Jeg ved godt, det er upopulært at sige, men Jimmy Kimmel var selv ude om den fyring

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I 2020 var jeg tæt på at blive fyret som USA-analytiker på TV 2. Årsagen var, at jeg havde haft en guldjakke på i studiet. Reaktionen i de daværende højere ledelseslag var, at jeg med guldjakken »havde gamblet med hele TV 2’s troværdighed«. Jeg synes, at der var tale om en overreaktion, og jeg er stadig tilknyttet TV 2. Jimmy Kimmel er knap så heldig.

Årsagen er sandsynligvis denne sekvens i Kimmels monolog i mandags: »USA ramte nogle nye lavpunkter i weekenden, hvor MAGA-banden desperat forsøgte at fremstille den knægt, der myrdede Charlie Kirk, som alt andet end en af deres egne, og gjorde alt, hvad de kunne, for at score politiske point på det – men mellem pegefingre var der også sorg.«

Med de ord satte Jimmy Kimmel ild til sin karriere og sine ansættelsespapirer hos ABC. Hans late-night show er blevet suspenderet på ubestemt tid, og i USA diskuterer man endnu en gang ytringsfriheden eller manglen på selvsamme.

Her kommer en upopulær holdning: Jimmy Kimmel var selv ude om sin fyring. Han stod til ansvar for sine egne ord og sit selvvalgte selvsving. Og når man gør det på en så tonedøv måde i kølvandet på et politisk motiveret attentat og i en tid, hvor den kulturelle samtale er blevet mere konservativ i USA, ja, så er den lokumskolde analyse, at man må regne med at blive suspenderet. Også som komiker, selv om det måtte være tragikomisk.

Jimmy Kimmel valgte at stå i bedste sendetid og insinuere, at Charlie Kirks morder var en MAGA-tilhænger. Det havde Kimmel ikke belæg for at påstå. Han talte ovenikøbet mod bedre vidende. Vi vidste på det tidspunkt, at der var blevet fundet patronhylstre med antifascistiske udsagn. Guvernøren i Utah havde dagen inden Kimmels monolog sagt på et pressemøde, at myndighederne ikke kendte motivet endnu, men at interviews med personer tæt på den mistænkte havde afsløret, at Tyler Robinson har en »venstreorienteret ideologi«.

At stille sig op dagen efter og påstå, at »MAGA-banden« desperat prøvede at bilde folk ind, at det ikke var en af deres egne, der havde snigmyrdet Charlie Kirk, er mildest talt usmageligt. Det var misinformation forklædt som politisk punchline. Det har Jimmy Kimmel nu fået kvitteringen for.

Det er med stor ærefrygt, at jeg skriver en klumme i Jyllands-Posten, der i sin essens handler om ytringsfrihed. Jyllands-Posten er kanariefuglen i kulminen i netop den debat: Det er avisen, som man altid vender tilbage til i spørgsmålet om, hvor langt vi egentlig tør gå i ytringsfrihedens navn. Af samme årsag er jeg også pinlig bevidst om, at min udlægning ikke nødvendigvis deles af avisens lederkollegium.

I min bog betyder ytringsfrihed ikke ytringsansvarsfrihed. Jimmy Kimmel må sige, hvad han vil: men han skal også stå på mål for sine ytringer. Det gælder for alle, uanset om man er Jimmy Kimmel eller Kenneth fra Køge. Og dermed ikke sagt, at Trump-administrationens ageren på dette sprængfarlige område er kosher. For i kulissen sad ikke bare vrede seere, men også lovens alt for lange arm.

Brendan Carr, formand for Federal Communications Commission (FCC), truede åbent ABC og dets lokalstationer: Fjern Kimmel – ellers ser vi på jeres sendetilladelser. »Vi kan gøre det på den nemme måde eller den hårde måde,« lød det mafiosoagtigt i en højreorienteret podcast fra Carr, dagen inden Kimmel blev suspenderet. Don Vito Corleone kunne ikke have sagt det bedre. Det var et tilbud, som ABC ikke kunne afslå.

USA’s præsident kunne dårligt skjule sin fryd. Trump kaldte Kimmels suspendering for »gode nyheder for Amerika« og bemærkede, at komikeren »har nul talent«. Lad mig indføre her, at jeg af egen erfaring godt ved, at man kan arbejde i tv-branchen, selvom man har nul talent (og en guldjakke).

Donald Trump er ikke garant for et armslængdeprincip. Tværtimod er Trump en enarmet tyveknægt, der hiver i håndtaget, indtil der er jackpot. Men Trumps magtmisbrug gør ikke Kimmel til martyr. To ting kan godt være sandt på én gang, og two wrongs don’t make a right.