot fordi det er sådan, størstedelen af deres ansatte tænker.
Og at tro, at Danmarks Radios ansatte kollektivt er i stand til at se ud over deres egne holdninger, er næsten komisk. Selvfølgelig kan de ikke det, og det ville ingen større gruppe af enstænkende mennesker være i stand til. Ja, der er nogle grundjournalistiske principper, der afbøder noget af skævvridningen. Kildekritik, høre flere synspunkter, tilstræbt objektivitet og den slags. Det er ganske udmærket, men kan selvfølgelig ikke eliminere den massive bias.
I humanistisk videnskab er man langt mere realistisk i sin tilgang til faglighed. Den måske mest betydningsfulde videnskabsfilosof Hans Georg Gadamer har det budskab, at enhver forsker er inderligt præget af sine fordomme og aldrig vil være i stand til at sætte sig udover dem. Derfor bør forskeren i stedet bestræbe sig på at være så bevidst som mulig om sine fordomme for at forstå den prisme, hun ser verden med.
De journalistiske fordomme ender kun sjældent i bevidst holdningspåvirkning, men fraværet af borgerlige perspektiver skaber samlet set en enorm skævvridning. Det er mere synd for flygtninge end for deres ofre. Mere problematisk med retssikkerhed end retsfølelse. Altid interessant med personer, der har valgt at bryde normer. Sexisme mod piger er værre end sexisme mod drenge. Det er bare nogle overfladiske eksempler. Skævvridningen er langt dybere. I valget af spørgsmål, ord, vinkler, stemning og alt muligt andet. Skævvridningen er fundamental.
Netop fordi den er så fundamental, kan man naturligvis ikke forvente, at DR’s medarbejdere kan se ud over den. De kan selvfølgelig øve sig, og eksempelvis Clement Kjersgaard har som få trænet sig selv i at stille spørgsmål med forskellige vinkler.
Den eneste realistiske vej for DR er dog en anden. Aktivt søge at få mere holdningspluralisme. Ansætte flere mennesker med et tydeligt politisk afsæt.
De må gerne ansætte Harald Toksværd. Bare de også husker at ansætte én fra Generation Identitær. Der er brug for mere spændvidde og højere til loftet.
Det Danmarks Radio, vi har i dag, fornægter sin egen åbenlyse venstreorienterethed. Det gør det til Danmarks største ekkokammer.