Dansk skal blive ved med at være et videnskabssprog
Inden for store dele af undervisnings- og forskningsverdenen er det danske sprog så voldsomt trængt af engelsk, at vi risikerer, at det snart ikke rigtig kan anvendes mere inden for en række videnskabelige discipliner. Det er en udvikling, vi bør modgå.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I mere end 20 år har der været en tilbagevendende politisk diskussion om det danske sprogs fremtid og i særlig grad risikoen for, at dansk lider et såkaldt domænetab, altså at der bliver områder af samfundslivet, hvor dansk ikke rigtig bruges længere og dermed heller ikke udvikler sig.
I den periode er det blevet tydeligt, at den frygt har været fuldkommen reel, og i dag er der meget store dele af erhvervslivet, uddannelse og forskning, hvor engelsk er det helt dominerende sprog.
Alligevel ender de politiske debatter, senest i Folketinget kort før sommerferien, altid med gode hensigter, flere undersøgelser og overvejelser og nu-må-vi-se. Det er helt klart, at det ikke virker, og derfor har vi brug for en langt mere aktiv sprogpolitik og en sproglov, der kan sætte en ny retning og navnlig fastholde, at de dele af samfundet, hvor vi træffer beslutninger i fællesskab, der skal dansk være det dominerende sprog.
Det gælder navnlig på de videregående uddannelser, hvoraf en stor del i dag overvejende slår stillinger op på engelsk, har en væsentlig del af deres undervisning på engelsk, og hvis videnskabelige ansatte publicerer en væsentlig del af deres forskningsresultater på engelsk i udenlandske tidsskrifter.
Det bør en ny sproglov gøre op med. Det skal naturligvis være muligt at læse et stillingsopslag og søge en stilling ved en dansk uddannelsesinstitution på dansk, ligesom den danske befolkning, som finansierer uddannelserne, har et krav på, at de forskningsresultater, der fremkommer på institutionerne, er tilgængelige på dansk. Hovedreglen bør også være, at kurser på videregående uddannelser skal afvikles på dansk. Den overvejende del af de studerende vil alligevel skulle arbejde med danske forhold og har ikke brug for at kende til fagets kringelkroge på engelsk.
Naturligvis kan man lave oversættelser, udbyde særlige kurser på engelsk til udenlandske studerende etc., der hvor det giver mening, men udgangspunktet bør være, at danske uddannelsesinstitutioner underviser i og kommunikerer på dansk. Også af hensyn til den faglige kvalitet, for langt de fleste af os udtrykker os langt mere nuanceret, interessant og varieret på vores modersmål end på hel- eller halvdårligt engelsk.
Hvis vi ser på den aktuelle liste over ledige stillinger på Københavns Universitet, så lyder de første otte titler på stillinger, man kan søge, sådan: Postdoc of computer science, Postdoc in movement macroecology, Data scientist position, Postdoc in global macroecology, Postdoc in population genomics, Postdoc in ornitology, Bioinformatician in population genomics, Ph.D.-position on video-feedback consulation in daycare.
Først som nummer ni finder vi en stilling på dansk, hvor man kan blive en del af en ny forskningsjuraenhed, og derefter går det igen lystigt derudaf, hvor man kan blive associate professor, clinical professor og meget andet på engelsk. Nå jo, man kan dog også stadig blive lokalplanlægger, elektrikerlærling og studentermedhjælper, hvis man foretrækker at læse sine stillingsopslag på dansk.
Kigger vi på de forskere og undervisere, som universitetet allerede har ansat, så har de fleste af dem engelske beskrivelser af deres forskningsområde og publicerer overvejende deres forskningsresultater på engelsk. Selv på humaniora, hvor vi bl.a. finder studiet af dansk historie, er det tydeligt, at det, der tæller i ens akademiske karriere, det er at publicere i internationale, såkaldt peer-reviewede tidsskrifter. Også selv om emnerne er pæredanske og givetvis interesserer utrolig få mennesker uden for landets grænser.
I Danmark har vi ellers et fantastisk forbillede i vores store naturvidenskabsmand H.C. Ørsted, der ene mand opfandt 2.000 nye danske ord, navnlig fordi han insisterede på, at dansk også skulle være et levende videnskabssprog.
Han opfandt derfor ord som ilt, brint, rumfang, vindmåler, vægtfylde og fortætning. Foruden brugskunst, faldskærm, hverdagssprog, grundforestilling, billedkunst, ildsjæl, klangbund, luftfart, lydlære, mindretal, nejsiger, opdrift, opkomling, overgangstilstand, pendulbevægelse, retstavning, samfundsforhold, sammendrag, sandhedskilde, sanseevne, sejrsglæde, selviskhed, silkehud, spændstig, tankeeksperiment, tidevand og udstråling og mange flere.
H.C. Ørsted kunne for 200 år siden, hvorfor kan vi ikke i dag?