Fortsæt til indhold
Kommentar

Smid bh'en og vær fri – men beskyt børnene

Vi lever i en underlig tid, hvor vi pendulerer i en umulig trekant mellem en småpuritansk bornerthed, seksuel frisind og den krænkelsesbevidsthed, det lykkedes MeToo-bølgen at velsigne os med.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg hylder den fri pornografi. Og at Danmark dengang i 1969 var det forbilledlige foregangsland. Det gik op for os, at pornoen var der, at den var umulig at komme af med – at det var umuligt at censurere menneskets urdrift, nemlig seksualiteten, lysten, liderligheden. Hurra for og amen til det.

Men pornoen er ikke længere side 9-piger, sexnoveller og småsnaskede pornoblade fra kiosken, som også store børn har gemt under gulvtæppet og moret sig over – samtidig med at de har udforsket deres egen unge seksualitet.

Det tåler i al sin uskyld ingen som helst sammenligning med den hårde pornografi, børn i dag kan opsøge på internettet – der vist nok rummer alt, hvad en menneskehjerne kan forestille sig – og ikke forestille sig.

Jeg er sjældent tilhænger af ret mange statslige restriktioner, af statens indgreb og regulering af privatlivets gøren og laden – og jeg har stor tiltro til borgerens egen dømmekraft og ansvar.

Men når det handler om alderstjek, før man kan tilgå pornosider på nettet, er jeg ikke et øjeblik i tvivl: Mindreårige skal skærmes.

Når undersøgelser ovenikøbet viser, at børn helt ned til 10-årsalderen med et par klik på nettet lapper hård pornografi i sig – kan den ansvarlige politiker, om end man er nok så liberal, ikke gøre andet end at lukke for børns adgang til pornosider – eller i hvert fald forsøge på det.

Ansigtsscanning byder mig på alle mulige måder etisk imod, og et voksent menneske skal ikke forfølges, fordi vedkommende hygger sig med at se porno – måske er en app til aldersverificering den rigtige løsning. Jeg ved det ikke.

Og selvfølgelig kan man ikke lukke adgangen hermetisk – selvfølgelig er det omgåelsesmuligheder. Men tilgangen bliver besværliggjort, og det skal den også, for det er ikke bare bryster og blomstersex, børnene finder på nettet – der er vist meget mere, end en menneskehjernes vildeste sexfantasi kan forestille sig.

I virkeligheden er det ufatteligt, at man fra politisk side først er vågnet op nu – undersøgelser påviser, at hård pornografi er med til at påvirke drenges og pigers kropsidealer og forventninger til sex.

I mange år har vi haft aldersbegrænsning på køb af alkohol og cigaretter, fordi begge midler har en målbar fysisk negativ påvirkning på menneskets krop. Det kan vi forholde os til. Og konsekvensen diskuterer vi ikke.

Hvis en beværtning konsekvent udskænker alkohol til mindreårige, vanker der en bøde af en klækkelig sum, eller bulen bliver lukket.

Sådan er det. Ligesom der er aldersbegrænsninger på diverse natklubber og diskoteker.

Den mindreårige kan så traske hjemad med uforrettet sag, med iPhonen i hånden, surfe rundt på pornosiderne og komme i kontakt med alle mulige sexgalninge. Er det bedre end seks guldbajere? Næppe.

Ville vi være trygge ved, at vores 10-årige barn stod alene på Rådhuspladsen ved midnatstid – og blandt alverdens bøller og blottere, børnelokkere og liderlige halvsnuskede mennesker? Nej – aldrig nogensinde. Vi vil hente vores lille putte hjem i tryghed.

Sådan skal vi også tænke, når børnene bevæger sig i internettets pornografiske verden af Pornhub, OnlyFans, og hvad det alt sammen hedder. Vi aner ikke, hvem børnene møder der – vi aner ikke, hvilke forvrængede og farlige sexfantasier der brænder sig fast i deres tanker. Voldsomt billedmateriale, der ikke bare forsvinder igen.

I en tid, hvor vi har opdaget, hvor sårbare sind børnene og de unge har, hvor usunde og syge forhold de har til deres egen seksualitet og krop, er det på allerhøjeste tid, at vi beskytter dem.

Og når alt det er sagt, trænger børnene og de unge til at blive seksuelt dannet – så at sige.

For vi lever i en underlig tid, hvor vi pendulerer i en umulig trekant mellem en småpuritansk bornerthed, seksuel frisind og den krænkelsesbevidsthed, det lykkedes MeToo-bølgen at velsigne os med.

For tiden er den kulørte presse ved at gå i spagat over kvinder, der smider bh’en – ikke for at få opmærksomhed, men fordi det er mere behageligt.

Tænk, at bare bryster under blusen kan forarge nogen – og sjovt nok er det oftest kvinder, der bliver forarget over kvinder. Vi skal holde op med det pjat. Passe på vores børn, og samtidig skal de møde, lære og opleve seksuel frigjorthed og frisind – forstå og fornemme, at alle kroppe er forskellige, og for nu at citere tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: »Sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex. Vi er seksuelle væsener.«

Det havde man fattet, dengang jeg var barn, og man skammede sig ikke over det.

På mange måder var tidsånden og kropskulturen mere sund, mere fri, dengang Barbara Topsøe-Rothenborg spillede Nana i den legendariske serie om den korthårede filur-pige med den småpinlige far. »Hvad laver I?« spørger hun sin mor og far, der ligger i dobbeltsengen uden en trævl på kroppen.

»Vi boller, hvad laver du?« – var svaret. Det tager et barn ikke skade af. Tværtimod. Og hele Danmark var ikke ved at dø af forargelse.

Ny blogger på debat er præst Marie Høgh. Foto: Gregers Tycho