Derfor tænder danskerne julelys så tidligt
Der er flere forklaringer på, at mange danskere er begyndt at tænde den udendørs juleudsmykning allerede her i begyndelsen af november.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Traditioner har det – trods navnet – med at forandre sig. Og det gælder i den grad også traditionen med, hvornår danskerne begynder at tænde den udendørs juleudsmykning på deres altaner og terrasser og i deres haver.
I 1970’erne var den udendørs juleudsmykning meget mindre omfattende end i dag. Der var højst tale om, at nogle havde et lille juletræ i haven, som de satte en enkelt – og enkel – lyskæde på. Og det fandt som regel først sted engang i løbet af december.
Ligeledes pyntede man også først op indendørs rundtomkring i hjemmene i løbet af december, og nogle familier holdt endda fast i den gamle tradition med, at man først tog kravlenisserne, guirlanderne, granegrenene, papirenglene, og hvad man nu ellers havde af julepynt, frem nogle få dage inden jul, dvs. omkring den 21.-22. december.
Butikkerne rundtomkring i de danske byer satte ganske vist ofte julepynten, som de ville sælge, frem på hyldene allerede i slutningen af oktober. Men det var noget, som folk generelt rystede på hovedet af. Der var jo endnu lang tid til jul, sagde man.
Men i løbet af 1980’erne og – navnlig 1990’erne – begyndte noget at ændre sig. Den udendørs juleudsmykning i de private haver og på de private altaner blev mere ”avanceret” og omfattende. Store flotte lysende figurer af nisser, julemænd, forskellige dyr og kæmpemæssige lyskæder med adskillige pærer – hvoraf nogle blinkede og havde forskellige farver – spredte sig.
Men stadig holdt man dog som hovedregel fast i, at alt dette først skulle sættes op og tændes i løbet af december.
Inden for de allerseneste år, dvs. fra omkring 2020 og frem, har en ny tendens imidlertid grebet om sig: tendensen med at tænde den udendørs juleudsmykning allerede i løbet af november og i mange tilfælde endda ofte i den første del af november.
Der er nok flere forskellige forklaringer på den nye tendens. Og en stor del af disse forklaringer hænger nok sammen med vores samfunds generelle udvikling i de seneste år.
En af forklaringerne er for nogens, men langtfra alles, vedkommende nok en uvidenhed om traditionerne og om, hvornår det egentlig er jul. Man hører oftere og oftere danskere – i alle aldersgrupper – ytre sig om, at julen jo begynder den 1. december. Men blot lige for at repetere, hvad der har været traditionen i Danmark og mange andre lande i adskillige århundreder: Julen begynder den 24. december og/eller julenat (dvs. natten til den 25. december). Så er det ligesom slået fast.
Men en anden interessant forklaring på den tidlige tænding af juleudsmykningen allerede i november er imidlertid muligvis Coronakrisen. Mange følte sig meget isolerede i de første år af 2020’erne på grund af alle coronarestriktionerne, og her var virkelig behov for at tænde lys i mørket og sprede noget hygge. Derfor havde mange lyst til at tænde den udendørs udsmykning allerede i november.
En tredje forklaring er den internationale situation i dag. Med bl.a. krigen i Ukraine og en gammel allieret USA, som er blevet utroligt svingende i sin udenrigspolitik. Den utryghed, som det giver mange danskere, at 53 pct. af russerne i 2000 valgte Putin og 50 pct. af amerikanerne i 2024 (for anden gang) med åbne øjne valgte Trump og alt dét, han står for, kan nok også give grobund for vores allesammens lyst til at påbegynde hyggen endnu tidligere, end vi plejer.
Og apropos amerikanerne er en fjerde grund til den tidligere tænding af de udendørs julelys formentlig, at en amerikansk tradition, nemlig halloween, for alvor begyndte at slå igennem i Danmark i løbet af slutningen af 1990’erne og de første årtier af det 21. århundrede.
Det er, som om startdatoen for danskernes markering af julens komme nu til dags er blevet den 1. november, fordi halloween, som nu er blevet en fast tradition, på dette tidspunkt netop er slut. Man går med andre ord direkte over fra markeringen af halloween til fejringen af julen. Og fra markeringen af uhyggen til markeringen af hyggen.
Alle disse mulige forklaringer på den tidligere tænding af den udendørs juleudsmykning i de danske hjem viser med al ønskelig tydelighed, hvordan Danmarks historie, Europas historie og verdens historie aldrig kan adskilles.
Den europæiske og globale udvikling påvirker på en lang række forskellige måder udviklingen i Danmark. Og har altid gjort det. Lige fra de ældste tider og frem til i dag. Det er også derfor, det er så vigtigt at kende til historien. Både den danske, den europæiske og den globale. Fordi vi derved meget bedre forstår, hvad der sker i dag.